Vågen uden at være vågen.
Jeg er en pige på 15 år. Jeg har de sidste 3 år haft meget svært ved min søvn. Jeg har omkring 6-7 alarmer om morgenen. Jeg høre ikke de 4-5 første og vågner først ved de sidste. Men så i weekenden og mine forældre nogle gange vækker mig ved en 10-13 tiden så siger de at jeg har været vågen og snakket med dem? Men jeg kan ikke huske jeg har snakket med dem. Min mor har set da min alarm ringet hvor at jeg sætter mig op i sengen, skriver min kode og slukker alarmen og derefter lægger mig til at sove.
Hvis jeg har modtaget opkald om natten så tager jeg dem og snakker, men jeg kan ikke huske det? Dem jeg har snakket med siger at jeg lyder normal og snakker om de ting jeg plejer.
Er det nogle der har nogle "ideer" til hvad jeg kan gøre?
Hvis jeg har modtaget opkald om natten så tager jeg dem og snakker, men jeg kan ikke huske det? Dem jeg har snakket med siger at jeg lyder normal og snakker om de ting jeg plejer.
Er det nogle der har nogle "ideer" til hvad jeg kan gøre?
Kommentarer
Dog var der ikke en telefon, hvorfor jeg ikke havde den mulighed for at tale i telefon i søvne, men jeg vil mene, at det sagtens kan lade sig gøre, for hvis du har den tændt døgnet rundt, så har du jo – ubevidst – sat din krop i alarmberedskab; den skal være klar, hvis der kommer et opkald.
Folk, der har et arbejde, hvor de har tilkaldevagt døgnet rundt, kan netop fortælle, at når de har de vagter, har de også en anden form for søvn, der netop ikke er så god, som hvis de ved, at deres søvn vil være uforstyrret.
Og – det kan da ikke være livsvigtigt for dig, der er 15 år og bor hjemme, at du skal være på ”tilkaldevagt” døgnet rundt?
Du bør slukke den telefon om natten, så din krop ved, at den godt kan falde til ro og få en ordentlig søvn, for det kan sagtens være derfor, du ikke kan vågne om morgenen.
Men det, jeg havde var netop at jeg, når uret ringede – bare satte mig op, slukkede for det, og lagde mig så til at sove videre, og netop det skete i søvne.
Jeg fandt på at finde et nyt ”gemmested” hver aften, så når det ringede om morgenen, så skulle jeg ud ad sengen og løbe rundt for finde det ur. At gemme det samme sted hver gang virkede ikke; det fandt min underbevidsthed hurtigt ud af, så jeg havde 4-5 forskellige steder, hvor jeg gemte det, og så var jeg nødt til at vågne helt om morgenen, for at huske hvor jeg nu havde lagt det. Alle steder dog, hvor jeg var nødt til at komme ud ad sengen for at slukke det. Og – så skal du naturligvis IKKE gå hen og lægge dig igen.
At du nu har 6-7 alarmer ved din underbevidsthed jo godt; det er ikke nødvendigt at vågne ved de første – du har jo erfaret, at ved de sidste vågner du, så det kan du godt se, ikke?
Holder du dig måske vågen om natten og sover først hen på morgenstunden, så du ikke kan vågne om formiddagen. Jeg mener helt bestemt der mangler nogle oplysninger.
Hvis nogen skal kunne give dig brugbare råd må du oplyse om dine søvnvaner.
For først at holde os til det, du rent faktisk spurgte om, nemlig det at vågne, når du bliver vækket.
Jeg kommer med et forslag om at gemme uret forskellige steder, der kræver, at du skal ud ad sengen og finde uret for at slukke - dette råd har du valgt ganske at ignorere, og det må du jo selv om - det var bare et forslag, jeg kan kun sige, at det virkede for mig, især hvis jeg undlod at hoppe i seng igen.
Men - naturligvis skal du sørge for at gå i seng i ordentligt tid, så det ikke handler om, at du simpelt hen ikke får søvn nok.
Og - så fortæller du pludseligt om en syg mor. Selvfølgelig skal du hjælpe din mor, og hvis hun virkelig har brug for at du vågner, så gør du det også, så det behøver du nok ikke bekymre dig om.
Selvfølgelig er det ikke godt, at din mor er syg, og selvfølgelig må familien tage hensyn, når der er sygdom, men din mors sygdom er ikke DIT ansvar.
Du er 15 år, og det er derfor fuldstændigt urimeligt af dine forældre at forvente af dig, at du skal være klar til at hjælpe døgnet rundt. Og - det er jeg faktisk også ret overbevist om, at de heller ikke gør, men det er noget, DU tror.
Du er på den anden side nu gammel nok til at få ordentlig besked, så jeg synes da klart, du skal bede din mor - måske også din far - om at få at vide, hvad det hele handler om mht din mors sygdom. Bed om at få ordentlig besked, så du ved, hvor galt det er - eller ikke er - så også du kan forholde dig til de ting, der virkelig ER, og ikke gå og frygte alt muligt, du ikke ved nok om.