Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Allergisk reaktion på tatovering?

Redigeret 3 oktober, 2017, 15:52 i Allergi
Godaften!

- Beklager, hvis dette emne er under forkert kategori.

For cirka 6 uger siden fik jeg lavet en tatovering på min underarm.
Den har fået nænsom pleje, rigeligt med aftercare-creme, samt rimelig beskyttelse mod solen i omkring 25 dage.

Det hændte så, at undertegnede drog afsted på dette års Roskilde Festival..
Efter en uge med sol, vendte jeg snuden hjemad igen - kun for at være vidne til knopper på min kære, nylavet tatovering.
- Det skal dog siges, at jeg brugte en del solcreme på tatoveringen derovre!

Der er gået cirka 11-12 dage siden festivalen sluttede, altså også det antal dage siden at jeg fandt dette 'problem'.
Jeg har en anelse om, at disse kan være varmeknopper, som har sat sig på venstre underarm - dog har jeg ikke varmeknopper på højre underarm, eller nogle andre steder.
Endvidere burde sådan nogle vel også gå væk inden 12 dage?

Mit spørgsmål således:
Er der nogle af jer, som har oplevet det samme - eller endnu bedre; er der nogle af jer der kender en løsning?

Det skal dog lige siges, at undertegnede aldrig har været allergisk over for noget som helst. Mine andre tatoveringer har jeg heller ikke haft problemer med!


På forhånd tak!

Kommentarer

Log in eller Registrér for at kommentere.