Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Knitrende, knasede lyd i venstre øre

Hej!

Jeg undrer mig en del over dette problem, så jeg vil lige høre om andre herinde kender til det og ved hvad det kan være.

Jeg har en knasende, knitrende, klistrende lyd i mit venstre øre. Det sker uprovokeret og kommer ikke af at jeg bevæger kæben, synker eller spiser.

Det lyder nærmest som om der kravler noget rundt derinde, men af hvad jeg kan læse på nettet, er det yderst sjældent at der kravler dyr ind i ørene og øremider skulle det vist heller ikke kunne være.

Det gør ikke ondt, men er ret irriterende og det bekymrer mig lidt.
Det har stået på siden igår.

Inden da har det kløet en del i mine ører over flere år og jeg gik derfor til lægen for nogle måneder siden.
Men hun sagde at alt så fint ud og at jeg ikke havde skyggen af ørevoks derinde.
Hun sagde at det måske kunne være en slags eksem (jeg er i øvrigt pollen-allergisk og har astma) og jeg fik nogle øredråber med antibiotika i, som jeg brugte i nogle dage.
Jeg kan for at være ærlig ikke mærke forskel på kløen og nu er den underlige knasen så også opstået.

Det føles også af og til som om mit venstre øre er lidt "blokeret" - jeg føler i hvertfald at jeg hører dårligere på det end det højre. Men lægen sagde jo at der hverken var ørevoks eller andet derinde, så det kan vel ikke være årsagen til det.

Det var en lang smøre! Nogen herinde der ved hvad sådan en knitren i øret kan være?
Og er det noget, man bør få undersøgt hos lægen eller skal man blot vente det ud?
På forhånd tak for hjælpen :)

Kommentarer

Log in eller Registrér for at kommentere.