Skal jeg gå fra hende???
Hej.
I har sikkert haft dette opslag en masse gange, men jeg står i den situation at jeg overvejer at gå fra min kæreste/kone. Grunden til det både er en kæreste og en kone, er fordi vi valgte at holde bryllup, men er aldrig blevet gift på rådhuset.
Vi har ingen børn, eller har tænkt os at få det inden for den nærmeste fremtid. Vi er begge rigtig unge, hvilket er en af de grunde til jeg overvejer at gå fra hende, da jeg synes vi springer vores ungdom over. Vi er begge i starten af 20'erne. Ja jeg ved det er tidligt.
Jeg synes ikke vi har nok sex, sidst vi havde det er ikke forfærdelig længe siden, men inden det var der 3-4 mdr. siden. Jeg tænker hvis vi allerede kører fast i vores sexliv nu, hvad sker der så når vi er 40-50 år? Går vi fra hinanden når vi er 30-40 år, så ved jeg at jeg ville fortryde jeg ikke gik nu. Det påvirker selvfølgelig også vores forhold at vi ikke har så meget sex, jeg orker ikke rigtig lave noget. Hun brokker sig hele tiden, og det hun siger ryger ind af det ene øre også ud af det andet.
Jeg har overvejet at sige til hende, at jeg er utilfreds med at vi ikke har sex nok, men jeg er bange for at hun så begynder at have sex med mig, bare fordi jeg vil. Og bare for at slippe for at høre på mig. Så vil jeg hellere gå fra hende...
En helt anden ting der trækker mig tilbage er hendes familie, og min. Min kæreste har det sindsyg godt med min familie, og jeg har det også godt med hendes. På den front er der intet galt, og jeg tror at det ikke kun vil sorge mig og hende hvis vi gik fra hinanden, men at det også vil sorge mine og hendes nærmeste familie.
Btw. så er vi det perfekte forhold udadtil, tager søde billeder, spiser ude osv osv. men jeg har bare haft den her tanke i lang tid, og den er begyndt at plage mig. En ting man også bør lægge mærke til, er at hun ikke tør være alene hjemme om aftenen, så jeg kan stort set aldrig være ude om aftenen. Med mindre hun tager hos sine forældre(som iøvrigt bor tæt på os) også har jeg hele tiden tankerne ved at jeg ikke skal blive for længe fordi, hun er jo ved sine forældre og det er pinligt at jeg bare sender hende der over, fordi jeg vil i byen og drikke mig i hegnet.Jeg har også lyst til at rejse og se verden, og hygge mig med mine venner, måske have en roommate. Jeg savner at være ung, eller jeg føler jeg er ved at springe min ungdom over.
Der er måske mange mange forskellige ting, som bare bliver smidt på bordet, men det er sådan jeg føler...
Hvad skal jeg gøre.??????
- AnonymUngMand
I har sikkert haft dette opslag en masse gange, men jeg står i den situation at jeg overvejer at gå fra min kæreste/kone. Grunden til det både er en kæreste og en kone, er fordi vi valgte at holde bryllup, men er aldrig blevet gift på rådhuset.
Vi har ingen børn, eller har tænkt os at få det inden for den nærmeste fremtid. Vi er begge rigtig unge, hvilket er en af de grunde til jeg overvejer at gå fra hende, da jeg synes vi springer vores ungdom over. Vi er begge i starten af 20'erne. Ja jeg ved det er tidligt.
Jeg synes ikke vi har nok sex, sidst vi havde det er ikke forfærdelig længe siden, men inden det var der 3-4 mdr. siden. Jeg tænker hvis vi allerede kører fast i vores sexliv nu, hvad sker der så når vi er 40-50 år? Går vi fra hinanden når vi er 30-40 år, så ved jeg at jeg ville fortryde jeg ikke gik nu. Det påvirker selvfølgelig også vores forhold at vi ikke har så meget sex, jeg orker ikke rigtig lave noget. Hun brokker sig hele tiden, og det hun siger ryger ind af det ene øre også ud af det andet.
Jeg har overvejet at sige til hende, at jeg er utilfreds med at vi ikke har sex nok, men jeg er bange for at hun så begynder at have sex med mig, bare fordi jeg vil. Og bare for at slippe for at høre på mig. Så vil jeg hellere gå fra hende...
En helt anden ting der trækker mig tilbage er hendes familie, og min. Min kæreste har det sindsyg godt med min familie, og jeg har det også godt med hendes. På den front er der intet galt, og jeg tror at det ikke kun vil sorge mig og hende hvis vi gik fra hinanden, men at det også vil sorge mine og hendes nærmeste familie.
Btw. så er vi det perfekte forhold udadtil, tager søde billeder, spiser ude osv osv. men jeg har bare haft den her tanke i lang tid, og den er begyndt at plage mig. En ting man også bør lægge mærke til, er at hun ikke tør være alene hjemme om aftenen, så jeg kan stort set aldrig være ude om aftenen. Med mindre hun tager hos sine forældre(som iøvrigt bor tæt på os) også har jeg hele tiden tankerne ved at jeg ikke skal blive for længe fordi, hun er jo ved sine forældre og det er pinligt at jeg bare sender hende der over, fordi jeg vil i byen og drikke mig i hegnet.Jeg har også lyst til at rejse og se verden, og hygge mig med mine venner, måske have en roommate. Jeg savner at være ung, eller jeg føler jeg er ved at springe min ungdom over.
Der er måske mange mange forskellige ting, som bare bliver smidt på bordet, men det er sådan jeg føler...
Hvad skal jeg gøre.??????
- AnonymUngMand
Kommentarer
Du nævner ikke med et eneste ord noget om følelser og kærlighed.
Jeg synes da klart, I skal sætte jer sammen og få talt igennem, hvad I egentlig vil med hinanden - om I overhovedet kan se jer sammen resten af livet, hvad I forventer af jeres liv sammen, eller om det ikke vil være mere fornuftigt, at I går fra hinanden og prøver at finde et liv, der betyder - bare lidt mere - end det, I har nu.
Det handler jo ikke om, at I bare skal have en aftale om, hvor tit I har sex, for det skal da være noget, som begge har lyst til, og ikke noget hvor den ene skal overholde en eller anden aftale.
Nej - I skal mærke ordentligt efter, om I bare er en vane for hinanden, eller om I kan forestille jer en tilværelse uden den anden.
Du virker meget som om, hun er dig temmelig ligegyldig, og som du beskriver hende, så er hun jo ikke flyttet hjemmefra endnu; jo fysisk, men ikke mentalt.
Hvis et parforhold først bliver ligegyldigt og kedeligt, og man ikke gider gøre noget for at ændre på det, så kan man lige så godt stoppe.
Jeg ved godt, at unge mennesker i dag er tidligere kønsmodne, end da jeg var ung. Men det er som om I unge også tror, at man helst skal være både gift, have hus, bil og børn, dagen efter, man er blevet myndig. Man tror, at man ved det hele, og kan det hele! Jeg kender det særdeles godt fra både mine elever og mine børnebørn.
Men livet slutter altså ikke, når man bliver 25 eller 30, og hvis man (især som mand) lige får løbet hornene af sig, som man sagde i gamle dage, så finder man ud af, at ægteskab ikke er det samme som at have sex X gange om dagen 247365 minus hendes menstruationsdage.
Et parforhold er ideelt set et udvidet venskab, hvor sex er højdepunktet af alt det gode, man gerne vil gøre for hinanden, og ikke kun mandens ret på linje med mad, bad og rent tøj, (som han ret beset selv bør kunne klare, og ikke noget man(d) er nødt til at gift sig for at få).
Kærlighed er noget, man giver, - ikke noget man tager, - og slet ikke noget man har krav på!
Kærlighed er den eneste kapital, der bliver større, når man deler den med sin elskede
Glem alt om ægteskabelige forpligtelser i den retning, og glem alt om alle de udgydelser i både litteratur og film, der er så IN for tiden. Et samliv kan hurtigt bliver 50 shades of grey for den stakkels pige, der skal leve sammen med dig og dine krav om sex.