Indstillinger
Hvad skal jeg gøre?
Jeg er for 8 mdr blevet skilt fra min kone. Vi har sammen en søn som lige er fyldt 3 år.
Vi blev enige om at ville skilles, da vi levede som venner, sjælendt havde sex og de daglige pligter fyldte det hele.
Efter at vi blev enige om at ville skilles, gik det meget hurtigt. Min kone ville være alene altså ikke under samme tag som mig og jeg blev nødsaget til at flytte ud til en veninde, i starten var det meningen at jeg bare skulle være der i 14 dage og så hjem igen. Vi ville prøve at se om vi kunne redde det.
Men herfra gik tingene ufatteligt stærkt, jeg skulle flytte addresse, finde en lejlighed, flytte mine ting osv. Hun ville overhovedet ikke "kendes ved mig"
Vi fik lavet samværsaftale, aftale om at hun kunne blive i huset med vores søn indtil vi fandt ud af om det skulle sælges eller hvordan.
Efter noget tid finder jeg ud af at hun har en anden og har haft det inden vi havde snakket om at skulle skilles.
Når jeg skulle ud i huset i starten og være sammen med vores dreng så jeg den nye køre derfra ligesom jeg kom.
Jeg var meget ulykkelig og prøvede flere gange at række ud til hende men hun var iskold!
Jeg flyttede i lejlighed, har vores søn 4½ dag ud af 14.
Den nye har købt min andel af huset og det hele er afviklet.
Efter 3-4 mdr efer jeg havde været hele alene i min lejlighed og skulle vænne mig til det hele, fandt jeg en ny kæreste.
Hun er helt fantastisk og har mange af de genskaber som jeg nok har savnet.
For en måned siden ca. kommer min ekskone og siger at hun gerne vi have mig tilbage.
Jeg meddelte hende at det er for sent og at det slet ikke er det hun har givet udtryk for under hele forløbet, så jeg fattede ikke en meter af det...
Jeg står nu i vilrede, ikke fordi jeg savner min ekskone, men tanken om min familie der var engange, rutinerne osv.
Det er meget svært at finde ud af hvad jeg skal gøre.
Det skal lige siges at hun har en psykisk lidelse, angst i flere former og så har hun et problem med at hun lyver, hver dag om alt muligt åndsvagt, selvfølgelig også om ting der betyder noget.
Nogle gode råd?
Vi blev enige om at ville skilles, da vi levede som venner, sjælendt havde sex og de daglige pligter fyldte det hele.
Efter at vi blev enige om at ville skilles, gik det meget hurtigt. Min kone ville være alene altså ikke under samme tag som mig og jeg blev nødsaget til at flytte ud til en veninde, i starten var det meningen at jeg bare skulle være der i 14 dage og så hjem igen. Vi ville prøve at se om vi kunne redde det.
Men herfra gik tingene ufatteligt stærkt, jeg skulle flytte addresse, finde en lejlighed, flytte mine ting osv. Hun ville overhovedet ikke "kendes ved mig"
Vi fik lavet samværsaftale, aftale om at hun kunne blive i huset med vores søn indtil vi fandt ud af om det skulle sælges eller hvordan.
Efter noget tid finder jeg ud af at hun har en anden og har haft det inden vi havde snakket om at skulle skilles.
Når jeg skulle ud i huset i starten og være sammen med vores dreng så jeg den nye køre derfra ligesom jeg kom.
Jeg var meget ulykkelig og prøvede flere gange at række ud til hende men hun var iskold!
Jeg flyttede i lejlighed, har vores søn 4½ dag ud af 14.
Den nye har købt min andel af huset og det hele er afviklet.
Efter 3-4 mdr efer jeg havde været hele alene i min lejlighed og skulle vænne mig til det hele, fandt jeg en ny kæreste.
Hun er helt fantastisk og har mange af de genskaber som jeg nok har savnet.
For en måned siden ca. kommer min ekskone og siger at hun gerne vi have mig tilbage.
Jeg meddelte hende at det er for sent og at det slet ikke er det hun har givet udtryk for under hele forløbet, så jeg fattede ikke en meter af det...
Jeg står nu i vilrede, ikke fordi jeg savner min ekskone, men tanken om min familie der var engange, rutinerne osv.
Det er meget svært at finde ud af hvad jeg skal gøre.
Det skal lige siges at hun har en psykisk lidelse, angst i flere former og så har hun et problem med at hun lyver, hver dag om alt muligt åndsvagt, selvfølgelig også om ting der betyder noget.
Nogle gode råd?
Kommentarer
Er det det, du savner?
Du fortæller, at du har fundet en ny kæreste og hun "er helt fantastisk og har mange af de genskaber som jeg nok har savnet".
Hvordan kan du overhovedet være i tvivl?
Det kan du vel kun, hvis den nye kæreste alligevel ikke er helt så fantastisk, som du fortæller.
Du og I skal først og fremmest tænke på jeres barn, og ja, det vil selvfølgelig være bedst for ham, hvis begge hans forældre kan finde ud af at være sammen - OG har det godt med det, men da din ekskone jo har nogle problemer, kan det her jo meget vel handle om, at hun har det skidt med, at tingene kom til at fungere for dig, men ikke for hende.
Hun har måske problemer med økonomien, når hendes kæreste vel sagtens er ude af billedet igen, og ser det som helt smart at dels ødelægge dit nye forhold, dels få dig tilbage - og så efter en tid, finde sig en ny, og sende dig udenfor igen.
Og - DET er ikke godt for jeres barn.
Du bør mærke efter, hvad der er det bedste for DIG - og jeres fælles barn.
For at svare på det du skriver, så nej, det er ikke alle de dårlige ting jeg savner.
Min nye kæreste er fantastisk, men har også sit at slås med. Der hvor hun er fantastisk er ved nogle af de egenskaber som jeg lægger stor vægt på f.eks. ærlighed, hun vil mig, er sød ved mig og lader mig ikke trække hele læsset alene.
Jeg vil ikke sige at jeg er i tvivl, men indimellem så spøger de gamle spøgelser, altså familien, min søn og det som vi trods alt havde, vi var sammen i 7 år.
Men det er nok mest trygheden i det.
Det virker på vores dreng som om at han "endelig" har vænnet sig til situationen, og er glad og tilfreds med det nu.
Ja jeg tror også at det handler om at græsset ikke var grønnere på den anden side, og hun måske har fundet ud af hvad hun har mistet.
Kæresten er ikke helt ude af billedet, men det går ikke så godt tror jeg. Men de har jo huset sammen osv så de er jo nødt til at finde en måde at løse det på.
Jeg er også bange for at det er det hun gør, tager mig tilbage, for at være i det lidt og så gøre det samme en gang til - og så knækker vores dreng da først, nu har han lige vænnet sig til "den nye situation"
Og egentlig så er det jo det samme hun gør igen, går bag ryggen på sin nye kæreste for at få mig tilbage, og hvis jeg sagde ja, ville hun smide hende ud. Lige nøjagtig som mig...
Jeg prøver, og har det egentlig også meget godt, men det er svært når det gamle indimellem popper op til overfladen indimellem.
Udover det skalnævnes at min ekskones humør svinger op og ned. Den ene dag går det rigtig godt med samarbejdet og den anden dag bliver jeg svinet til og modarbejdet.
Prøv en gang at læse, hvad du selv har skrevet – er du virkelig stadig i tvivl om, hvad der er det rette at gøre? Igen – tænk på jeres barn.
Jeg synes nu nok, du efter syv års samliv, har været lige vel hurtig til at etablere dig i et nyt forhold – det tager altså tid at komme sig over/finde sig helt til rette efter så lang tid, men sådan er det – om du skal leve resten af dit liv med den nye, er der jo ingen, der ved.
Selvfølgelig er der ting, der ikke er perfekt ved den nye – for ingen er totalt perfekte, ingen har gået gennem livet uden at få knubs – og i øvrigt, HVIS det hele var totalt perfekt, ville det jo også være lidt kedeligt, vi har det jo bedst med lidt udfordringer.