5 Ufrivillige aborter og ingen svar på hvorfor.
Hej.
Jeg er en kvinde på 25 år, som har aborteret 5 gange, første gang da jeg var 20, igen da jeg var 22, og i år har jeg aborteret 3 gange.
De første to gange var med en tidligere kæreste (fik ikke set et blinkende hjerte) og de andre 3 gange i år har så været med min nuværende kæreste. 2 af gangene, har vi nået at se et lille hjerte blinke, den sidste gang, kom det selv ud, startede med smerter kl. 13, og de stoppede igen om aften ved 8 tiden, hvor der kom en lille klump ud, som må have været et lille foster, og med det samme var mit HCG faldet, blev tjekket samme aften.
Jeg har hypermobile led, som gør at hver gang jeg bliver gravid (værre og værre for hver gang) får jeg stærke smerter i min lænd, og det er med det samme, når hormonerne begynder at fise rundt i kroppen, og med det samme mener jeg at, det længste jeg er kommet i en graviditet er til lidt over 7 uger. Jeg har små blødt i alle graviditeterne, den ene gang blødte jeg stort set hele tiden, indtil det så gik helt i stå, og andre gange har det kun været engang imellem, men har fundet ud af at bevæger jeg mig for meget rundt, så begynder jeg at bløde, og af den grund har jeg holdt mig så meget i ro, som overhovedet muligt, selvom det kan være svært, men ingen gang det, har gjort at graviditeten er blevet der.
Min kæreste og jeg er blevet undersøgt for om vi passer sammen, og det var der skam ikke noget der stemte for at vi ikke skulle.
Jeg har været igennem de undersøgelser, der nu er, har fået undersøgt om jeg danner antistoffer, det gør jeg ikke, har fået tjekket om min livmoder er som den skal være, og det er den. Senest fik jeg taget blodprøver, for om mit blod størknede forkert, eller om jeg dannede blodpropper mod fosteret, men alle prøver og blodprøver er normale.
Så det seneste svar jeg fik fra overlægen, var at det jo var godt at alt var normalt, men at der ikke var flere undersøgelser, der kunne laves for at finde en årsag.
Det har taget rigtig hårdt på mig det her, jeg har været og er stadig sygemeldt fra mit arbejde, da det går mig rigtig meget på, og der skal ikke ret meget til før jeg bryder sammen, eller bliver stresset, og små børn, barnevogne og store maver, det kan jeg slet ikke klarer at være inærheden af. Og det er også ret hårdt for min krop, min lænd bliver nemt overbelastet, er dog begyndt at gå til fysiterapeut, fordi mine led er så hypermobile.
Ikke mindst er det hårdt for min kæreste, og for forholdet, det kan næsten ikke undgåes, selvom vi gør alt for at holde sammen.
Mit store spørgsmål er så til jer der læser mit indlæg, har i nogen forslag til hvad jeg/vi kan gøre og stille op?, nogen der har oplevet noget lignende?, nogen der kender til andre undersøgelser?
For det er så frusterende, jeg har den anden dag testet svagt positivt (over nogle dage, men stadig svagt positivt, jeg har blødt en enkelt aften, en smule frisk blod, det holdt så igen om formiddagen dagen efter) Jeg har af den grund ikke kontaktet en læge, da de jo ikke ved hvad de skal stille op, så da jeg spurgte overlægen om jeg så bare skulle finde mig i at abortere igen om 2 - 3 uger, svarede han ja, for de havde jo de evner de havde. Det er bare så frusterende at der ikke er nogen som helst der gør noget, eller i det mindste forsøger, og at de bare trækker på skulderene og klør sig i håret og lader det stå til.
På forhånd tak for at læse mit indlæg, det vil betyde meget, at få nogle fornuftige kommentar og gode råd.
Jeg er en kvinde på 25 år, som har aborteret 5 gange, første gang da jeg var 20, igen da jeg var 22, og i år har jeg aborteret 3 gange.
De første to gange var med en tidligere kæreste (fik ikke set et blinkende hjerte) og de andre 3 gange i år har så været med min nuværende kæreste. 2 af gangene, har vi nået at se et lille hjerte blinke, den sidste gang, kom det selv ud, startede med smerter kl. 13, og de stoppede igen om aften ved 8 tiden, hvor der kom en lille klump ud, som må have været et lille foster, og med det samme var mit HCG faldet, blev tjekket samme aften.
Jeg har hypermobile led, som gør at hver gang jeg bliver gravid (værre og værre for hver gang) får jeg stærke smerter i min lænd, og det er med det samme, når hormonerne begynder at fise rundt i kroppen, og med det samme mener jeg at, det længste jeg er kommet i en graviditet er til lidt over 7 uger. Jeg har små blødt i alle graviditeterne, den ene gang blødte jeg stort set hele tiden, indtil det så gik helt i stå, og andre gange har det kun været engang imellem, men har fundet ud af at bevæger jeg mig for meget rundt, så begynder jeg at bløde, og af den grund har jeg holdt mig så meget i ro, som overhovedet muligt, selvom det kan være svært, men ingen gang det, har gjort at graviditeten er blevet der.
Min kæreste og jeg er blevet undersøgt for om vi passer sammen, og det var der skam ikke noget der stemte for at vi ikke skulle.
Jeg har været igennem de undersøgelser, der nu er, har fået undersøgt om jeg danner antistoffer, det gør jeg ikke, har fået tjekket om min livmoder er som den skal være, og det er den. Senest fik jeg taget blodprøver, for om mit blod størknede forkert, eller om jeg dannede blodpropper mod fosteret, men alle prøver og blodprøver er normale.
Så det seneste svar jeg fik fra overlægen, var at det jo var godt at alt var normalt, men at der ikke var flere undersøgelser, der kunne laves for at finde en årsag.
Det har taget rigtig hårdt på mig det her, jeg har været og er stadig sygemeldt fra mit arbejde, da det går mig rigtig meget på, og der skal ikke ret meget til før jeg bryder sammen, eller bliver stresset, og små børn, barnevogne og store maver, det kan jeg slet ikke klarer at være inærheden af. Og det er også ret hårdt for min krop, min lænd bliver nemt overbelastet, er dog begyndt at gå til fysiterapeut, fordi mine led er så hypermobile.
Ikke mindst er det hårdt for min kæreste, og for forholdet, det kan næsten ikke undgåes, selvom vi gør alt for at holde sammen.
Mit store spørgsmål er så til jer der læser mit indlæg, har i nogen forslag til hvad jeg/vi kan gøre og stille op?, nogen der har oplevet noget lignende?, nogen der kender til andre undersøgelser?
For det er så frusterende, jeg har den anden dag testet svagt positivt (over nogle dage, men stadig svagt positivt, jeg har blødt en enkelt aften, en smule frisk blod, det holdt så igen om formiddagen dagen efter) Jeg har af den grund ikke kontaktet en læge, da de jo ikke ved hvad de skal stille op, så da jeg spurgte overlægen om jeg så bare skulle finde mig i at abortere igen om 2 - 3 uger, svarede han ja, for de havde jo de evner de havde. Det er bare så frusterende at der ikke er nogen som helst der gør noget, eller i det mindste forsøger, og at de bare trækker på skulderene og klør sig i håret og lader det stå til.
På forhånd tak for at læse mit indlæg, det vil betyde meget, at få nogle fornuftige kommentar og gode råd.
Kommentarer