Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Desperat .. smertefuld sex

Redigeret 12 maj, 2015, 10:26 i Kvindelige sexproblemer
Kære alle på NetDoktor

Jeg har store smerter ved og efter samleje med min kæreste. Efter et samleje for cirka 2 måneder siden, blev jeg meget øm og siden da har jeg haft problemer med mit underliv. Ved penetration får jeg stikkende og sviende smerter i skedeåbningen og den første del af skeden. Det kan være svært at have sex når smerten er så stor, og det fungerer oftest kun i missionærstillingen. Smerten forøges efter orgasme.

Efter samlejet kan jeg næsten ikke røre mit underliv, og det svier. Nogle gange får jeg sår, næsten som sprækker eller snitsår. Der går en dags tid, så kan jeg røre ved området igen - men smerten ved samlejet vedvarer. Min kæreste og jeg ses kun i weekenden, så jeg har normalt 5 dage til at "hele" - men det når jeg ikke.

Min egen læge er desværre ikke til megen hjælp. Jeg har flere gange været til konsultation med ham, men uden at finde en løsning. Vi bruger meget tid på at gøre mig våd før penetration og vi bruger glidecreme. Lægen har senest givet mig hormoncreme, som skal påføres skedeåbningen - det virker heller ikke.

Efter seneste samleje har jeg fået 3-4 myggestiklignende buler, der klør. De sidder på de yderste skamlæber. Jeg har stikkende smerter ved urinladning, men kan udelukke både svamp (som jeg ellers ofte døjer med) og blærebetændelse. Jeg har for nylig været på penicillin, og kan derfor også udelukke klamydia. Det skal siges, at min kærestes penis er meget stor.

Jeg håber at I vil besvare eller kommentere på mit spørgsmål, da jeg er meget ulykkelig over mit problem. Det påvirker ikke kun mit forhold, men også mit selvværd at være 20 år og ikke kunne nyde sex med min dejlige kæreste.

Med venlig hilsen
Ida
Log in eller Registrér for at kommentere.