Indstillinger
Lykkepiller eller antidepressiv medicin
Hej! Vi er nogle piger der er i gang med et projekt om lykkepiller. Det vil være en stor hjælp, hvis nogle der kender til/har haft erfaringer med emnet, vil besvare et par spørgsmål.
Hvad er dine erfaringer med lykkepiller?
Hvordan har de hjulpet dig?
Hvilke bivirkninger oplevede du?
Hvad er din holdning til lykkepiller? - Er de for nemme at få?
Kender du andre alternativer til lykkepiller? - Noget du vil anbefale?
Har du andet vigtigt tilføje?
På forhånd, tak!
- Maggie2prosti
Hvad er dine erfaringer med lykkepiller?
Hvordan har de hjulpet dig?
Hvilke bivirkninger oplevede du?
Hvad er din holdning til lykkepiller? - Er de for nemme at få?
Kender du andre alternativer til lykkepiller? - Noget du vil anbefale?
Har du andet vigtigt tilføje?
På forhånd, tak!
- Maggie2prosti
Kommentarer
Jeg har flere årtiers erfaringer med depressioner og antidepressiv medicin, og jeg vil meget gerne bidrage.
Jeg tillader mig at begynde med spørgsmål nr. 6, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt jeg har andet vigtigt at tilføje, for det har jeg:
Det er et stort problem, at der er nogle mennesker, der kalder antidepressiv medicin for ”lykkepiller”. Dette ulyksalige udtryk medfører mange misforståelser, og er nok til dels årsag til, at debatten om antidepressiv medicin er så forkludret.
Udtrykket ”lykkepiller” fører til den udbredte misforståelse, at man skulle blive lykkelig af at tage medicinen. Det er selvfølgelig ikke rigtigt. I bedste fald bliver man rask, og det er selvfølgelig dejligt, men altså ikke det samme som at være lykkelig!
Til sammenligning kan jeg sige, at ingen kunne finde på at kalde f.eks. hovedpine-piller eller antibiotika for lykkepiller. Det er da helt sikkert dejligt at blive fri for sin hovedpine eller sin feber, men bliver man lykkelig af den grund, hvis ikke man var lykkelig, før hovedpinen eller lungebetændelsen satte ind? Nej, selvfølgelig ikke.
Hvorfor er der da folk, der tror, at man skulle blive lykkelig af at komme sig af den grimme sygdom, som kaldes depression? Det er meget mystisk!
Hvis man har forventninger om lykke, er det klart, at skuffelen bliver så meget desto større, hvis der er problemer med medicineringen, hvad der ofte er. Det kan være svært at finde det rette præparat eller den rette dosis, og ofte er der grimme bivirkninger.
Desuden er det uvist, hvilke præparater betegnelsen ”lykkepiller” dækker over. Er det bare de nyere præparater og hovedsagelig dem, der øger virkningen af signalstoffet serotonin? Eller dækker betegnelse også de ældre præparater og dem med mere komplicerede virkninger?
Antidepressiv medicin har jo eksisteret i massevis af år. Jeg fik antidepressiv medicin første gang i 1970, og jeg kan love jer for, at der dengang ikke var nogen, der kunne finde på at kalde medicinen for ”lykkepiller”!
En anden VIGTIG ting, som jeg gerne vil bidrage med, handler om selve ÅRSAGEN til depression. De fleste mennesker mener, at årsagen altid er psykologisk.
Min erfaring er, at ALLE former for belastning, som et menneske kan blive udsat for, kan nedsætte modstandskraften i organismen, sådan at en depression kan opstå. Og her er det vigtigt at huske, at diverse mangler på vitaminer og mineraler og desuden også lavt stofskifte kan være (medvirkende) årsag til depression.
Når jeg er havnet i den situation, at jeg formodentlig bliver nødt til at tage antidepressiv medicin resten af mit liv, skyldes det, at mine læger i massevis af år ”glemte” at tage blodprøver til undersøgelse af mangeltilstande. Og i al den tid gik jeg rundt med jernmangel!
De mennesker, der udelukkende opfatter depression som en slags ”ondt i livet”, altså udelukkende som noget psykisk, bør altså tænke om igen og udvide deres forståelsesramme, så de også opfatter depression som noget, der også kan opstå på grund af mangeltilstande. Mange mennesker i vore dage får en alt for dårlig kost, og det medfører mangeltilstande.
Og det er altså virkelig idiotisk, hvis man − som jeg har gjort − betaler i titusindvis af kroner for psykoterapi, hvis et glas jernpiller til 55 kr. kunne gøre mere gavn! For ligegyldig hvor dygtig en psykolog er – en jernmangel kan psykologen altså ikke kurere!
Så altså: Mit første og vigtigste råd ved tegn på depression er, at man skal gå til læge for at blive grundigt undersøgt, herunder få taget blodprøve til undersøgelse af, om man har mangeltilstande eller lavt stofskifte.
Jeg ser nu, at mit svar på spørgsmål nr. 6 har fyldt så meget, at jeg må begynde på et nyt indlæg til besvarelsen af de andre spørgsmål.
Jeg tillader mig at omformulere spørgsmålet, så det lyder: Hvad er dine erfaringer med antidepressive midler?
Svar: Jeg har prøvet i alt 6 former for antidepressiv medicin, nemlig Saroten, Tofranil, Seroxat, Cipramil, Zoloft og Mirtazapin og desuden det antidepressive naturlægemiddel perikon.
De gammeldags såkaldte tricykliske antidepressiver Saroten og Tofranil, som jeg fik ad flere omgange fra 1970 til 1980, virkede meget effektivt, men det var en meget hård kur. Det forekom mig at være en voldsomt indgribende behandlingsmetode, hvilket gjorde, at jeg i de følgende år afprøvede mange forskellige former for psykoterapi for at beskytte mig mod igen at havne i en depression.
I 1990’erne afprøvede jeg nogle nyere antidepressiver, nemlig Seroxat, Cipramil og Zoloft, uden at jeg havde nogen som helst gavn af dem. Af Seroxat fik jeg det pinefulde serotonin-syndrom (feber, rystelser, søvnløshed og diarré) uden at blive taget alvorligt af lægen, hvilket var virkelig forfærdeligt.
De erfaringer førte til, at jeg i ca. 10 år holdt depressioner fra døren ved hjælp af naturlægemidlet perikon. Det er min oplevelse, at perikons virkning minder om den, jeg kender fra de tricykliske antidepressiver – dog er virkningen mere skånsom. Jeg er overbevist om, at perikon virker på flere end ét signalstof, herunder noradrenalin. Det kan jeg dog ikke bevise. Det er blot en fornemmelse.
Den voldsomme jernmangel, jeg må have gået med i lang tid, førte for et par år siden til, at jeg fik hjerteproblemer, og det gjorde igen, at jeg ifølge lægerne var nødt til at tage et blodpropforebyggende middel, som perikon griber ind i virkningen af. Derfor måtte jeg droppe perikon. Heldigvis ville min nye læge gerne udskrive et antidepressivt middel, der forstærker virkningen af signalstoffet noradrenalin, nemlig Mirtazapin, som jeg nu har taget i snart to år og formodentlig skal tage resten af livet. Om sommeren kan jeg nedsætte min dosis kraftigt, men når det grå efterårsmørke sætter ind (som i dag!) er jeg nødt til at gå lidt op i dosis.
Spørgsmål nr. 2. Hvordan har de hjulpet mig?
Svar: Når det antidepressive middel forstærker virkning af signalstoffet noradrenalin, har virkningen været god. Jeg er kommet mig af depressionen og har fået mine følelser tilbage i fuldt omfang.
Spørgsmål nr. 3. Hvilke bivirkninger har jeg oplevet?
Ved de gammeldags tricykliske antidepressiver var virkningen i begyndelsen så voldsom, at jeg lå som en væltet træstamme og ikke kunne foretage mig noget som helst i de første uger. Efter ca. 4 uger kom bedringen, og derefter havde jeg følgende bivirkninger: mundtørhed og nedsat seksuel lyst.
Ved Seroxat kan man vist ikke tale om bivirkninger – snarere SKADE-virkninger (feber, rystelser, søvnløshed, diarré) og INGEN positive virkninger.
Ved perikon oplevede jeg ingen ubehagelige virkninger – heller ikke i begyndelsen.
Mirtazapin, som jeg får nu, virker mere skånsomt end Saroten og Tofranil. Jeg oplever ikke nogen generende bivirkninger. Dog er min tandlæge ret utilfreds med mig. Sagen er, at den ekstra mundtørhed (som jeg egentlig ikke selv tillægger betydning) ser ud til at belaste mine tænder eller rettere mit tandkød, i form af tendens til tandkødsbetændelse. Jeg håber, at jeg kan holde tandkødsbetændelsen nede, hvis jeg gør en større indsats – ikke bare med tandbørsten, men også med tandtråd osv.
Spørgsmål nr. 4 Min holdning til antidepressive midler.
Svar. Jeg synes altså, at det er et mærkeligt spørgsmål. Jeg har da ikke nogen fiks og færdig holdning, ligesom jeg heller ikke har nogen bestemt holdning til f.eks. hjertemedicin eller medicin imod kræft. Men på grund af det ulyksalige ord ”lykkepiller” og muligvis også på grund af selve sygdommen depressions egenart, ser det ud til, at alle mulige, der overhovedet ikke har nogen personlige erfaringer, tror, at de kan udtale sig meningsfyldt om emnet!
For sagen er jo, at alle mennesker har prøvet at være triste eller kede af det, og det går over. Og så tror nogle mennesker åbenbart, at de ved en slags ”ekstrapolation” kan forstå, hvad en depression er, og udtale sig meningsfyldt om, hvad der skal gøres ved den! Men ikke engang jeg, der har prøvet 6 lægeordinerede midler og et naturlægemiddel kan da udtale mig generelt om antidepressive midler!
Antidepressive midler er specifik medicin til en specifik sygdom. Sådan er det!
Eftersom perikon kan købes i håndkøb er det jo meget nemt at få fat på et antidepressivt middel. Hvad de lægeordinerede antidepressive midler angår, så ordineres de vel kun, når de er nødvendige.
Spørgsmål nr. 5 – Alternativer til antidepressiv medicin
Svar: Jeg har allerede nævnt naturlægemidlet perikon, der ifølge undersøgelser har samme antidepressive virkning som de gammeldags tricykliske antidepressiver, som i dag kun anvendes til virkelig svære depressioner. Problemet med perikon er, at man står helt alene med doseringen. Det kan være MEGET svært at finde den rette dosis. Desuden er det et stort problem, at perikon griber ind i virkningen af mange andre slags medicin.
Jeg har også gode erfaringer med kropsorienteret psykoterapi. Men i mange tilfælde er depressionerne så alvorlige, at det er nødvendigt at tage et antidepressivt middel også!
Mange hilsner
Kameliadamen
Vi er super glade for dine gode og velformulerede svar! Der er helt sikkert en masse vi kan bruge omkring det. Det var en stor hjælp.
Kh. Maggie2prosti