Præstationsangst

Oestergaard1

Jeg har et problem med præstationsangt og udvikler generelt stor nervøsitet under præsentationer. Under præsentationer begynder mine hænder at svede og min vejrtrækning bliver uregelmæssig. Jeg er ikke sikker på hvad jeg skal gøre, for bare det vænne sig til præsentationer virker abstrakt for mig. Kan man deltage i en form for kurser, læser bøger eller ligger løsningen et helt andet sted?

På forhånd tak

drdue2

Hej

Jeg vil gerne dele lidt ud af mine erfaringer da jeg selv har lidt af meget svær præstationsangst.En angst der har endt ud i flere afbrudte uddannelsesforløb, og som stille og roligt sivede ud i andre grene af tilværelsen fx i forbindelse med sociale arrangementer og derfor endte med at tendere til noget social fobi.

Det er derfor meget vigtigt, som du også lægger op til, at gøre noget ved det!

Jeg gik til lægen med det og fik en henvisning til en psykolog. Jeg har været sindsygt glad for at gå til psykolog, og det kan ikke beskrives hvor meget det hjælper at snakke med nogen som forstår ens problem, og kan hjælpe en.
Jeg kan prøve at give dig nogle af de få, men effektive, redskaber jeg fik til at takle det hele.

%Manus
Mit største problem var, fandt jeg ud af, at jeg hele tiden gik og skrev manuskripter oppe i hovedet, for netop ikke at ende i en situation hvor jeg ikke vidste præcis hvad jeg skulle sige fx i forhold til rundspørgen og præsentationsrunde i klassen. Det endte tit i det lige modsatte - jeg havde ordret formuleret oppe i hovedet, hvad jeg skulle sige, kunne så ikke huske det og angsten meldte sig.
Det handler om at vide med sig selv at man fx i en præsentationsrunde godt ved hvad man hedder og hvor gammel man er.
Når denne præsentationsrunde står på, er det en god idé, virkelig at prøve og lytte til hvad de andre siger, for ikke bare at sidde og forholde sig til, og prøve at bekæmpe sin egen nervøsitet.

% konklusion
I stedet for at drage konklusioner om at du klarer det dårligt og alle kan se du er nervøs, så drop konklusionerne. Sig evt. til dig selv - "Jeg tænker at".
Altså -
"Jeg tænker at" - jeg ikke kan sige noget fornuftigt
"Jeg tænker at" - jeg kommer til at ryste på stemmen, og alle kan høre det.
Eller hvad for noget tanker der måtte dukke op i en præsentation, men det er vigtigt at forholde sig til at det ikke er et faktum at "jeg ikke kan sige noget foruftigt", men det er noget du tænker vil ske. Ved at sige det til dig selv, inde i hovedet, sætter du det på en måde lidt på afstand - Altså sætter de dumme tanker op i en talebobbel over dit hoved, og det kan altså godt hjælpe selvom det lyder underligt
Derudover kan det være en god idé, i satuationen, at sidde og vippe lidt med fødderne, altså virkelig sidde og prøve at "mærke" gulvet under dig. Det giver en jordforbindelse og gør at du ikke bare forsvinder ind i din nervøsitet.

Rum angsten
Jeg lærte at det er vigtigt først og fremmest at acceptere at du bliver meget nervøs og at det altså er en del af dig - at der fx sidder en lille skønhedsplet på din hjerne som hedder angst, og at det, ikke nødvendigvis er en dårlig ting, men altså en del af dig, som du altså skal lære at rumme. Det værste man kan gøre er at prøve at benægte angsten og jage den væk når den opstår, så bliver det bare være, hvilket du sikkert har oplevet. Så lær at accepter den, og husk at vi allesammen har masser af små forskellige skønhedspletter på hjernen, og at det er dem der gør os unikke.

Nu ved jeg jo ikke hvor slem din præstationsangst er, eller hvor dybt den ligger, men jeg håber mit svar kan hjælpe lidt, selvom noget af det jeg skriver sikkert lyder som noget værre vrøvl. Det kan jo også være det er nogen helt andre ting der virker for dig, men vigtigst er netop at du får gjort noget ved det, og ikke bare ignorerer det, for det går ikke bare i sig selv! Tag kontakt til en gruppe med samme problem, eller evt. tal med en psykolog, og så vær åben omkring det, overfor forældre, venner, kæreste/kone - det hjælper!

Al held og lykke med at lære at rumme angsten

Mvh.