Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Smerter i lår og arme

Redigeret 18 november, 2014, 11:52 i Åben debat om smerter
Hej kære netdoktor-medlemmer,

Min kæreste har haft feber (37,8) on and off i 3 mdr. Hun har ligeledes ondt i lår og arme og er generel udmattet/træt. Vi har været på reumatologisk afdeling på SVS, en privatklinik med speciale i reumatologi (Hans Jacob Haga) og hæmatologisk afdeling på SVS.
De kan ikke finde årsagen til hendes smerter i lår og arme, feber, træthed og generel udmattethed.
Hendes egen læge og lægerne på henholdvis reumatologisk og hæmatologisk afdeling på SVS mener, at det kan være en sejlivet virus. De har taget blodprøver for de typiske vira, men har intet fundet. Dog mener reumatolog Hans Jacob Haga ikke, at der kan være tale om en virus.
Så vi er meget forvirrede!
Hendes blodprøver ser fine ud. Blodsænkningen har været for høj, men er nu normal igen. Hun har et lidt forhøjet antal af hvide blodlegemer.

Det næste skridt er en CT-skanning på SVS.

Hun er meget frustreret over, at man ikke kan finde årsagen og har nu kæmpet med det her i snart 3 måneder.

Med venlig hilsen

En meget bekymret og frustreret kæreste

Kommentarer

  • Hej
    Har desværre ikke noget svar, men samme symptomer og har kun kunnet finde lignende beskrivelse her hos dig.
    Smerter i arme og lår efter måske en halv dags svag feber.
    Smerter startede, så jeg troede det var influenza, men blev så kun til smerter. Startende i overarme og så efterfølgende også i underarme og lår. Meget ømt, når jeg trykker på musklerne.
    Smerter føles som efter meget hård træning/overbelastning og i armene giver det problemer med finmotorik som fx at skrive. Kunne idag ikke åbne en dåsesodavand... smerter forværres lidt efter at have siddet eller ligget stille.
    Har kun døjet med det i tre dage, men aldrig prøvet lignende. Blodprøve viste ingen infektion, så lægen bedste bud var en virus. Er dog ikke helt tryg/overbevist om dette. Venter spændt på om der sker bedring de kommende dage. Har pt ingen feber.
    Mvh
    40-årig mand
Log in eller Registrér for at kommentere.