Hjem Sind og psyke Angst

Håber på svar.

Redigeret 2 februar, 2015, 11:11 i Angst
Jeg ved ik hvor jeg skal starte henne.
Siden jeg mistede min far da jeg var 12 år, har jeg altid været angst for fysiske sygdom især kræft og problemer med hjertet. Den angst gik væk da jeg blev lidt ældre.
Nu har jeg bare fået et nyt problem og synes bare ingen forstår mig, min angst for fysiske sygdomme er nu for psykiske sygdomme. Har været bange for om jeg var skizofren, og har virkelig kæmpet med det har været inde og læse om alle psykiske lidelser angst for skizofren har lagt sig nu. Men nu er det angsten for OCD om seksuelle tvangstanker som jeg bilder mig ind jeg har, hvor jeg siger til mig selv jeg ikke må tænke på sex med små børn hvilke jeg self kommer til at gøre så. Er ikke bange for af handle på dem overhovedet men hvergang jeg tænker på de seksuelle tvangstanker bliver jeg angst og bange for om jeg har ocd hvilke er min største Angst nu.
Har med vilje ikke være inde og læse om religiøse tvangstanker fordi jeg ved jeg kommer til at tro jeg os har det. Men ved ikke helt hvad det handler om. Håber i kan hjælpe mig. Er virkelig angst for psykiske lidelser og håber bare det her er sygdomsangst for psykiske lidelser. Især OCD

Kommentarer

  • Hej du.
    Ha ha.
    Du lyder lige som alle eleverne på læge studiet.
    Ved at læse om alle de sygdomme de skal lære og kurere får de størstedelen selv.
    Jeg mener at det er 75% af alle mennesker der har en slags ocd dog i forskellig grad.
    Så længe din ocd ikke styre din tilværelse kan du jo bare lige grine af det hvilket også får den til at være mindre styrende.
    Tænk over det. Ha ha NEJ slap du bare af ;o)
  • Hehe mange tak for dit svar.
    Det er lige det, jeg læser om alle de slags psykiske lidelser og tror jeg selv fejler dem. Men det her angst for ocd. Har jeg bare døjet med i lang tid. Men ja sårn er det vel af have sygdoms angst. Det bliver sikkert en anden sygdom jeg kæmper med om 2mdr.
  • Noget tyder på, at du ikke fik det ordentligt bearbejdet, dengang du mistede din far. Det er en meget voldsom oplevelse for et barn, især hvis ikke du har fået den fornødne hjælp da det skete. Det kan sagtens udløse de symptomer, du her beskriver.

    På den anden side, så er den sikre vej til alle mulige – og umulige – sygdomme, da at søge og læse om alle de symptomer. Hvis vi gransker længe nok i vores sjæl, så vil vi alle finde symptomer på stort set samtlige sygdomme, og hvis vi fastholder det, så vil vi også mene, at vi fejler det alt sammen. Så måske du ganske enkelt skal prøve at lade være med denne beskæftigelse.

    Nu skriver du ikke noget om hvor gammel, du er i dag, men jeg vil helt klart mene, at du givet vil have brug for noget samtaleterapi, så du kan få ro omkring din fars død. Uden at kende dig og din familie, så er jeg 100% overbevist om, at din far ville have ønsket, at du fik et godt liv – selv om han desværre kun fik så kortvarig del af det.

    Jeg foreslår, du henvender dig til din læge, om beder om hjælp til at få ro på alle disse tanker, som bare vil eskalere, hvis ikke du får dem stoppet – nu.
  • Det tror jeg du har ret i. :o)
Log in eller Registrér for at kommentere.