Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Irriteret tyktarm?

Redigeret 14 juli, 2015, 13:17 i Irriteret tyktarm
Hej,

Håber jeg kan få hjælp fra nogen. Har i længere periode døjet med min mave(1 år) og er mildest talt ved at opgive det danske sundshedssystem

Jeg har som sagt i længere periode døjet med min mave, og har haft decideret ondt ind i venstre side. Dertil har jeg ofte problemer med oppustethed, og har også ofte problemer med min affyring. Som regel har jeg forstoppelse og senest har jeg også haft det omvendt, at min affyring er meget usammenhængende og mere tynd. Har enkelte gange haft blot i min affyring og bøvler i periode med kvalme

Dertil kan jeg ofte opleve at maden kommer tilbage i munden på mig, både om dagen men også ofte om natten, hvilket selvfølgelig er meget ubehagelig.

Jeg har været til et hav af undersøgelser, og endda indlagt sidste sommer. Der er blevet taget prøver af affyring(flere gange), og haft både kikkert op i enden (2 gange) og ned igennem halsen - og alle gange melder de det ser ud som det skal, uden nogen form for indikationer at noget er galt.
Er der nogen der evt. kan nikke genkendende til disse symptomer ? - og hvordan man evt. kommer videre.

I familien er der flere der har irritabel tyktarm, dog langt fra med de gener jeg oplever (altså ondt i venstre side, mad tilbage i munden, og kvalme. Men er virkelig så hamrende træt af det og virker som om jeg kører i ring i det danske sundshedsvæsen, uden nogen kan give mig et svar ud over at sige at det ikke er noget alvorligt!

Kommentarer

  • Jeg vil foreslå dig at opsøge en dygtig biopat, der kan måle, om du har nogle mangler/ for får meget af noget, du ikke tåler.

    Ligeledes foreslår jeg, at du får set på din kost, der kan være ting, du ikke optager ordentligt, ting du ganske enkelt ikke kan tåle. Det kan samme biopat givet også hjælpe med.

    Og så bør du se på dit liv i det hele taget. Hvis du er presset – arbejdsmæssigt, familiemæssigt eller... - så kan det meget vel sætte sig netop på tyktarmen. Har selv døjet med det nogle år, men det forsvandt fuldstændigt, da jeg fik nyt arbejde. Jeg havde en chef, der mildest talt var bindegal.

    Irritabel tyktarm er meget ofte psykisk betinget, så derfor er det nok mest der, du bør sætte ind. Brug noget tid på at tænke over, om der er noget i dit liv, du ganske enkelt bruger for megen negativ energi på.

    Til sidst: HUSK, som fås i supermarkeder, Matas, apotek osv kan være godt til at regulere afføringen – det virker begge veje, både ved diarre og hård mave. Det er et forsøg værd. Jeg ved, at mange har stor glæde at af indtage det, selv om jeg må tilstå, at for mig virker det totalt stoppende, men derfor skal rådet da med alligevel, det kan jo være, det virker godt på dig.
  • Hej Dybguy

    Det er nok ikke nogen trøst, men du skal vide, at masser af mennesker er i samme situation som du.

    Der er tilsyneladende mange, der bliver opgivet af det danske sundhedssystem, eller også bliver de henvist til en klinik, der behandler deres psyke, for det forholder sig sådan, at irriteret tyktarm står på listen over såkaldt funktionelle sygdomme, dvs. sygdomme, som lægevidenskaben indtil videre ikke kender forklaringen på, og når man ikke gør det, så tror man ofte, at der er tale om noget psykisk, som Lotte faktisk også er inde på.

    Du har dog den fordel, at du kan drage nytte af andres erfaringer. Jeg har ikke selv problemer med maven, men jeg har mange gange hørt og læst om det, senest i radioens P1. Her er et link til DR, hvor du også kan høre udsendelsen:

    http://www.dr.dk/arkivP1/Sundhed/Udsend ... 213314.htm

    Det ser nu ud til at være en gammel udsendelse. Men ét sted skal du jo starte. Jeg kan finde flere, men ikke den, jeg hørte. Du får lige et link til en mere:

    https://www.dr.dk/levnu/krop/du-kan-spi ... el-tyktarm

    Hvis du skulle være interesseret i teorien om disse funktionelle sygdomme, så får du også lige en henvisning til den teori:

    http://funktionellelidelser.dk/enhed/bibliotek/

    Hvis jeg var dig, ville jeg benytte mig af andres erfaringer. Læs om det, lyt til udsendelser om det, og døm selv!

    God bedring!

    Kameliadamen
  • At maden kommer op i munden igen kunne også lyde som om du har for meget mavesyre? Har du prøvet piller mod dette?

    Det får nok ikke hele dit problem til at gå væk men du kunne føre til en mulig bedring af dine opstød.

    Held og lykke med det, jeg står i lignende situation.
  • Jeg har selv lidt af irriteret tyktarm fra jeg var helt ung, og kender alt for godt til alle dine problemer og symptomer.

    Mine gener er kommet i perioder korte som lange, og her først på året blev det rigtig slemt. Jeg fik hår og knoldet afføring blandet med blod og slim. Derfor har jeg fået min tyktarm undersøgt for at udelukke kræft, og den viste gudskelov, at det ikke var tilfældet.

    Du skal nærlæse, hvad Kameliadamen har sendt dig af links, for denne Low Fodmap diæt, var netop, hvad der hjalp mig.

    Det er lidt af en videnskab, men for mig var det især rugbrød, juice og noget bestemt frugt og grøntsager jeg havde det svært med.

    Det er en diæt du skal prøve at holde i 4-6 uger, og så gradvis prøve dig frem, det er sjældent at det er det hele man ikke tåler, og jeg tror, det er forskelligt fra menneske til menneske.

    Jeg er så heldig at have en læge, som netop anbefalede denne diæt, som er udviklet af en australsk diætist, og som Hvidovre hospitals tarmafdeling har forsøgt med et godt resultat på sine patienter.

    Samtidig tager jeg Husk hver dag og drikker godt med vand, så det ikke lægger sig tungt i maven, og jeg må sige, at jeg i dag har det rigtig godt med min tyktarm.

    Håber at du har overskud til at studere denne diæt, jeg har selv en liste hængende på mit køleskab, som jeg har Google fra nettet. Du kan også købe en bog, som fortæller dig alt om Fodmap.

    Du får lige et ekstra link, men lov mig, at du prøver at læse dig til hvad Fodmap står for.

    http://www.netdoktor.dk/sunderaad/low-f ... -maven.htm
  • Er du blevet undersøgt for om du tåle laktose og gluten? Har du allergi, fødevareallergi? Fødevarer der forværre irriteret tyktarm kan være mælk, gluten, kaffe, the, alkohol og chokolade. Kan du ikke undvære kaffe kan du prøve koffeinfri kaffe nogle tåler det bedre. Derefter er der nogle frugt der forværre det. Du bør nok starte med det ovennævnte ting og se om det hjælper ellers må du prøve fodmap diæt det hjælper men helt symptomfri bliver du ikke men du får mindre gener som du kan leve med. Mælkesyrebakterier er rigtig god mod irriteret tyktarm det hjælper mod mavesmerter, det tages bedst inden sengetid.
Log in eller Registrér for at kommentere.