Indstillinger
Samliv er i vildrede
Hej jeg er en mand som elsker sin kæreste overalt på jorden, og er totalt i vildrede. Vores forhold startede godt, min nu sidder vi på kanten af afgrunden.
Vi har begge vores fejl. vil lige sige at dette ikke omhandler utroskab eller noget i den dur. Lad mig skrive lidt om det, da vi mødte hinanden havde vi det dejligt sammen, lavede stort set alt sammen, vi fik en dejlig dreng, og det hele var stadig dejligt uanset hvad vi har måtte kæmpe os igennem, men efter han blev født, begyndte min kones sexlyst at falde, vilket ikke er unaturligt, men så stoppede det helt, har prøvet at snakke med hende om det og det vil hun ikke, samt andre ting begyndte at gå ned af bakke, hun begyndte at være et rodehoved og jeg snakker ikke om lidt her og der, jeg snakker alt mellem himmel og jord så man næsten falder over tingene, ikke mad ting, man pap kasser med en masse gamle ting man aldrig får brugt, det minder om samlermani, jeg har snakket med hende om det flere gange og hun vil ikke tale om det, også hjælper jeg hende med at ryde op, så går der en uge eller to så begynder hun igen, en sjov ting midt i det hele, vil hun have et barn mere, jeg siger at jeg ikke helt ved hvor godt det er lige pt, da sex jo har været udelukket og hun direkte har sagt at hun ikke bryder sig om det mere, jeg følte ikke rigtigt at tingene er som de burde være, hun blev lige pluseligt seksuelt aktiv og kunne ikke få nok, lige indtil hun blev Gravid, bum så var der lukket. nu har vi så fået en dejlig datter som er 8 måneder nu, men hendes adfærd er mig totalt uforståelig, hvis jeg prøver at snakke med hende om hendes rod, og vores parforhold bliver hun iskold, hvis en bekendt nævner det samme for hende er det helt anderledes ? men hun snerre af mig.
Jeg har spurgt flere gange hvorfor hun aldrig er intim mere, bare for at blive klogere, men den første beskyldning kommer her,
DU GÅR JO ALDRIG I SENG PÅ SAMME TID SOM MIG.
Jeg svarer hvordan skulle jeg kunne være i sengen sammen med dig og ungerne, du vil jo ikke have de sover i deres egen seng, selvom jeg beder dig om at ligge dem derind. jeg kan jo ikke sove når de sparker mig konstant i søvne.
(Og nej hvis ungerne har problemer om natten skal de da indtil far og mor og have tryghed det da klart jeg er jo ikke en nar !)
Jeg sover stortset enten på børneværelset eller på sofaen, jeg siger det gang på gang men intet ændre sig, føler jeg bliver pisset på konstant. Jeg flygter mere og mere ud af hjemmet og har dårlig samvittighed over for ungerne, og sq også for hende, de ting hun gør, ved jeg med sikkerhed ikke er bevidst, hendes forklaring gang på gang er jeg tænker ikke over det, i hendes hoved er det helt normalt. efterhånden er hun kun glad hvis vi er ude og bruge penge, jeg har sagt til hende at jeg ender med at flytte, og siger vi er nødtil at få hjælp, men så flipper hun ud og siger jeg er sq ikke skør i bolden jeg skal fandeme ikke have noget hjælp, selvom jeg har spurgt hende stille og roligt om vi ikke skulle gøre det sammen, da jeg sikkert også bærer en del af skylden uanset hvad det måtte være.
Nogen gange snakker jeg med hende om hvorfor jeg synes nogle ting ikke er i orden at lade unger få lov til, hun lytter og giver mig ret. når jeg så kommer hjem dagen efter har hun gjort det stik modsatte ?
Når jeg spørger hende hvorfor kan hun ikke svarer mig på det ?
Mine spørgsmål til hende - og hendes svar til mig
1. hvad er der sket med os hvorfor kan vi ikke snakke sammen om tingene? Hendes svar er, det ved jeg ikke, jeg tænker ikke over det.
2. jamen føler du ikke noget for mig mere er det det ? Hendes svar er - jo det gør jeg da det ved du jeg elsker dig jo.
3. Skal jeg flytte er det det du vil have. hendes svar er - nej jeg har sagt jeg vil have dig resten af livet.
4. hvorfor gør du det modsatte af det vi snakkede om i går. Hendes svar er - jeg tænker ikke over det, jeg tager en dag af gangen.
5. Når du ved det ikke er godt for ungerne, hvorfor stopper du så ikke med det pjat, hvad hvis de kommer tilskade, du gav mig ret i går. Hendes Svar er - De kommer jo ikke tilskade, (Skal siges knægten kom til skade) hun vil ikke snakke om det, da hun går i protest mode når jeg har ret i sidste ende, men fortsætter anyway ? hvor er fornuften det giver ikke mening.
6. Vi bliver nødtil at finde ud af hvad der foregår det ender galt det her, og min lunte er blevet for kort det ved du, Hendes svar er - Jeg fejler sq ikke noget der er mange andre der lever som mig, og hvis du ikke vil bo sammen med mig og ungerne, så flyt det er ikke sundt for ungerne. Mit Svar, nej det jo derfor jeg vil have vi får løst vores problemer for helvede, Du kan jo ikke forklare mig hvad du tænker på, eller hvad grunden er til at du gør de ting bag min ryg, du kan ikke selv finde ud af det ?
Hvad fanden skal jeg stille op, hun har et hjerte af guld bare ikke overfor mig af en eller anden grund, men siger hun elsker mig ???????????? hun Tror helt fast på at det er okey at leve sådan her ???????????????
Vi har begge vores fejl. vil lige sige at dette ikke omhandler utroskab eller noget i den dur. Lad mig skrive lidt om det, da vi mødte hinanden havde vi det dejligt sammen, lavede stort set alt sammen, vi fik en dejlig dreng, og det hele var stadig dejligt uanset hvad vi har måtte kæmpe os igennem, men efter han blev født, begyndte min kones sexlyst at falde, vilket ikke er unaturligt, men så stoppede det helt, har prøvet at snakke med hende om det og det vil hun ikke, samt andre ting begyndte at gå ned af bakke, hun begyndte at være et rodehoved og jeg snakker ikke om lidt her og der, jeg snakker alt mellem himmel og jord så man næsten falder over tingene, ikke mad ting, man pap kasser med en masse gamle ting man aldrig får brugt, det minder om samlermani, jeg har snakket med hende om det flere gange og hun vil ikke tale om det, også hjælper jeg hende med at ryde op, så går der en uge eller to så begynder hun igen, en sjov ting midt i det hele, vil hun have et barn mere, jeg siger at jeg ikke helt ved hvor godt det er lige pt, da sex jo har været udelukket og hun direkte har sagt at hun ikke bryder sig om det mere, jeg følte ikke rigtigt at tingene er som de burde være, hun blev lige pluseligt seksuelt aktiv og kunne ikke få nok, lige indtil hun blev Gravid, bum så var der lukket. nu har vi så fået en dejlig datter som er 8 måneder nu, men hendes adfærd er mig totalt uforståelig, hvis jeg prøver at snakke med hende om hendes rod, og vores parforhold bliver hun iskold, hvis en bekendt nævner det samme for hende er det helt anderledes ? men hun snerre af mig.
Jeg har spurgt flere gange hvorfor hun aldrig er intim mere, bare for at blive klogere, men den første beskyldning kommer her,
DU GÅR JO ALDRIG I SENG PÅ SAMME TID SOM MIG.
Jeg svarer hvordan skulle jeg kunne være i sengen sammen med dig og ungerne, du vil jo ikke have de sover i deres egen seng, selvom jeg beder dig om at ligge dem derind. jeg kan jo ikke sove når de sparker mig konstant i søvne.
(Og nej hvis ungerne har problemer om natten skal de da indtil far og mor og have tryghed det da klart jeg er jo ikke en nar !)
Jeg sover stortset enten på børneværelset eller på sofaen, jeg siger det gang på gang men intet ændre sig, føler jeg bliver pisset på konstant. Jeg flygter mere og mere ud af hjemmet og har dårlig samvittighed over for ungerne, og sq også for hende, de ting hun gør, ved jeg med sikkerhed ikke er bevidst, hendes forklaring gang på gang er jeg tænker ikke over det, i hendes hoved er det helt normalt. efterhånden er hun kun glad hvis vi er ude og bruge penge, jeg har sagt til hende at jeg ender med at flytte, og siger vi er nødtil at få hjælp, men så flipper hun ud og siger jeg er sq ikke skør i bolden jeg skal fandeme ikke have noget hjælp, selvom jeg har spurgt hende stille og roligt om vi ikke skulle gøre det sammen, da jeg sikkert også bærer en del af skylden uanset hvad det måtte være.
Nogen gange snakker jeg med hende om hvorfor jeg synes nogle ting ikke er i orden at lade unger få lov til, hun lytter og giver mig ret. når jeg så kommer hjem dagen efter har hun gjort det stik modsatte ?
Når jeg spørger hende hvorfor kan hun ikke svarer mig på det ?
Mine spørgsmål til hende - og hendes svar til mig
1. hvad er der sket med os hvorfor kan vi ikke snakke sammen om tingene? Hendes svar er, det ved jeg ikke, jeg tænker ikke over det.
2. jamen føler du ikke noget for mig mere er det det ? Hendes svar er - jo det gør jeg da det ved du jeg elsker dig jo.
3. Skal jeg flytte er det det du vil have. hendes svar er - nej jeg har sagt jeg vil have dig resten af livet.
4. hvorfor gør du det modsatte af det vi snakkede om i går. Hendes svar er - jeg tænker ikke over det, jeg tager en dag af gangen.
5. Når du ved det ikke er godt for ungerne, hvorfor stopper du så ikke med det pjat, hvad hvis de kommer tilskade, du gav mig ret i går. Hendes Svar er - De kommer jo ikke tilskade, (Skal siges knægten kom til skade) hun vil ikke snakke om det, da hun går i protest mode når jeg har ret i sidste ende, men fortsætter anyway ? hvor er fornuften det giver ikke mening.
6. Vi bliver nødtil at finde ud af hvad der foregår det ender galt det her, og min lunte er blevet for kort det ved du, Hendes svar er - Jeg fejler sq ikke noget der er mange andre der lever som mig, og hvis du ikke vil bo sammen med mig og ungerne, så flyt det er ikke sundt for ungerne. Mit Svar, nej det jo derfor jeg vil have vi får løst vores problemer for helvede, Du kan jo ikke forklare mig hvad du tænker på, eller hvad grunden er til at du gør de ting bag min ryg, du kan ikke selv finde ud af det ?
Hvad fanden skal jeg stille op, hun har et hjerte af guld bare ikke overfor mig af en eller anden grund, men siger hun elsker mig ???????????? hun Tror helt fast på at det er okey at leve sådan her ???????????????
Kommentarer
Din kone lader til at have voldsomme problemer som hun ikke vil indse, måske noget der er opstået i forbindelse med det første barns fødsel. Som jeg forstår det, så opstod problemerne på det tidspunkt?
Hun vil under ingen omstændigheder være med til, at hun/I skal have noget hjælp, så derfor foreslår jeg, at DU i første omgang søger den.
Har I en fornuftig læge, du kunne tale med om det her?
Ellers vil jeg foreslå dig, at du opsøger en parterapeut.
På et debatforum kan der komme mange forslag og ideer, men jeg vil mene, at de fleste – i hvert fald også jeg – kun kan komme med noget, der kræver, at du får en dialog med din kone, og det har du jo gjort opmærksom på ikke kan lade sig gøre.
Derfor må det handle om, at DU søger noget professionel hjælp til at få nogle værktøjer til at takle de her problemer.
Det kan godt være at hun ikke er meget for at tale om alle disse alvorlige problemer I har, men det må du forlange, at hun gør. I skal i dialog ellers...
Der er jo en grund til, at hun siger nej til at have sex med dig, men kun hun kender svaret, og den har hun pligt til at fortælle dig.
Det er heller ikke rimeligt at hun hver aften næsten per automatik har børnene inde i sengen, så du må smides ud af dobbeltsengen, selvom jeg er stor tilhænger af at børn trives og er trygge.
Vi har her i huset ofte haft et barn i midten, da vi var unge og havde små børn. Men også på dette punkt skal man være enige eller tale sig til rette, for ellers kan også dette give problemer.
På mig virker det som om, hun fuldstændig har mistet respekten for dig som menneske og mand, da hun jo ignorerer dine meninger og holdninger, til både hvordan i skal leve sammen, og hvordan børnene skal opdrages.
Hvis man mister respekten for i dette tilfælde til sin mand, og han opfører sig som en hundehvalp giver det ikke stor lyst til det erotiske og hele det seksuelle samvær, ja det er bare min mening.
Jeg vil også anbefale, at du søger nogle råd hos en læge eller får anden form for samtale, så du kan få lidt styr på, hvordan du får rettet op på nogle af jeres store problemer, får sat dig i respekt, og forlanger at blive taget alvorlig.