Kokain (jeg er så ligeglad)

Jegermig1

Jeg er en pige på kun 17 år.
Jeg har taget i byen siden jeg var 15 og har fået et alt for stort kokain forbrug, jeg er ligeglad hele tiden og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er ligeglad med min familie og venner.
Jeg tænker mærkelige tanker hele tiden.
Hvad skal jeg gøre!!?? Jeg har gået til psykolog og det var en leg, jeg føler et behov for ar manipulere med andre, og det har jeg fundet ud af jeg er rigtig god til. Jeg kan ik være i mig selv mer, jeg har brug for hjælp. Jeg endte på hospitalet to gange i mine kæmpe nedture, men jeg lyver og lyver og det er blevet for meget. Føler mig psykisk syg

familiefar33

Du skal ud på Bispebjerg psykiatriske skadestue og være ærlig (ligesom her).
Du bilder nok dig selv ind at du kan manipulere med andre.
De fleste mennesker kalkulerer ikke med at folk lyver for dem og vil basalt gerne andre det bedste, så de "hopper" på dine løgne.
Held og lykke herfra.

Jegermig1

Tusind tak for svaret, jeg har været på bisbebjerg og Glostrup og de sender mig hjem hvergang igen. De kan ikke forholde sig til og jeg fejler noget eller ej i det jeg indtager Kokain ugenligt, som jeg virkelig prøver at stoppe med, det bare ik nemt.

Asklepios12

Nej, man skal være meget selvskadende og psykotisk for at få akut hjælp i psykiatrien nu om dage, og selv det er ikke altid nok.

Men brug for hjælp har du, det er der ingen tvivl om.

Jeg vil foreslå to ting:

1) Du og dine forældre (helst) tager kontakt til kommunen mhp. at få et møde med en misbrugskonsulent.

2) Du og dine forældre (helst) får en tid ved din læge, så du kan blive henvist til en psykiater. Dine problemer med at lyve osv. kan nemlig sagtens skyldes en personlighedsforstyrrelse. Den gode nyhed er, at det kan man gøre noget ved, især når du selv har erkendt at der er noget galt og du har brug for hjælp -og det har du jo netop gjort.

Du kan også tage kontakten til kommune og læge alene hvis din familiesituation ikke er til det, men på et eller andet snarligt tidspunkt skal dine forældre med ind over for at du kan få den bedste hjælp og støtte. Er situationen ikke god hjemme hos dig, kunne det jo også være at dine forældre ville have gavn af nogle input.

Når du kommer til psykiateren, så forbered dig med at skrive dine tanker ned og giv det til ham/hende. Det kan nemlig være fristende at lyve og manipulere til de første samtaler. Men husk: det vil KUN resultere i at du ikke får den hjælp du har fortjent!

Held og lykke med det hele, og husk at du allerede har gjort det største arbejde selv; nemlig at erkende at du har brug for hjælp.