Indstillinger
Er jeg skizofren?
Hej Netdoktor brugere.
Jeg har i lang tid været klar over at jeg har haft det skidt psykisk. Men jeg har ikke rigtig kunne sætte ord på det, så nu prøver jeg at forklare min situation.
Det hele har stået på i ca. 1,5år, hvor jeg har kunne mærke at jeg ikke har været på toppen.
Jeg gik ud af gymnasiet for 1,5år siden som en altid glad og populær dreng fyldt med selvtillid.
De sidste 4 måneder har nok været de værste i mit liv overhovedet. Jeg har ikke kunne sætte ord på noget af hvad jeg har følt, og har tyget til forkerte midler såsom kokain og mdma for at få en aften uden det virvar af tanker jeg har i mit hoved. Det er som om jeg ikke kan koncentrere mig, og tænke en tanke færdig. De flyver rundt. Jeg har svært ved at begå mig socialt, fordi jeg tror at andre synes jeg er underlig, og jeg tror at de tænker dårligt om mig. Jeg har ikke kunne tage mit studie seriøst, pga mit hoved. Jeg har troet at det var en depression, men efter at jeg i nat har lagt og ikke kunne sove i 3 timer, fordi mine tanker fløj rundt gik jeg ind og læste om diverse psykiske lidelser.
jeg oplever meget af det her: nedsat energi, nedsat initiativ, manglende engagement - altså det jeg kan forstå heder kognitive vanskeligheder.
Jeg hallucinere ikke, og jeg synes selv at jeg har meget godt styr på hvad der er virkelighed og inde i mit hoved.
Jeg plejer at være meget social og ekstrovert men det sidste 1,5år er det som om jeg er blevet mere og mere introvert og isolationssøgende.
Jeg har meget svært ved nye mennesker, og tænker hele tiden over hvad jeg skal sige, og bliver sur på mig selv over at jeg ikke har noget at byde ind med. Når jeg snakker med mennesker jeg ikke kender, oplevet jeg meget lavt selvværd, jeg kan ikke holde øjenkontakt, kigger ned i jorden, går væk iform af at jeg lige skal et eller andet(spytte, drikke vand) altså en handling som gør at jeg kommer væk fra samtalen.
Jeg håber i kan finde hoved og hale i hvad jeg skriver..
Mvh. Rasmus
Jeg har i lang tid været klar over at jeg har haft det skidt psykisk. Men jeg har ikke rigtig kunne sætte ord på det, så nu prøver jeg at forklare min situation.
Det hele har stået på i ca. 1,5år, hvor jeg har kunne mærke at jeg ikke har været på toppen.
Jeg gik ud af gymnasiet for 1,5år siden som en altid glad og populær dreng fyldt med selvtillid.
De sidste 4 måneder har nok været de værste i mit liv overhovedet. Jeg har ikke kunne sætte ord på noget af hvad jeg har følt, og har tyget til forkerte midler såsom kokain og mdma for at få en aften uden det virvar af tanker jeg har i mit hoved. Det er som om jeg ikke kan koncentrere mig, og tænke en tanke færdig. De flyver rundt. Jeg har svært ved at begå mig socialt, fordi jeg tror at andre synes jeg er underlig, og jeg tror at de tænker dårligt om mig. Jeg har ikke kunne tage mit studie seriøst, pga mit hoved. Jeg har troet at det var en depression, men efter at jeg i nat har lagt og ikke kunne sove i 3 timer, fordi mine tanker fløj rundt gik jeg ind og læste om diverse psykiske lidelser.
jeg oplever meget af det her: nedsat energi, nedsat initiativ, manglende engagement - altså det jeg kan forstå heder kognitive vanskeligheder.
Jeg hallucinere ikke, og jeg synes selv at jeg har meget godt styr på hvad der er virkelighed og inde i mit hoved.
Jeg plejer at være meget social og ekstrovert men det sidste 1,5år er det som om jeg er blevet mere og mere introvert og isolationssøgende.
Jeg har meget svært ved nye mennesker, og tænker hele tiden over hvad jeg skal sige, og bliver sur på mig selv over at jeg ikke har noget at byde ind med. Når jeg snakker med mennesker jeg ikke kender, oplevet jeg meget lavt selvværd, jeg kan ikke holde øjenkontakt, kigger ned i jorden, går væk iform af at jeg lige skal et eller andet(spytte, drikke vand) altså en handling som gør at jeg kommer væk fra samtalen.
Jeg håber i kan finde hoved og hale i hvad jeg skriver..
Mvh. Rasmus
Kommentarer
Det gør mig meget ondt at læse om, hvor dårligt du har det.
Jeg er psykoterapeut og ved noget om, hvor forfærdelig svært det kan være at have det som du har det.
Om du er skizofren, kan jeg ikke sige noget fornuftigt om, kun at du skal se at få det afklaret.
De symptomer du beskriver kunne i et vist omfang tyde på, at du har en eller anden form for psykisk lidelse. Fra min praksis ved jeg også, at de allerfleste psykiske sygdomme i dag kan afhjælpes og gøres tålelige at leve med, og i højere grad ved en tidlig diagnostisering.
Med mange gode ønsker for din fremtid
ABAB
Jeg har selv døjet længe med psykiske problemer, ængstelighed, depression primært. Men de kom har jeg senere fudnet ud af fordi jeg lider af en personligheds-forstyrrelse. Mine problemer startede først for alvor da jeg flyttede hjemmefra. Da var jeg omkring 19år. Det var en vild tid, på den ubehagelige måde. Det du skriver med at fungere dårligt socialt og ofte undgå det. Sådan var jeg også. Og jeg bruge meget tid om natten for mig selv, for det kunne jeg bedre overskue. Det der er med personligheds forstyrrelser, inklusiv skitsofrini, er at de tit kommer til udtryk i teenage-årene og varer ind i voksenlivet. Jeg taler mest af egen erfaring, og så det jeg har kunnet læse mig til rundt omkring. Jeg har rigitg svært ved at fungere selvstændigt. Altså passe på mig selv uden der er nogen omkring mig jeg kan støtte mig op ad, hvilket jo er paradoxalt når jeg netop også har det svært sammen med andre. For mig var det simpelthen for stor en omvæltning at skulle flytte hjemmefra og pludselig stå på egne ben.
Det du skriver med hvordan du har det, sammenlagt med det at det optræder lige i dine år efter gymnasiet kunne godt få mig ti lat gætte på personligheds-forstyrrelse. Og her er det vigtigt at du prøver at snakke med din læge, eller en psykolog der ved noget om netop de ting.
Mit problem var at jeg kom alt for sent i gang med min behandling, først da jeg var 21år, selvom jeg burde være startet allerede som 16årig. Det resulterede i 3-4års mere eller mindre svær depression, tangerende til angst. Samtidig med at jeg jo skulle prøve at passe en uddannelse. Det er virkeligt smertefuldt, og livsfarligt også. Så for din egen skyld synes jeg du skal prøve at søge hjælp