Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Er det HPV bivirkninger?

Redigeret 21 marts, 2015, 14:04 i Kræft i underlivet
Jeg er en pige på 27 år, der altid har været meget energisk og elsket en hverdag fuld af aktivitet: Jeg er tidligere konkurrencesvømmer og har hele livet været en stor del af svømmeklublivet med undervisning, arrangering af stævner, sommercamp mv. Jeg har altid været meget kreativitet med symaskinen såvel som i køkkenet og socialt samvær og ikke mindst studie har stået højt på listen. På grund af et længerevarende sygdomsforløb har dette ændret sig og det er blevet sværere for mig, at leve et liv der bare minder om det jeg synes er mig. Min historie I de sidste 6 år er mit helbred gået mere og mere nedad bakke, hvilket i november 2012 måtte ende med en sygemelding fra pædagoguddannelsen, som jeg kun manglede to måneder af. Mit sygdomsforløb startede i 2009 få dage efter jeg havde fået HPV‐vaccinen, derudover har jeg også haft to hjernerystelser. Efter vaccinen blev jeg ramt af stærke smerter i mine lægge, som invaliderede mig i en sådan grad at det at gå og stå blev en udfordring. Al sport ophørte og jeg begyndte kun at kunne gå til fx nærmeste busstoppested eller ned til kanalen som jeg bor tæt på. Samtidig startede massiv hovedpine, svimmelhed, udtrætning, kvalme, føleforstyrrelser, prikker for øjnene og mavesmerter, som simpelthen hang mig over hovedet konstant. Samtidig udviklede jeg astma‐ og allergi symptomer overfor mange pollen og fødevarer. Lægen spiste mig længe af med at det nok ville gå over, at det nok var influenza og at der ikke var ”noget at finde lige nu”. Jeg måtte opsige mit job i svømmehallen for at lade al energi jeg kunne skrabe sammen gå til studiet. Jeg lavede et absoult minumun også derhjemme, grundet mine smerter og det hav af symptomer jeg måtte prøve at udholde. Jeg måtte desværre optage et SU‐lån for at dække mine udgifter, med tanken om at jeg selvfølgelig ville komme i arbejde efter uddannelsen og betale det tilbage med det samme. Jeg er selvfølgelig blevet undersøgt på kryds og tværs af egen læge og flere neurologer bl.a. på rigshospitalet, reumatolog, hormonlæger, fået taget adskillige røntgenbilleder, scanninger, MR‐scanning og selvfølgelig alle tænkelige blodprøver. Dette med resultatet, at min østrogenproduktion er stoppet, formegentlig grundet kroppens ellers belastede tilstand. Desværre kunne ingen mulige forklaringer udledes af alle disse ellers normale prøver. For et år siden gik det op for mig, efter grundigt dedektivarbejde i min lægejournal, at alt dette startede få dage efter jeg fik HPV‐vaccinen i 2009. Min tilstand har virkelig skubbet mig mere og mere væk fra at være den person, jeg altid har været. Jeg har i mange år bogstavelig talt ligget ned mere end jeg er oprejst, og længe kæmpet med smerter i glidelse under facaden når jeg har foretaget mig noget fx sammen med andre. Jeg opdagede hurtigt hvordan dette giver en sikker tilbagebetaling med et par dage på langs efterfølgende.Jeg er blevet meget bedre til nu, kun at holde mig indenfor det jeg kan. Jeg har derfor været nødsaget til at komme på kontanthjælp, da min energi kun rækker til det absolut nødvendige i en hverdag; at sørge for mig selv. At forberede og spise dagens måltider, komme i bad og ellers rydde op efter mig selv, er mere end rigeligt af hvad jeg kan klare, før jeg simpelthen bliver for dårlig og må holde pauser eller lægge mig ned. At komme til behandlinger og få købt ind er hårdt at klare selv, og dette får jeg derfor hjælp til af mine nærmeste. Mange timer foregår sovende, mediterende eller bare liggende i min seng. Jeg har altid været handlingens menneske og har derfor tyet til egen indsats, da jeg hurtigt fandt ud af at lægerne ikke kunne hjælpe. Dette har resulteret i en omvæltning i synet på tilværelsen og en udvikling af mig selv jeg sætter pris på, mere end noget andet. Jeg er blevet habil meditations‐ og yogaudøver og noget af det vigtigste for mig er, hvordan jeg kan efterstræbe fysisk og psykisk sundhed mest muligt, fra alle vinkler. Ydermere har jeg oplevet meget støtte gennem forskellig altvernetaiv behandling, som har været nødvendigt for at jeg har kunne holde min situation ud. Jeg går nu til manuel behandling af nervesystemet, akupunktur og biopat. Mine behandlinger, økologiske og vegetariske kost samt min meditatons‐ og yogapraksis betyder alt for mig. Det har taget mig nogle år at komme frem til denne sammensætning af tiltag, men ved nu at det er hvad der kan skabe lindring i stedet for værring, som meget andet. Men selvfølgelig prøver jeg stadig at søge muligheder der kan give mig et større skub end disse. Og jeg vil gøre alt! Jeg drømmer om som minimum at kunne klare mig selv. Tænk hvis jeg kunne komme til at cykle og svømme igen? Tænk hvis jeg kunne tage ud og danse. Tænk hvis jeg kunne have det sjovt med mine veninder igen. Men mest af alt: Tænk hvis jeg kunne færdiggøre min uddannelse og komme til at arbejde igen, og få kolleger, input og indhold i hverdagen. Og måske efterstræbe drømmen om at åbne mit eget værested og udfolde alle de drømme og ideer, jeg har for min karriere.

Kommentarer

Log in eller Registrér for at kommentere.