Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Ingen mens efter p pille stop

Redigeret 17 maj, 2015, 09:44 i PMS og menstruation
Hej.
Jeg stoppede på p piller tilbage i februar 2015, og havde min pauseblødning efterfølgende. Siden der har jeg dog ikke haft noget der ligner mens.

Jeg led meget af træthed og hovedpine de første 14 dage efter stoppet, og lider stadig af utrolig uren hud, men ellers var det kun den udeblevne mens der undrede mig. Jeg tog derfor en graviditetstest for 1 måned siden, men den var negativ.

De sidste par dage har jeg haft små mens lignende smerter i maven, kvalme om natten og været ekstra træt. Men jeg har stadig ikke fået mens.

Jeg har været ved lægen, som fortalte at det jeg oplever, er meget normalt. Jeg vil derfor høre om andre har oplevet noget lignende efter p pille stop? Og i givet fald hvor længe der gik for mens kom igen og symptomerne forsvandt?

Og kan man blive gravid uden ens mens er tilbage og nogenlunde regelmæssig? Altså, tænker her på omkring ægløsning - har man overhovedet det, uden en mens?

På forhånd tak for svar!

Kommentarer

  • Indstillinger
    Ja, det er grunden sjovt. Læger udskriver bare kritikløst p-piller og giver ingen informationer om midlet, men når man kommer - som dig - og ikke kan forstå, at der ikke kommer menstruation efter stop, så kan man lige pludselig godt få at vide, at det da er meget normalt, at man kan være under påvirkning af disse hormoner i endog meget lang tid efter ophør.

    Det er jo især et problem for de kvinder, som har taget disse p-midler fra de helt unge år, og så når de er blevet noget oppe i 30-erne gerne vil have barn; at de først der får at vide, at der netop godt kan gå flere år, før disse (helt ufarlige????) hormoner er ude af kroppen igen.

    Hvis ikke du ønsker graviditet, er du dog nødt til at bruge anden prævention, da der jo vil komme en ægløsning, FØR der kommer en menstruation, hvorfor du ikke kan vide, hvornår det er sket. Jo - nogle mener, de kan mærke deres ægløsning, men det er bestemt ikke noget, man bør satse på - og da slet ikke, hvis man netop har taget disse hormoner i årevis.

    Du er nok nødt til at sikre dig med en lille taske med diverse, som du har med dig alle vegne, så du kan klare dig den dag menstruationen kommer, og det kan være i morgen - men det kan også være om en del måneder - ingen (heller ikke lægen) aner, hvornår det sker.
Log in eller Registrér for at kommentere.