Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Tandimplantater? Se dig godt for hvem du vælger til at udfør

Min gode ven har fået indopereret to implantater ved en tandlæge i østjylland som er gået gruelig galt, hvilket betyder, at vedkommende har fået ødelagt sit liv grundet konstant "tandpine" nu i godt et et år. Der var 5 års garanti på arbejdet, en garanti som senere har vist sig, intet var værd. når man henvender sig grundet smerter, kvittere tandlægen med en regning på ca. 1.000 kr, det er så hans form for efterservice, på en ydelse som kostede godt 20.000kr. selv for at henvise min ven til en undersøgelse på sygehuset, forlangtes der ca. 1.000 kr.

Går det galt skal man ikke forvente at få hjælp af en anden tandlæge i nærheden, tandlægerne holder sammen som "ærtehalm", og tillader man sig at klage til Regionen går det først helt galt, så er det faktisk umulig at få hjælp nogen steder fra.
Når man klager til regionen er det ikke som i en almindelig retssag, at man indkalder vidner, nej, det er tandlæger som afgør ens klage, de tager IKKE hensyn til ens forklaringer selvom de IKKE stemmer overens, her gælder
også de kollegiale hensyn.

Som patient hvor man kun åbner munden for at få den behandling som tandlægen anbefaler, skulle man ikke tro, at man kan komme i klemme.
Min ven som er pensionist, og kun lever af den nøgne folkepension har Pt.
brugt ca. 40.000kr. og her er der ingen tilskud fra kommune eller andre.
Det værste det er, at den ene implantat forsøgsvis er fjernet, hvilket har givet nogen ro i munden. Man skulle ved en anden tandlæge betale 3.000 kr. for at få den fjernet. 1/2 times arbejde, billigt ikke? Min ven skal nu til at finde en ny tandlæge, der vil påtage sig at begynde forfra med operation af en ny implantat. Så det ender jo nok med at koste ca. 80.000 kr. inden min ven er færdig.
Så går du og pønse på at få indopereret implantater i din mund, så pas på med hvem du overdrager arbejdet, det med garantien var i min vens tilfælde intet værd i praksis.

Kommentarer

  • Det forstår jeg ikke, hvis man kun har den "nøgne" folkepension, så er der bestemt ingen mulighed for at skaffe 40.000 kr. Det er sikkert som amen i kirken. Jeg skriver det for nogen kunne nemt få den opfattelse at det er den rene luksus at være folkepensionist.

    Hvis der er flere penge end den "nøgne " folkepension kan jeg skaffe en adresse på en tandlæge i Polen. Klinikken er langt mere moderne end klinikker i Danmark. Tandlægen taler engelsk. Jeg kender nogen der har været der og fået lavet tænder, temmelig meget, og han har sparet tusindvis af kroner. Arbejdet er udført mindst lige så godt, som i Danmark. Der er ikke lavet fejl overhovedet.

    ps. Du er blevet slemt narret, hvis du virkelig tror på en folkepensionist med kun den "nøgne folkepension" har en eneste mulighed for at skaffe 40.000 kr. endsige 80.000 kr. Jeg er virkelig rystet over nogen kan tro det, for det er meget langt fra sandheden. Man skal være glad, hvis bare man kan betale de faste udgifter.
  • Nej, den eneste der er blevet narret, er min ven som blev narret af den nævnte tandlæge.
    Hvordan vedkommende har skaffet pengene er en privat sag, som ikke rager andre.
    At der kan laves godt arbejde i Polen tvivler jeg ikke på, men der er noget langt at køre, når man har konsulteret div. behandlere ca. 35 gange, uden at man har fået andet end sygdom ud af det. ( Smerter i hoved og mave)

    Region Midt, mener godt at en pensionist kan få de mange penge fra ud fra et normalt budget.
  • Nej, det kan man bestemt ikke. !!!

    Det rager ingen af os, hvor pengene kommer fra, men du skal ikke sige de kan skaffes ud af en almindelig folkepension, for det ved alle, der modtager folkepension ikke kan lade sig gøre.
    Region Midtjylland skulle de have sagt det. Det passer ikke. Så dum er jeg ikke, at jeg hopper på hvad som helst.
    Det er da helt utroligt, hvad folk kan få sig selv til at påstå.

    Du burde undersøge, hvor meget der udbetales i folkepension. Man kan hverken leve eller dø af det beløb.

    For at kunne skaffe 80.000 kr, så har man enten formue eller penge "under madrassen."
    Det er noget jeg hverken kan eller vil blande mig i, det vedkommer ikke mig. Men det vedkommer mig du påstår det kan hentes ud af en "nøgen " folkepension. Det er direkte usandt og skal ikke stå uimodsagt uanset hvor vred du bliver.
  • Av! Det lyder helt hen i vejret med den tandlæge. Man skal tænke sig godt om, inden man investerer i tandimplantater. Det er dyrt. Jeg har selv fået tandimplantater i København hos Tandlægecenter Højbro Plads og jeg tænkte godt og grundigt over, hvem jeg skulle vælge, inden jeg turde. Heldigvis for mig var resultatet godt, og jeg er blevet sparet for både smerter og komplikationer. Håber, I finder en god løsning.
  • I Region Midt har man et tandlægenævn hvor man kan indsende en klage over et tandlægearbejde der er gået helt galt.

    Her er de ikke saglige eller menneskelige, det er tandlæger der bedømmer din klage, og her tager de kollegiale hensyn ligesom ude i byen, her er det heller ikke nemt at få hjælp af en anden tandlæge, hvis du har klaget over en kollega.

    Sådan noget går som en steppebrand tandlægerne imellem.
Log in eller Registrér for at kommentere.