Hjælp min søster
Jeg har en søster på 23, som for et halvt år siden valgte at blive veganer. Hun har efterfølgende tabt sig mange kilo, hvor hun i forvejen var slank af bygning. Hun er 178cm høj, og vejer nede omkring 47kg, det er i hvert fald hvad hun fortalte mig for er par uger siden. Jeg tror hun har tabt sig yderligere.
Hun har haft en lidt hård opvækst, samt problemer i teenage alderen, som har gjort hende meget skrøbelig som person.
Jeg er bekymret, hun er ikke rigtig sig selv mere. Hun er sjældent glad, hun bliver rigtig hurtigt irriteret over småting, og hun spiser KUN 2 forskellige retter om dagen, som består primært af stegte grøntsager og humus ell. Lign. Altså spiser hin 2 gange om dagen, og det er de samme måltider, dag efter dag.
Jeg har udtrykt min bekymring, og fik hende med til lægen, som tog blodprøver. De var fine, og det tog hun jo som et godt tegn, og som at det hun har gang i, er godkendt af lægen.
Jeg søger råd fra andre. Jeg tør ikke kontakte diverse psykinfo klinikker, da jeg ved st hun vil hade mig for det. Hun bliver så irriterer når jeg nævner hendes vægt for hende.
Jeg ved at nogle udvikler anoreksi for at få kontrol. Og det er det, jeg tænker ar hun døjer mer. Kontrol over noget i hendes lov, eftersom det har været så turbulent. Men jeg er bekymret.
Hvad skal jeg gøre? Skal jeg gå videre med det, eller håbe på, at det bliver bedre med tiden?
Hun har haft en lidt hård opvækst, samt problemer i teenage alderen, som har gjort hende meget skrøbelig som person.
Jeg er bekymret, hun er ikke rigtig sig selv mere. Hun er sjældent glad, hun bliver rigtig hurtigt irriteret over småting, og hun spiser KUN 2 forskellige retter om dagen, som består primært af stegte grøntsager og humus ell. Lign. Altså spiser hin 2 gange om dagen, og det er de samme måltider, dag efter dag.
Jeg har udtrykt min bekymring, og fik hende med til lægen, som tog blodprøver. De var fine, og det tog hun jo som et godt tegn, og som at det hun har gang i, er godkendt af lægen.
Jeg søger råd fra andre. Jeg tør ikke kontakte diverse psykinfo klinikker, da jeg ved st hun vil hade mig for det. Hun bliver så irriterer når jeg nævner hendes vægt for hende.
Jeg ved at nogle udvikler anoreksi for at få kontrol. Og det er det, jeg tænker ar hun døjer mer. Kontrol over noget i hendes lov, eftersom det har været så turbulent. Men jeg er bekymret.
Hvad skal jeg gøre? Skal jeg gå videre med det, eller håbe på, at det bliver bedre med tiden?
Kommentarer
Jeg mener, at du skal prøve at tale med hende. Fortæl hende, at hun ikke spiser nok, at hun må spise flere måltider om dagen og variere sin kost. Jeg er selv vegetar (men foretrækker at spise vegansk oftest muligt), og har været det i næsten to år. Lige i starten tabte jeg mig meget, og det bekymrede folk omkring mig, men efterhånden fandt jeg opskrifter på sund og lækker mad som har fået min vægt op på et normalt tal igen (ikke at jeg er glad for det, da jeg har noget med små-anorektiske tanker). Jeg lyder nok lidt voksen nu, men jeg er sådanset 13, så jeg er altså ikke super erfaren, men jeg ved mere end de fleste jeg kender. Jeg foreslår at du finder opskrifter på nettet med vegansk mad der både smager godt og ser godt ud.
Det er vigtigt at du tager det stille og roligt, du må ikke miste besindelsen. Husk på, at hun har det svært, og at du ikke må presse hende for meget. Hvis det viser sig at hun har anoreksi, så forklar hende at ingen af de mennesker der er omkring hende bekymrer sig om hendes vægt, og at hun er smuk ligemeget hvad. Og for alt i verden, du må ikke sige at hun er for tynd, da det kan gøre det værre.
Jeg håber at du kan bruge mit råd.