Stoppet med p-piller - mens udebliver
Jeg er 31, vejer 62, 168 høj, har taget p-piller siden jeg var 16, er stoppet for to måneder siden. Og jeg har ikke haft menstruation siden før sidste pakke p-piller. Er helt sund og rask, ingen smerter eller ubehag, sågar ømme brystvorter ved - hvad jeg mener er - ægløsning.
Men hvorfor ingen menstruation? Burde jeg søge læge? Har nogen erfaring med noget lignende?
Men hvorfor ingen menstruation? Burde jeg søge læge? Har nogen erfaring med noget lignende?
Kommentarer
Hvis du går til læge, vil du sikkert få et vide, at det sagtens kan tage sin tid, før kroppen finder ud af at fungere. Du har endda taget den medicin i mere end halvdelen af dit liv, begyndte på dem, da du endnu ikke var færdigudviklet, så det er jo ikke urimeligt, at kroppen skal bruge nogen tid på at finde ud af, at fungere uden hormoner.
Og - ret beset så kan du jo også være gravid.
For nogle få går det lynhurtigt med at blive gravid efter p-hormonbrug - for de fleste går der nogen tid - og for nogle vil der gå endog meget lang tid. Alle "former" er ganske almindeligt.
Hvis dit stop skyldes, at du gerne vil have barn, bør du prøve at tage det roligt og give din krop fred og ro til at restituere sig efter det lange hormonforbrug, og stille og fredeligt give den den tid, den har brug for.
Du behøver ikke bekymre dig om den menstruation de første par måneder, men på den anden side, så kan den jo pludseligt komme, så du må nok have et "nødberedskab" med alle vegne.
Dog - hvis du er den mindste smule bekymret, bør du naturligvis lige tale med din læge. Jeg kan kun fortælle min mening - og den er, at der altså ikke er noget at bekymre sig om - foreløbigt.