Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Senge tider for teenager

Redigeret 10 juli, 2015, 06:41 i Teenagere
Jeg er den heldige mor til min første teenager på 13 år snart 14 år der skal i 8 kl efter sommerferien (dreng).
Jeg kunne godt være lidt nysgerrig for hvor længe jeres jævnaldrende teenager får lov til at være oppe, både til hverdag, i weekenden og også her i sommerferien??
Hvis de nu f.eks får lov til at være på besøg hos kammeraterne til midnat, holder i jer så vågen til de kommer hjem?? Eller kommer de hjem og går selv i seng..

Kunne godt være lidt nysgerrig på, hvad andre gør, er lidt usikker på det hele her første gang..

Kommentarer

  • Hvornår han skal i seng, er jo afhængigt af hvad hans søvnbehov er. 9-10 timer er nok ikke usædvanligt/urimeligt i den alder. Så – skal han i skole kl. 08.00 om morgenen, skal han i seng, så han er frisk og udhvilet til at stå op kl. 07.00.

    Man kan vel skubbe en lille smule i week-ender, men jeg mener ikke man gør nogen – og slet ikke barnet – en tjeneste ved at lave totalt om hver eneste week-end, da han derfor vil få ”jet-lag”, som tager et par dage at komme over, hvorfor vi kan være helt henne ved onsdag, før søvnrytmen er på plads i gen – og så er det ved at være week-end igen. Så – i hverdagene mener jeg, det bør være nogenlunde fast – hver eneste dag.

    Nu er det sommerferie, og der kan man selvfølgelig godt skubbe noget mere, men husk at begynde at komme tilbage til ”normalen” i løbet af den sidste uge af sommerferien.

    Det kan godt være, at 13-14 årige selv tror, de er voksne, men det er de ikke – de er altså stadig børn, og jeg synes bestemt ikke børn i den alder skal være ude ved en kammerat (eller ude på egen hånd i det hele taget) helt til midnat, og jeg synes da slet ikke, de skal gå alene hjem der om natten. Skal de partout være ude senere end til kl. 21.00, mener jeg, de bør hentes. I øvrigt mener jeg, at i hverdagene må det absolut være det seneste tidspunkt, de i det hele taget skal være ude hos kammerat – i ferien kan der måske godt slækkes lidt, men det må helt klart betyde, at de bliver hentet.
    I vinterhalvåret mener jeg slet ikke, de bør være alene ude om aftenen – så der må det også være noget med afhentning, hvis de skal ud om aftenen.

    Hvis det absolut skal være så sent, foreslår jeg klart, at der bliver aftalt at de overnatter hos hinanden, så er det da givet sjovt – også for børn i den alder – at sidde og lege med computeren det halve af natten, så de kan falde om og sove, når det er – i stedet for at skulle ud i natten helt alene.

    Personligt ville jeg ikke kunne forestille mig, at jeg bare kunne gå i seng og sove, hvis min 13-14 årige var alene ude i natten.
  • LOTTE123
    He he egentlig interessant kom til at grine lidt da jeg læste dit indlæg (skal nok lige forklare hvorfor)
    Jeg er lidt den strenge mor med hensyn til søvn og sengetider, men får konstant stukket i hovedet af andre forældre at jeg nærmest ikke kan tillade mig at komme ham i seng så tidligt..
    F.eks var vi til et møde med forældrene fra klassen hvor vi skulle diskutere forskellige emner og som altid er min søn den der kommer tidligst i seng..
    Prøvede derfor at Google lidt på forskellige debat sider om emnet og også der kan jeg fornemme at jeg er lidt streng..

    Egentlig lidt derfor jeg var nysgerrig for andres holdning, er jeg virkelig den eneste der ikke lader min teenager sidde oppe til 22-23 stykker på hverdags aftener??
    Da de for et år siden startede i ungdomsklub, der lukker kl 22 på hverdags aftener, var jeg den eneste forældre der synes at dette var for sent. Og måtte derfor forlange at han kom hjem kl 21. Der var så en mor der direkte sagde til mig om jeg ikke selv synes at det var synd for ham..
    Det samme til ungdomsskole festerne, der slutter kl 01.00, hvilket jeg også mener er for sent og forlanger derfor at festen for ham slutter kl 23.. (Og henter ham naturligvis)
    På hverdage er det ikke ualmindeligt at han ligger i sin seng kl 20.30 og det er for at sove ikke for at se fjernsyn eller spille.. (Klubaftener er jo undtaget)
    Og i weekender kl 22 kommer han også i seng (fødselsdage/ungdomsskole fester er jo undtaget)

    Det skal lige siges at han respektere 100% at jeg forlanger at han er hjemme på de tidspunkter..
    Så min usikkerhed går mest på om jeg er for streng..
  • Kl. 2o.30 det synes jeg er noget tidligt, hm...

    Nå, men jeg spurgte mit barnebarn hvad tid han går i seng. Han er 15 år. Mellem 21 og 22 , siger han.

    I alt det andet du skriver er jeg bestemt enig. Men det har vel mindre at sige, da jeg ikke er helt ung. Tiderne ændrer sig, men ikke altid til det gode.

    Jeg talte med en mor, som fortalte læreren i skolen spurgte: Er der nogen der onanerer. Barnet fortæller det hjemme.
    Hun brød sig bestemt ikke om det og det gjorde jeg slet ikke. Jeg tror unge i dag er alt, alt for frie og de kan ikke styre det.
    Der sidder nogen i klassen og tør ikke sige noget, men tænker, er der noget galt med mig og så kaster de sig måske ud i noget de ikke skulle have gjort endnu. Bare for at være "normale."

    Min egen mor var temmelig fri i sin opdragelse, min far sagde ikke meget. Så jeg blev også en "moderne" mor. Men ikke som det er i dag. Jeg gav dog min søn lov til at overnatte hos en skolekammerat.
    Jeg fik et chok da han fortalte om det. Forældrene var "underlige" og lod drengene være ude, så længe de ville. Min søn havde fået noget, så han glemte alt. Han var selv rystet, da han fortalte det.

    Fra den dag fik han ikke lov til at sove hos en skolekammerat medmindre jeg kendte forældrene. Til alt held var han slet ikke interesseret i det. Jeg advarede mine børn, da de fik børn, de skulle altid kende de mennesker, som børnene eventuelt overnattede hos.

    Jeg kan ikke lade være med at tilføje. En pige på 15 år skriver at hun drikker sig fra sans og samling på Roskildefestival. Ikke om jeg nogensinde ville have ladet mine børn opføre sig på den måde. Et barn på 15 år skal ikke rende ude om natten. Arme forældre at de ikke tør sige til hende: Absolut nej.
    Jeg tænker stadig med skræk på den ene nat, jeg lod min søn overnatte ude. Heldigvis skete der ham ikke noget.
  • Indrømmet, mine børn er for længst voksne, men så meget kan børns søvnbehov vel ikke have forandret sig?

    Jeg håber, der kommer nogle (flere) forældre ind i debatten.

    Gang på gang både læser og hører jeg om, at skolerne faktisk har store problemer med elever, der møder uoplagte op i skolen, fordi de får for lidt søvn, så det forbavser mig faktisk såre, at ungdomsskolerne forventer at børn fra 13-årsalderen opholder sig der til kl. 22.00 på helt almindelige hverdagsaftner. Dvs. inden de kommer hjem, falder til ro og falder i søvn, kan klokken jo sagtens blive både 23. og 23.30 – og så er der da ikke noget at sige til det, hvis de ikke er friske til skolen næste dag.

    Ligeledes finder jeg det faktisk helt utilstedeligt, at ungdomsskolerne opfordrer til, at så unge børn skal til fest helt til klokken 01, og så kan det være week-end aldrig så meget, for de FÅR altså ødelagt deres søvnrytme, og det for flere dage, når de skal så sent i seng.

    Jeg kan forstå, at din dreng faktisk respekterer dine krav, hvilket fortæller mig, at han måske et eller andet sted er lettet over, at han kan ”tørre det af” på sine strenge forældre, hvis nogle kammerater kommenterer det, for i og med at han slet ikke protesterer fortæller jo, at han i grund og bund er helt tilfreds med – og har brug for - at få sin nattesøvn. Dog vil jeg næsten tro, at nogle af de andre børn et eller andet sted er lidt misundelige over, at din dreng har nogle faste rammer, for det er netop det, de unge langt hen ad vejen mangler i dag, og derfor får kastet sig ud i mange ting, de slet, slet ikke er klar til.

    Jeg synes da klart, du skal tage en god snak med din dreng om det her, for han er jo også stor nok nu til at være med i sådanne beslutninger og naturligvis, foregår der noget ekstraordinært spændende, skal han naturligvis have lov, og så betale regningen med at være noget udkørt dagen efter.

    Og lige til sidst – de forældre, der lader deres børn rende alene rundt sent på aftenen og om natten, er efter min mening dybt uansvarlige. Jeg fatter ganske enkelt ikke, at der findes forældre, der overhovedet tør.
  • Jeg er meget enig med lotte123, der skriver du bør tale med din søn om de ting, der måtte opstå.
    Det finder jeg er en rigtig god ide.

    Jeg drog altid mine børn med ind i beslutningerne, så de følte sig respekterede. Men de var meget fornuftige, som mit indtryk også er af din søn.

    Jeg bad dem om hjælp, til forskellige ting, jeg sagde ikke: Gør det og gør det. Min mor kommanderede og jeg hadede det. Så jeg besluttede at det skulle ikke ske hos os.
    Jeg har fået nogle hjælpsomme, selvstændige børn ud af det. Jeg har faktisk aldrig haft de såkaldte teenager problemer med dem. For jeg kommanderede aldrig. Vi talte sammen og jeg behandlede dem som selvstændige mennesker og respekterede også deres meninger. som, hvis jeg sagde nej, ikke havde noget vrøvl. For de forstod det godt.

    Min ældste søn blev en dag stoppet på gaden. En ældre dame sagde: Du ser så flink ud, vil du pudse mit vindue i stuen. At hun turde, for han er stor, men han pudsede hendes vindue. Jo, jeg er stolt af min opdragelse. Hun kunne være tryg.
Log in eller Registrér for at kommentere.