Indstillinger
Kæreste med bipolar lidelse
Hej
Min kæreste lider med sikkerhed af bipolar lidelse, selv lægen har konstateret det, men han vil ikke selv indse det, for lige nu har han det jo fantastisk! Han har flere gange været manisk, det er der ingen tvivl om. Forleden fik jeg nok og fortalte ham ret bestemt, at han tit gør sig selv til grin og at alle andre end ham selv kan se, den er gal - det var muligvis dumt gjort. Han er overbevist om, at det er mig, der er psykisk syg og ikke ham.
Vi er begge to troende, men det har simpelthen taget overhånd hos ham. Han tror, at han er noget helt specielt på denne jord, og at han kommer fra himmelen. Nogle dage snakker han ikke om andet, det driver mig til vanvid. Lige virker han utrolig fattet, han er blevet klippet, han rigtig pænt tøj på, er stille og rolig - ja, han virker helt normal, MEN han har et par gange nævnt, at han er noget særligt. Jeg gætter på, han er i en neutral fase? Kan han være det, selvom han stadig tror, han er noget specielt?
Er det ret "normalt" for en med den sygdom, at man dropper sin kæreste, men alligevel opfører sig, som om man er i et forhold? Han er begyndt at sige, vi bare skal være venner, men alligevel ringer han meget tit, vil ses, giver mig gaver osv.
Jeg må indrømme, at de sidste par dage har jeg fået lidt skøre tanker pga. han utrolige normale opførsel. Jeg tænker, at det bare er mig, der ser sygdom, for han er jo meget nydelig at se på nu, sidder stille og taler stille, men så er der det der med, at han er noget specielt...
Vi har været sammen siden sommer, og dengang havde han også problemer, men han har hele tiden sagt, det var pga. en dårlig økonomisk situation + en dårlig arbejdsplads. Sidst på sommeren oplevede jeg dog, at han var psykotisk og paranoid i en halv times tid - han husker det ikke selv. Jeg ved ikke, hvor længe han har været syg, men det er blevet meget slemt det sidste halve år. Han har dog været hyperaktiv, siden han var lille dreng.
Jeg elsker ham af hele mit hjerte, men i dag er jeg på vippen til at bede ham holde sig langt væk. Selvom han siger mange ting, så tror jeg virkelig, han stadig elsker mig som en kæreste, men alt er kaos indeni, selvom han muligvis tror, han har det fantastisk. Problemet er så også bare, at jeg er den eneste af hans få bekendte, som ved, hvad der er galt med ham. Så skrider jeg, tør jeg ikke tænke på, hvad der sker med ham. I hans klare øjeblikke siger han, at han udmærket ved, at han er syg. Dog er alt perfekt lige pt.
Hvor hurtigt forværres sådan en sygdom? Han man lange perioder, hvor man er stabil?
Og hvordan overbeviser man en syg person om, at medicinen er vejen frem, når han ikke selv kan se, der er noget galt?
Min kæreste lider med sikkerhed af bipolar lidelse, selv lægen har konstateret det, men han vil ikke selv indse det, for lige nu har han det jo fantastisk! Han har flere gange været manisk, det er der ingen tvivl om. Forleden fik jeg nok og fortalte ham ret bestemt, at han tit gør sig selv til grin og at alle andre end ham selv kan se, den er gal - det var muligvis dumt gjort. Han er overbevist om, at det er mig, der er psykisk syg og ikke ham.
Vi er begge to troende, men det har simpelthen taget overhånd hos ham. Han tror, at han er noget helt specielt på denne jord, og at han kommer fra himmelen. Nogle dage snakker han ikke om andet, det driver mig til vanvid. Lige virker han utrolig fattet, han er blevet klippet, han rigtig pænt tøj på, er stille og rolig - ja, han virker helt normal, MEN han har et par gange nævnt, at han er noget særligt. Jeg gætter på, han er i en neutral fase? Kan han være det, selvom han stadig tror, han er noget specielt?
Er det ret "normalt" for en med den sygdom, at man dropper sin kæreste, men alligevel opfører sig, som om man er i et forhold? Han er begyndt at sige, vi bare skal være venner, men alligevel ringer han meget tit, vil ses, giver mig gaver osv.
Jeg må indrømme, at de sidste par dage har jeg fået lidt skøre tanker pga. han utrolige normale opførsel. Jeg tænker, at det bare er mig, der ser sygdom, for han er jo meget nydelig at se på nu, sidder stille og taler stille, men så er der det der med, at han er noget specielt...
Vi har været sammen siden sommer, og dengang havde han også problemer, men han har hele tiden sagt, det var pga. en dårlig økonomisk situation + en dårlig arbejdsplads. Sidst på sommeren oplevede jeg dog, at han var psykotisk og paranoid i en halv times tid - han husker det ikke selv. Jeg ved ikke, hvor længe han har været syg, men det er blevet meget slemt det sidste halve år. Han har dog været hyperaktiv, siden han var lille dreng.
Jeg elsker ham af hele mit hjerte, men i dag er jeg på vippen til at bede ham holde sig langt væk. Selvom han siger mange ting, så tror jeg virkelig, han stadig elsker mig som en kæreste, men alt er kaos indeni, selvom han muligvis tror, han har det fantastisk. Problemet er så også bare, at jeg er den eneste af hans få bekendte, som ved, hvad der er galt med ham. Så skrider jeg, tør jeg ikke tænke på, hvad der sker med ham. I hans klare øjeblikke siger han, at han udmærket ved, at han er syg. Dog er alt perfekt lige pt.
Hvor hurtigt forværres sådan en sygdom? Han man lange perioder, hvor man er stabil?
Og hvordan overbeviser man en syg person om, at medicinen er vejen frem, når han ikke selv kan se, der er noget galt?
Kommentarer
Du holder af ham, du vil gerne hjælpe og støtte ham, og det skal du da også, men du skal også huske at passe på dig selv.
Derfor foreslår jeg, at DU søger noget professionel hjælp, så du kan få nogle værkstøjer, der både kan hjælpe dig til at fastholde dig selv, men da også til at forstå hans sygdom, hans bevæggrunde - så du netop ikke bliver spundet ind i et net, du ikke selv kan finde ud af.
Det er vigtigt, at du holder dig på egen banehalvdel - hans problemer er hans, ikke dine, og hvis du lærer at takle hans adfærd, vil det også blive lettere for dig at forholde dig til den - og samtidigt passe på dig selv.
Så - få noget professionel hjælp, og du gør ingen nogen tjeneste ved at blive ved ham af medlidenhed. Det er ganske enkelt ikke din opgave eller dit ansvar, og det er heller ikke nogen god ide at holde det her hemmeligt for jeres bekendte.