Har ekstrem brug for hjælp
Kære netdoktor
Jeg er en pige på 25 år.
Jeg har for ca. 2 måneder siden haft ekstrem hovedpine og især omkring øjnene. Så tog jeg til synoptik fik lavede nogle læsebriller.
Jeg havde også nogle problemer med min mand på det tidspunkt og var meget presset og stresset.
For ca. En måned siden valgte min mand at gå fra mig (vi har kun været sammen i et år alt i alt).
Altså jeg vidste godt vi havde nogle problemer, men vidste ikke det vil ende på den er her måde. Så han bad mig om at tage mine ting og tage hjem til mine forældre. Det kom bag på mig og jeg føler stadigvæk jeg er i chok.
Nu bor jeg hjemme hos min mor. Og hun blev også meget ked af det der skete med mig. Derfor kan jeg ikke græde eller vise noget af det jeg føler. Så jeg har nærmest holdt dele hele i mig i en hel måned nu. Og hvis jeg får lyst til at græde om natten bider jeg på min dyne så min mor ikke høre noget.
Men for ca. 8 dage begyndte at føle at mine tæer sover så ringede jeg til vagtlægen og han sagde at det er fordi jeg er stresset og fordi at jeg ikke bevæger mig nok.
Men for 5 dage siden begyndte jeg at føle mig svimmel og når jeg skriver svimmel så er det ikke bare at jeg er svimmel 1-2 gange om dagen, men føler at der er nogen der holder om mit hovedet og presser og er svimmel konstant. Føler også at min hjerne kører 24/7 også selvom jeg ligger og sover. Når jeg ligger mig ned bliver jeg endnu mere svimmel. Har haft diarré i 4 dage nu og har meget kvalme om morgnen og efter hvert måltid.
Når jeg ligger mig til at sove om eftermiddagen eller om natten og så når jeg står op igen lige når jeg åbner mine øjne, så føler jeg at min hjerte er ved at springe. Det er som om jeg faldet af 10 etage. Og er helt vildt tør i munden, mine læber er også meget tørre. Jeg fryser også hele tiden.
Har også meget uro i min mave og det sker lige efter jeg har tænkt på min eks, føler at jeg er ved at dø uden ham. Efter alt hvad han gjort imod mig, så savner jeg ham stadig som en idiot.
Jeg tog til min egen læge igår og fortalte hende at efter alle de symptomer så har jeg en fornemmelse om det kunne være hjernesvulst jeg lider af. Men hun sagde det ikke er det og tog nogle blodprøver. Alt var normal undtagen jern og d-vitamin var lave.
Men jeg også meget ondt i nakken og hver gang jeg tænker over det der med hjernesvulsten bliver jeg endnu mere bange og føler jeg er ved at besvime.
Hvad skal jeg gøre?
Nogle der kan hjælpe mig med at finde ud hvad jeg fejler?
På forhånd tak
Jeg er en pige på 25 år.
Jeg har for ca. 2 måneder siden haft ekstrem hovedpine og især omkring øjnene. Så tog jeg til synoptik fik lavede nogle læsebriller.
Jeg havde også nogle problemer med min mand på det tidspunkt og var meget presset og stresset.
For ca. En måned siden valgte min mand at gå fra mig (vi har kun været sammen i et år alt i alt).
Altså jeg vidste godt vi havde nogle problemer, men vidste ikke det vil ende på den er her måde. Så han bad mig om at tage mine ting og tage hjem til mine forældre. Det kom bag på mig og jeg føler stadigvæk jeg er i chok.
Nu bor jeg hjemme hos min mor. Og hun blev også meget ked af det der skete med mig. Derfor kan jeg ikke græde eller vise noget af det jeg føler. Så jeg har nærmest holdt dele hele i mig i en hel måned nu. Og hvis jeg får lyst til at græde om natten bider jeg på min dyne så min mor ikke høre noget.
Men for ca. 8 dage begyndte at føle at mine tæer sover så ringede jeg til vagtlægen og han sagde at det er fordi jeg er stresset og fordi at jeg ikke bevæger mig nok.
Men for 5 dage siden begyndte jeg at føle mig svimmel og når jeg skriver svimmel så er det ikke bare at jeg er svimmel 1-2 gange om dagen, men føler at der er nogen der holder om mit hovedet og presser og er svimmel konstant. Føler også at min hjerne kører 24/7 også selvom jeg ligger og sover. Når jeg ligger mig ned bliver jeg endnu mere svimmel. Har haft diarré i 4 dage nu og har meget kvalme om morgnen og efter hvert måltid.
Når jeg ligger mig til at sove om eftermiddagen eller om natten og så når jeg står op igen lige når jeg åbner mine øjne, så føler jeg at min hjerte er ved at springe. Det er som om jeg faldet af 10 etage. Og er helt vildt tør i munden, mine læber er også meget tørre. Jeg fryser også hele tiden.
Har også meget uro i min mave og det sker lige efter jeg har tænkt på min eks, føler at jeg er ved at dø uden ham. Efter alt hvad han gjort imod mig, så savner jeg ham stadig som en idiot.
Jeg tog til min egen læge igår og fortalte hende at efter alle de symptomer så har jeg en fornemmelse om det kunne være hjernesvulst jeg lider af. Men hun sagde det ikke er det og tog nogle blodprøver. Alt var normal undtagen jern og d-vitamin var lave.
Men jeg også meget ondt i nakken og hver gang jeg tænker over det der med hjernesvulsten bliver jeg endnu mere bange og føler jeg er ved at besvime.
Hvad skal jeg gøre?
Nogle der kan hjælpe mig med at finde ud hvad jeg fejler?
På forhånd tak
Kommentarer
Svimmel, det med hjertet o.s.v.
Dengang var der ikke en psykolog lige om hjørnet, så jeg måtte nøjes med lægen, som sagde til mig jeg skulle gå og danse, være sammen med andre mennesker for at få det hele på afstand.
Det kan tage nogle måneder, men man kommer "op igen". Hvis der i dag er noget jeg er ked af siger jeg til mig selv: ok, du sørger, men det går væk igen, det varer ikke ved. Det hjælper selv om det er svært. Du skulle finde nogen at tale med om det hele, bare få lov at snakke.
Hvis du var mit barn ville jeg meget hellere have du snakkede end gik med dine tanker selv. Det tror jeg alle mødre ønsker.
Måske skulle du til en fysioterapeut og få noget massage. Du spænder sikkert rigtig meget. Jeg havde selv en vanvittig hovedpine. Og ja, det hele kan påvirke synet også. Det lyder mærkeligt, men nerver kan gøre meget.
Jeg var svimmel meget længe, når jeg lå i sengen, men det forsvandt pludseligt igen.
Er dit blodtryk blevet målt, det kan jo også være lidt højt. Mit blodtryk var for højt, men jeg har nu nok haft tendens til det i forvejen, for det faldt ikke igen uden medicin.
Jeg kan kun komme med en ide, men jeg synes det passer meget godt med som jeg havde det engang for længe siden.
Jeg lægger først og fremmest mærke til, at du skriver:
”Alt var normalt, undtagen at jern og D-vitamin var lave.”
Jamen, hvis du mangler jern og D-vitamin, så er alt jo ikke normalt!
Efter min mening kan dine helbredsproblemer sagtens forklares ud fra kombinationen af den chok-tilstand, du er i på grund af bruddet, og så dine mangeltilstande.
Også jeg har været i en situation, der minder om din. Mine læger blev ved med at sige, at det bare var psykisk. Jeg ved ikke, hvorfor læger har denne tendens til at ville forklare alting som psykisk betinget.
Du skal vide, at jernmangel kan give følgende symptomer: træthed, svimmelhed, hjerteuro, diarré, ekstremt tørre læber.
Det er vigtigt, at du gør noget for at kompensere for jernmanglen. Så vil du hurtigt få det bedre. Tag jerntilskud efter lægens anvisninger.
I mit tilfælde blev jernmanglen først opdaget efter flere år. Det har ført til kroniske helbredsproblemer (atrieflagren og søvnapnø).
D-vitaminmangel er kendt for at kunne give snurrende fornemmelser især i hænder og fødder. Både jernmangel og D-vitaminmangel er kendt for at kunne give psykiske problemer, herunder depression.
Jeg mener altså ikke, at det er så underligt, at du har det sådan. Ud over den krise, du blev kastet ud i på grund af bruddet, har du på grund af diverse mangeltilstande fået symptomer, der udmærket kan forklares ud fra disse mangeltilstande. Men nu går du og frygter det værste (hjernetumor) og den – fuldstændig ubegrundede − frygt gør altså heller ikke noget godt for dit helbred!
Efter min mening burde din læge have forklaret dig, at dine symptomer er meget almindelige ved mangel på jern og D-vitamin.
Derudover vil jeg give Persille ret i, at enhver mor ville foretrække, at hendes datter fortæller om sine problemer. Det er ikke godt at lægge låg på dem.
Mange hilsner og god bedring
Kameliadamen