Sen pubertet - hjælp?
Hej, jeg er en dreng på 14, og fylder 15 om en måneds tid.
Jeg føler ikke at der er nogle tegn på at jeg er i puberteten, hvilket går mig rigtig meget på. Jeg er ikke rigtig skudt i vejret, som mange kalder det, jeg er 1.67,5. Jeg er en af de laveste i klassen, og er nok den eneste på årgangen som ikke har nået puberteten af drengene...:(
Jeg har ikke hår under armene, og min stemme er stadig ikke gået i overgang. Jeg har dog lidt sorte hår omkring penis, men ikke noget tydeligt og der har heller ikke været behov for barbering. Når jeg onanere sker det aldrig at jeg spermer, og det irriterer mig meget, når stort set alle mine venner startede med det for et par år siden. Min penis er 6 cm i slap tilstand, og 10 i stiv.
Jeg er bange og går med en følelse af at der intet sker, jeg kan ihvertfald ikke mærke, eller se nogle tegn på det.
Ved i om der er noget jeg kan gøre for at der sker noget med min pubertet?
Kan det være noget jeg selv er skyld i?
Håber jeg får svar, hilsen Anonym03.
Jeg føler ikke at der er nogle tegn på at jeg er i puberteten, hvilket går mig rigtig meget på. Jeg er ikke rigtig skudt i vejret, som mange kalder det, jeg er 1.67,5. Jeg er en af de laveste i klassen, og er nok den eneste på årgangen som ikke har nået puberteten af drengene...:(
Jeg har ikke hår under armene, og min stemme er stadig ikke gået i overgang. Jeg har dog lidt sorte hår omkring penis, men ikke noget tydeligt og der har heller ikke været behov for barbering. Når jeg onanere sker det aldrig at jeg spermer, og det irriterer mig meget, når stort set alle mine venner startede med det for et par år siden. Min penis er 6 cm i slap tilstand, og 10 i stiv.
Jeg er bange og går med en følelse af at der intet sker, jeg kan ihvertfald ikke mærke, eller se nogle tegn på det.
Ved i om der er noget jeg kan gøre for at der sker noget med min pubertet?
Kan det være noget jeg selv er skyld i?
Håber jeg får svar, hilsen Anonym03.
Kommentarer
Hvad skulle det dog være?
Nogle går tidligt i pubertet, nogle lidt senere - alt er lige normalt, og i enhver gruppe er der nødvendigvis en, der må være den første - og en, der er den sidste, sådan er livet.
Umiddelbart, som du her beskriver, så er der ikke noget galt med dig, men det kan man jo ikke vurdere på et debatforum, så hvis I ellers har en nogenlunde fornuftig sundhedsplejerske på din skole, kan jeg da foreslå, at du lige prøver at få en snak med hende.
Eller hvad med at du snakker lidt med din far eller mor om tingene?