Kan det virkelig være Morbus Crohn?
Hej.
Jeg er en 21 årig pige, som lider at store problemer med mave og tarm.
Det hele begyndte i august hvor jeg begyndte at få ondt i maven, kvalme og tynd mave, specielt når jeg havde spist og specielt om morgenen.
Efter en måneds tid, blev det uudholdeligt. Jeg tog til lægen og fik taget blodprøver som jeg ville få svar på en uge senere. Jeg fik også afvide at jeg skulle lave en afføringsprøve og sende den til undersøgelse. Jeg ville herefter få en indkaldelse til samtale omkring denne. Jeg vågner en morgen, som er den morgen jeg skal ringe og få svar på blodprøverne. Jeg har føj feber og ekstremt ondt i maven.
Jeg ringer til lægen og får svar, men prøverne viser ikke tegn på noget usædvanligt. Jeg fortæller så om jeg kan få en tid hos lægen idag da jeg ligger med feber og mange mavesmerter - denne tid kunne jeg først få fredag. Jeg var egentligt lidt forarget?
Smerterne og feberen tiltog, og HELDIGVIS havde min kæreste en tid til lægen senere på dagen grundet noget eksem, og han insisterede på jeg fik hans tid istedet for min.
Vi kommer til lægen, og de kan hurtig konstatere ved en blodprøve at mit infektionstal er højt - 167.
Min læge mener det er blindtarmsbetændelse jeg døjer med, så jeg bliver akut indlagt og de vælger så at fjerne min blindtarm.
Jeg vågner op efter operationen, og de fortæller at de kunne se min blindtarm
Var betændt ude i enden af den. Jeg håbede at mine mave problemer var over!
Jeg vågner op næste morgen, øm fra hvor de har skåret i maven, men ellers har jeg det faktisk godt, ingen feber og mit infektionstal var faldet til 14.
Så jeg bliver udskrevet og kommer hjem.
Jeg undrede mig godt nok over jeg stadig havde meget dårlig mave og sådan, men tænkte det var bivirkning fra det morfin jeg fik.
Men som tiden gik, og som sårene helede, begyndte det hele forfra igen. Stadig smerter i maven, tynd mave, diarré og kvalme.
Jeg skulle nu ind og have svar på min afføringsprøve, og da jeg kommer derind, begynder lægen at spørge mig om alt muligt jeg fandt unødvendigt da jeg jo udelukkende kom for at få svar på min afføringsprøve. Så den spørger jeg selvfølgelig ind til.
Hun siger; ja, altså, jeg kan desværre ikke se de har givet nogle svar, men jeg går lige ud og spørger om den er kommet.
Hun kom tilbage og sagde at den var væk. Jeg blev simpelthen så sur et eller andet sted.
Hun siger så; Nå men du fik jo fjernet din blindtarm, og det var der jo ingen nytte ved.
Hertil spørger jeg hvad hun mener med det, da jeg jo fik afvide de havde kunne se den var betændt.
Hun forklarede og viste mig at i min journal stod der således; ingen tegn på betændelse.
Jeg var forarget, sur, og min tillid var brugt op. De havde løjet...
Lægen mente jeg skulle have foretaget en kikkertundersøgelse ned igennem halsen, så de kunne se om problemet var dernede. Denne blev heldigvis allerede lagt dagen efter.
Så jeg kommer til kikkertundersøgelse næste dag, og man finder her ud af at jeg har spiserørsbrok og mavekatar. Jeg får noget medicin mod dette, og det hjælper faktisk! Dog kun på kvalmen. Men så var dét problem da ude af verden, og jeg kunne spise igen. De tager også nogle vævsprøver, men dem får jeg svar på d. 15 december.
Tiden gik nu igen, og jeg skulle nu sende en ny afføringsprøve afsted.
Men som tiden jo gik, begynder jeg en aften at blive rigtig skidt igen. Jeg får meget høj feber og svære mavesmerter igen. Da jeg vågner op om morgenen, er det det samme. Vi ringer til lægen og jeg kommer afsted til en akut tid. Denne gang bliver jeg indlagt med mistanke om galdeblærebetændelse. Igen tog de fejl. Men denne gang får jeg foretaget: Røntgen, CT skanning, samt kikkertundersøgelse af min tarm. De kan se at min tyndtarm er rød og hævet og derfor tager de nogle vævsprøver som jeg endnu ikke har fået svar på.
Jeg ligger indlagt i næsten en uge.
Man vælger til sidst at fortælle mig at de mistænker mig for at have fået den kroniske tarmbetændelse Morbus Crohn. Jeg bliver meget ked af det, men mest frustreret over man ikke kan finde frem til problemet hurtigere.
Jeg får lov at komme hjem da feberen og infektionstallet igen falder, men bliver ikke udskrevet fra hospitalet (hvilket jeg stadig ikke decideret er). Inden jeg kommer hjem aftaler vi at jeg skal have en MR skanning, men at jeg bliver indkaldt til denne når der er tid.
Nu sidder jeg her i min sofa, frustreret og tudefærdig. Det er simpelthen så hårdt.
Jeg var til den MR skanning igår, og det gik fint, men der er 2 ugers vente tid på svar.
Da jeg kommer hjem begynder jeg at blive dårlig, og min feber stiger på 10 minutter fra 36,5 til 39,5, samt STÆRKE mavesmerter.
Jeg ligger og ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre, men det underlige er så at 4 timer senere, svinder feberen hen igen. Hvad er det der sker med min krop? Kan det virkelig være Morbus Crohn? Er der nogle der genkender det her? Jeg er så desperat da det har ødelagt mit studieliv totalt.
Mvh. C
Jeg er en 21 årig pige, som lider at store problemer med mave og tarm.
Det hele begyndte i august hvor jeg begyndte at få ondt i maven, kvalme og tynd mave, specielt når jeg havde spist og specielt om morgenen.
Efter en måneds tid, blev det uudholdeligt. Jeg tog til lægen og fik taget blodprøver som jeg ville få svar på en uge senere. Jeg fik også afvide at jeg skulle lave en afføringsprøve og sende den til undersøgelse. Jeg ville herefter få en indkaldelse til samtale omkring denne. Jeg vågner en morgen, som er den morgen jeg skal ringe og få svar på blodprøverne. Jeg har føj feber og ekstremt ondt i maven.
Jeg ringer til lægen og får svar, men prøverne viser ikke tegn på noget usædvanligt. Jeg fortæller så om jeg kan få en tid hos lægen idag da jeg ligger med feber og mange mavesmerter - denne tid kunne jeg først få fredag. Jeg var egentligt lidt forarget?
Smerterne og feberen tiltog, og HELDIGVIS havde min kæreste en tid til lægen senere på dagen grundet noget eksem, og han insisterede på jeg fik hans tid istedet for min.
Vi kommer til lægen, og de kan hurtig konstatere ved en blodprøve at mit infektionstal er højt - 167.
Min læge mener det er blindtarmsbetændelse jeg døjer med, så jeg bliver akut indlagt og de vælger så at fjerne min blindtarm.
Jeg vågner op efter operationen, og de fortæller at de kunne se min blindtarm
Var betændt ude i enden af den. Jeg håbede at mine mave problemer var over!
Jeg vågner op næste morgen, øm fra hvor de har skåret i maven, men ellers har jeg det faktisk godt, ingen feber og mit infektionstal var faldet til 14.
Så jeg bliver udskrevet og kommer hjem.
Jeg undrede mig godt nok over jeg stadig havde meget dårlig mave og sådan, men tænkte det var bivirkning fra det morfin jeg fik.
Men som tiden gik, og som sårene helede, begyndte det hele forfra igen. Stadig smerter i maven, tynd mave, diarré og kvalme.
Jeg skulle nu ind og have svar på min afføringsprøve, og da jeg kommer derind, begynder lægen at spørge mig om alt muligt jeg fandt unødvendigt da jeg jo udelukkende kom for at få svar på min afføringsprøve. Så den spørger jeg selvfølgelig ind til.
Hun siger; ja, altså, jeg kan desværre ikke se de har givet nogle svar, men jeg går lige ud og spørger om den er kommet.
Hun kom tilbage og sagde at den var væk. Jeg blev simpelthen så sur et eller andet sted.
Hun siger så; Nå men du fik jo fjernet din blindtarm, og det var der jo ingen nytte ved.
Hertil spørger jeg hvad hun mener med det, da jeg jo fik afvide de havde kunne se den var betændt.
Hun forklarede og viste mig at i min journal stod der således; ingen tegn på betændelse.
Jeg var forarget, sur, og min tillid var brugt op. De havde løjet...
Lægen mente jeg skulle have foretaget en kikkertundersøgelse ned igennem halsen, så de kunne se om problemet var dernede. Denne blev heldigvis allerede lagt dagen efter.
Så jeg kommer til kikkertundersøgelse næste dag, og man finder her ud af at jeg har spiserørsbrok og mavekatar. Jeg får noget medicin mod dette, og det hjælper faktisk! Dog kun på kvalmen. Men så var dét problem da ude af verden, og jeg kunne spise igen. De tager også nogle vævsprøver, men dem får jeg svar på d. 15 december.
Tiden gik nu igen, og jeg skulle nu sende en ny afføringsprøve afsted.
Men som tiden jo gik, begynder jeg en aften at blive rigtig skidt igen. Jeg får meget høj feber og svære mavesmerter igen. Da jeg vågner op om morgenen, er det det samme. Vi ringer til lægen og jeg kommer afsted til en akut tid. Denne gang bliver jeg indlagt med mistanke om galdeblærebetændelse. Igen tog de fejl. Men denne gang får jeg foretaget: Røntgen, CT skanning, samt kikkertundersøgelse af min tarm. De kan se at min tyndtarm er rød og hævet og derfor tager de nogle vævsprøver som jeg endnu ikke har fået svar på.
Jeg ligger indlagt i næsten en uge.
Man vælger til sidst at fortælle mig at de mistænker mig for at have fået den kroniske tarmbetændelse Morbus Crohn. Jeg bliver meget ked af det, men mest frustreret over man ikke kan finde frem til problemet hurtigere.
Jeg får lov at komme hjem da feberen og infektionstallet igen falder, men bliver ikke udskrevet fra hospitalet (hvilket jeg stadig ikke decideret er). Inden jeg kommer hjem aftaler vi at jeg skal have en MR skanning, men at jeg bliver indkaldt til denne når der er tid.
Nu sidder jeg her i min sofa, frustreret og tudefærdig. Det er simpelthen så hårdt.
Jeg var til den MR skanning igår, og det gik fint, men der er 2 ugers vente tid på svar.
Da jeg kommer hjem begynder jeg at blive dårlig, og min feber stiger på 10 minutter fra 36,5 til 39,5, samt STÆRKE mavesmerter.
Jeg ligger og ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre, men det underlige er så at 4 timer senere, svinder feberen hen igen. Hvad er det der sker med min krop? Kan det virkelig være Morbus Crohn? Er der nogle der genkender det her? Jeg er så desperat da det har ødelagt mit studieliv totalt.
Mvh. C
