Sover fra virkeligheden
Jeg er en 16 årig pige og jeg har over de sidste 3 måneder haft store problemer med at sove fra min alarm, og det er i den sidste måneds tid gået alvorligt udover mit arbejde, skolegang og arrangementer med venner og familie.
Det er ikke fordi jeg bare snoozer min alarm fordi jeg tænker jeg lige kan sove et par minutter ekstra. Problemet er at når jeg langt om længe vågner har jeg været inde og slukke min alarm, uden at have været vågen. Jeg har haft lagt min alarm i den anden ende af mit værelse, uden for mit værelse, fået min mor til at vække mig, og endda fået venner til at ringe mig op adskillige gange til jeg vågner. Intet af det nytter noget, og når jeg vågner, vågner jeg altid op fra en drøm så realistisk omkring hvad der burde have været sket hvis jeg stod op, og først efter 2-3 minutter går det op for mig at det ikke har været virkeligt. Det kan være en drøm hvor jeg rejser mig fra sengen, spiser morgenmad, børster tænder, ud ad døren og afsted. Altså så realistisk ned til sidste detalje at jeg ikke kan skelne det fra virkeligheden. Jeg sover normalt ikke særlig tungt og går heller ikke sent i seng. Men det er efterhånden et problem der påvirker mig så kritisk, at jeg bliver nødt til at få svar fra en læge. Situationen er en smule svær at forklare, men jeg har prøvet mit bedste, og jeg håber der måske kan være en forklaring.
Mvh, Freja

Kommentarer
Det her er debatforum, hvor "almindelige" mennesker udveksler holdninger, meninger og erfaringer.
Hvis du vil have kontakt til en læge, skal du skrive til brevkassen - og der bliver kun udvalgte spørgsmål besvaret, og der kan gå lang tid.
Jeg foreslår, du kontakter egen læge.
Men måske nogen her har et råd eller to til dig - så jeg foreslår da også, at du afventer, om det sker.
Det lyder virkelig voldsomt i mine ører. Jeg har aldrig hørt om et lignende tilfælde på trods af, at jeg i min fritid beskæftiger mig meget med søvn og optimering af denne.
Jeg kommer dog i tanke om, at jeg engang har set et eller andet tv-program (kan desværre ikke huske hvad det hedder) om folk, der var meget påvirket af deres drømme i hverdagen. Hvis jeg ikke husker helt forkert, så blev de kraftigt rådet til at opsøge en søvnekspert/søvnklinik, da de eftersigende har nogle teknikker som kan afhjælpe problemet.
Prøv evt. at tage fat på den nærmeste søvnklinik og få sat et møde op. Disse to sider kan sikkert give dig svar på, hvor din nærmeste klinik er:
https://sleepzone.dk/oversigt-soevnklinikker-danmark/
http://snooz.dk/oversigt-over-soevnklinikker-i-danmark/
Du må i øvrigt meget gerne opdatere tråden her, når du finder en løsning på dit problem. Jeg er i hvert fald interesseret i at høre, hvordan du kommer problemet til livs.
Hvis man har søvnproblemer af den ene eller anden slags, kan det sagtens være et udtryk for noget andet fx depression eller stress.
Som både rigshospitalet, sengeland.dk og sundhed.dk skriver er det meget almindelig at have problemer ift. søvn på den ene eller anden måde MEN det er også noget man ved ret meget om og kan løse.
Sengeland har en artikel om søvnløshed:
http://sengeland.dk/sortiment/trivsel/soevnloeshed/
Rigshospitalet har også skrevet en masse om søvnbesvær (insomni):
https://www.rigshospitalet.dk/afdelinge ... somni.aspx
Nogle gange er "problemet" et helt andet sted end "bare" så simpelt som søvnbesvær. God dag
Nu er jeg blevet lidt ældre og føler mig ikke så træt for det meste. Nogen gange sætter jeg mig lige i en stol så jeg kan sidde og vågne og komme i gang.
Jeg håber det kan hjælpe dig.
Jeg er heldigvis ikke så præget af dette problem længere, men det har måske også noget at gøre med at jeg har sabbatår, og i øjeblikket ikke som sådan har noget jeg skal nå at stå op til.
Men jeg var dog præget af det igennem nærmest hele min gymnasietid, og det kostede mig en utrolig mængde fravær - og det er ikke nemt at forklare rektor at man nu engang drømte at man kom afsted til tiden, haha. Yderligere har jeg til og med haft sovet fra min første arbejdsdag i Superbrugsen, igen efter i søvne at have været overbevist om at være taget afsted - men jeg blev nu heldigvis ikke fyret på stedet :-)
Jeg fik aldrig snakket med lægen, eller nogen ekspert, så hvad det skyldtes ved jeg desværre ikke - men nu må vi se om jeg ender i samme problemer når jeg starter op på noget nyt, i så fald vil jeg få det undersøgt nærmere