Får mig lyst til at gøre noget dumt.
Jeg er lidt i vildrede og har brug for et par objektive øjne. Jeg elsker mine veninder, men de ønsker kun, at jeg skal være lykkelig og siger go for it, fordi jeg skal tænke på mig selv.
Sagen er den at jeg er 30 år, og har været i det samme forhold i halvdelen af mit liv, hvor vi har 2 børn sammen, og vi er blevet lidt gammel kedelige sammen.
Jeg har personligt gennemgået en større forvandling og tabt mig en det samme som en stor teenagedreng, uden den helt store reaktion fra min kæreste.
Så for 1-1 1/2 års tid siden skete der noget. Jeg mødte tilfældigt en fyr fra samme gård som mig, der tilbød at bære mine indkøbsposer for mig. Jeg takkede pænt nej tak, men siden den dag, har han kigget enormt meget efter mig. det har stået på i over et år, men nu er jeg selv ramt, og de sidste 2-3 måneder har vi rå flirtet fra altanerne, og hilser altid på hinanden, mere er det ikke blevet til, for han er også i et forhold. Men vi har en enorm tiltræknings kræft, og veksler intime blikke hver gang vi ser hinanden. Der er kemi og jeg er ramt! Så hvad gør jeg?
Jeg har haft en snak med min kæreste om, at jeg føler mig ensom, fordi han arbejder meget, og det måske et på tide at vi flyttede fra hinanden, men han synes hellere vi skal arbejde lidt på tingene. Jeg kan bare mærke, at jeg er så meget parat til at kaste mig ud i en vild romance med min flirt, men ikke så længe jeg er i et forhold, og heller ikke så længe han er i et. og jeg kan jo trods alt kun styre tingene i mit eget liv, og ikke i hans. Og så kender jeg ikke engang manden. Ville det være helt forkert at give ham mit nummer, så jeg kan se om der er mere i det end bare tiltrækning, også selvom han evt. bliver i sit forhold?
Sagen er den at jeg er 30 år, og har været i det samme forhold i halvdelen af mit liv, hvor vi har 2 børn sammen, og vi er blevet lidt gammel kedelige sammen.
Jeg har personligt gennemgået en større forvandling og tabt mig en det samme som en stor teenagedreng, uden den helt store reaktion fra min kæreste.
Så for 1-1 1/2 års tid siden skete der noget. Jeg mødte tilfældigt en fyr fra samme gård som mig, der tilbød at bære mine indkøbsposer for mig. Jeg takkede pænt nej tak, men siden den dag, har han kigget enormt meget efter mig. det har stået på i over et år, men nu er jeg selv ramt, og de sidste 2-3 måneder har vi rå flirtet fra altanerne, og hilser altid på hinanden, mere er det ikke blevet til, for han er også i et forhold. Men vi har en enorm tiltræknings kræft, og veksler intime blikke hver gang vi ser hinanden. Der er kemi og jeg er ramt! Så hvad gør jeg?
Jeg har haft en snak med min kæreste om, at jeg føler mig ensom, fordi han arbejder meget, og det måske et på tide at vi flyttede fra hinanden, men han synes hellere vi skal arbejde lidt på tingene. Jeg kan bare mærke, at jeg er så meget parat til at kaste mig ud i en vild romance med min flirt, men ikke så længe jeg er i et forhold, og heller ikke så længe han er i et. og jeg kan jo trods alt kun styre tingene i mit eget liv, og ikke i hans. Og så kender jeg ikke engang manden. Ville det være helt forkert at give ham mit nummer, så jeg kan se om der er mere i det end bare tiltrækning, også selvom han evt. bliver i sit forhold?
Kommentarer
Når man keder sig lidt i sit parforhold, vil der altid være noget græs, der virker grønnere og sjovere på den anden side af hækken, og det er bare SÅ nemt at lige glemme det hele og lave noget sjov.
Men – det koster altså og det koster rigtigt dyrt, også meget mere end det sjov, man får ud af det.
Det er også SÅ nemt at sige, at nu keder man sig, nu vil man ud af forholdet – og gider ikke gøre noget aktivt for at få tingene til at fungere. Jo, det kan man, når der ikke er andre hensyn, men ikke når man har børn.
I har to børn, som I skylder at gøre alt, hvad I kan for at finde sammen. Din mand er åbenbart godt klar over, at det hinker lidt hos jer, og han mener, I bør prøve at arbejde med tingene, og det synes jeg da helt klart, du bør lytte efter.
Du må forlange, at I sætter jer sammen og får talt ud om det, der trykker. Du kan sagtens fortælle ham, at det sårer dig, at han ikke lægger mærke til dig, og dårligt har opdaget, at du har tabt dig.
Dog må du være opmærksom på, at han måske også vil have ordet og fortælle dig, at der ting, som han er ked af/såret over, at DU heller ikke ser.
Ved jeres samtale er det meget vigtigt, at I ikke bare slår hinanden oven i hovedet med anklager, men prøver at tale stille og roligt om tingene, og frem for alt holder jer på egen banehalvdel.
Du skal ikke sige, at det også bare er fordi, han er så meget væk – nej, du kan sige, det gør dig ked af det, at du er så meget alene derhjemme, og om der måske kunne være en mulighed for, at han kunne trappe lidt ned. Du kan da sådan set godt fortælle ham, at du synes jeres liv er så trist, at du har overvejelser om at kaste dig ud i et eventyr, bare fordi en fyr har blinket til dig – og det fortæller jo, at der er noget helt galt, som I må få arbejdet med.
Hvad laver du selv? Har du ikke en interesse, du kunne dyrke, så du ikke skal være så meget alene hjemme? Ja, børnene skal vel passes, men så må I lave en aftale – eller måske ofre en barnepige en gang i mellem, så også du kan komme ud og få nogle andre input – der så ikke skal være en eller anden affære.
Har I ikke noget familie, der måske kunne tage børnene en week-end, hvor I kan få lidt kærestetid, så I kan genopdage hinanden. Og nej – det behøver ikke foregå på et slotshotel – det kan I sagtens have hjemme, hvor I hygger med noget god mad, en god film og i det hele taget dyrker hinanden og det, der var, før I fik børn.
Så – i stedet for at kaste dig ud på det dybeste vand og brænde broerne bag dig – bør du i den grad arbejde på det, du har – og prøve om ikke I kan få fundet melodien igen.