.

NinniNunnu92

.

Kameliadamen1

Hej Ninninunnu

Din overskrift udtrykker jo sagen i en nøddeskal. Har du en regulær depression, eller er du ”blot” voldsomt belastet? Det er sikkert et fortolkningsspørgsmål.

Din tilstand er bestemt ikke rar. Forskellige eksperter: sociologer, kognitive psykologer, biologisk-orienterede psykiatere, bio-energestiske terapeuter, m.m. vil give forskellige forklaringer på, hvad der er galt, men fælles for dem alle er, at de vil sige, at du kan komme dig helt og blive dig selv igen. Så det, synes jeg, at du skal holde fast i.

Allerførst vil jeg sige, at jeg synes, at du skal bestille en tid hos din praktiserende læge så hurtigt som muligt. Det vil muligvis først kunne blive efter jul, men gør det så hurtigt, det kan lade sig gøre. Sagen er jo, at der kan være fysiske eller biologiske årsager til, at du har det så skidt. Derfor er det vigtigt, at du bliver undersøgt og tjekket via blodprøver, så det kan blive undersøgt, om du evt. har lavt stofskifte eller mangeltilstande, hvilket er kendte (medvirkende) årsager til, at man kan have det så skidt, som du har nu.

Skulle dit fysiske helbred være fuldstændig i orden, så er det jo bare godt. Men det er vigtigt, at du bliver undersøgt og får lægens vurdering af, hvad der er galt, og lægens hjælp til at finde ud af, hvad der bør gøres.

Jeg kender kun alt for godt din tilstand. Jeg er efterhånden en ældre dame, men jeg oplevede nøjagtig de samme ting som ung.

Desuden vil jeg lige sige, at alt taler for, at (nogle af) dine veninder også har den slags problemer. Når jeg taler om ”sociologer” i indledningen, så mener jeg jo den slags forskere, som ser på tendenser i samfundet. Og mange af dem taler om, at unge piger i vore dage stiller alt for store krav til sig selv. Unge piger i dag skal være tynde, smarte, populære, dygtige til studier eller arbejde, og det er fuldstændig klart, at det er idealbilleder, som ingen kan leve op til.

Men det hjælper dig jo ikke, at disse forskere siger det. Jeg skriver det blot for at minde dig om, at (nogle af) dine veninder måske har erfaringer, der minder om dine, og at du måske ikke står helt alene, sådan som du tror.

Du skriver, at dine forældre mener, at du er meget sensitiv. Det kan godt være noget af forklaringen. Det er jo ikke nogen sygdom at være sensitiv – tværtimod. Man mener, at ca. en femtedel af befolkningen har denne karakteregenskab. Det kan være en fordel, fordi det kan give et rigere liv, men man er nødt til at lære at beskytte sig mod at blive overbebyrdet af for mange sanseindtryk. Hvis jeg var, ville jeg læse noget om det at være særligt sensitiv. Måske skal du vente lidt, til du har det lidt bedre, for at du kan udnytte de råd, der gives, på en konstruktiv måde. Jeg kan anbefale bøger af Ilse Sand, f.eks. denne:

http://www.ilsesand.dk/bog/elsk-dig-selv/

I din lange og velskrevne beskrivelse af dig selv er der især én ting, der gør et voldsomt indtryk på mig, og det er dine mange selvbebrejdelser. Du er virkelig hård ved dig selv. Jeg kender det, for sådan var jeg også selv. Og jeg bliver nødt til at sige til dig, at al den selvkritik bør stoppe med det samme.

Sagen er jo, at som sagerne står lige nu, kan du ikke gøre for, at du ikke er på toppen. Og hver eneste selvbebrejdelse, hver eneste selvkritik virker som en gift for din psyke. Du kan selvfølgelig ikke gøre for, at du har alle disse negative tanker om dig selv. Tanker er jo noget, der kommer, uden at vi selv kan gøre for det. Men hver gang, der kommer en af disse negative tanker, må du hurtigst muligt sørge for at tænke på noget andet. Jeg kan se, at du selv er klar over, at din selvkritik forværrer din tilstand. Du skriver jo, at du er ved at køre dig selv i sænk.

Psykologer, der arbejder med den retning inden for terapi, som hedder kognitiv adfærdsterapi, mener, at det er muligt at helbrede en depression, hvis man lærer at tænke positivt. Personligt tror jeg ikke på teorien. Jeg mener, at den negative tankegang skyldes depressionen, og at det gælder om at helbrede depressionen. Så vil den negative tankegang forsvinde af sig selv. Men her er der jo tale om den kendte problematik om, hvad der er hønen, og hvad der er ægget. Under eller omstændigheder må du prøve at holde op med at være hård ved dig selv. Det, du gør, er en slags tortur. Og det må høre op.

Du føler, at du er i en slags fængsel. Den beskrivelse kender jeg også alt for godt. Følelsen kommer af, at din selvkritik og deraf følgende krav til dig selv om at tage dig sammen, opbygger en slags muskelpanser (stive, hårde muskler) – en muskelkraft, som du ikke formår at udnytte konstruktivt, og som aldrig bliver ordentligt afslappet. De terapeuter, som arbejder med bio-energetik, vil sige at du med dit muskelpanser hindrer energiens frie strømning i kroppen. Og når denne blokering af energien har varet et stykke tid, ender det i depression.

Hvis du på nogen måde magter det, vil du have godt af at bruge din krop. Prøv i juleferien at komme ud og trave i naturen i dagslys. Bagefter kan du belønne dig selv og være god ved dig selv ved at tage et dejligt varmt bad eller fodbad og smøre dig ind i lækker creme.

Vær god ved dig selv. Du gør tingene, så godt du kan, og lige nu er du ikke rask. Derfor må du have hjælp.

Mange hilsner og god bedring

Kameliedamen