brug for hjælp
Jeg ved ikk hvornår jeg sank så dybt, at jeg ligefrem begyndte med at tag overdosis af piller igen. Er lige her i søndags blevet indlagt på grund af en overdosis af panodil zapp på 13 piller, og blev udskrevet mandag kl. 12 og skulle til samtale med en fra børn og unge psykiatrien, har snakket med dem engang før og det eneste de kunne tilbyde var samtaler, selvom jeg var selvskaden både med cutting og med piller, og så her anden gang er der ikke noget at tilbude, og nu her i dag tirsdag aften har jeg igen taget piller kun 8 denne gang, føler mig dum og idiotisk som aller andre sikker også synes, at jeg lige frem synker der ned for at få mere hjælp, jeg er så dum at tro, at hvis jeg kunne blive indlagt på børn og unge psykiatrien, i lidt tid at de måske kan hjælpe mig når alt andet ikke virker, at jeg lige frem forsøger igen, selvom jeg har fået af vide at en som mig ikke kan indægges der, selvom jeg var der i 3 dag og aldrig har følt mig så tryg noget sted før ikke hos familien eller børnehjemmet, har næsten mistet håbet helt for en bare nogenlunde frentid ; (
Kommentarer
Jeg tror jo ikke du ønsker at dø, så jeg vil bare advare dig mod, hvad du gør.
Du nævner din familie, men også et børnehjem. Jeg går ud fra, at du er/har været anbragt.
Det du skriver her, er ikke ualmindeligt for børn, der bliver revet væk fra sin familie. Den hjælp du skulle have, påhviler derfor den anbringende kommune.
Anbragte børn mangler omsorg, de mangler nogen eller noget der giver dem tryghed. Det er ikke nødvendigvis din familie der svigter, men de er frataget retten til at yde dig det der rettelig tilkommer dig.
Det offentlige kan kun tilbyde dig samtaler, men du har et behov for mere end det.
At tage panodiler er meget dumt. De skader det giver, kan ikke rettes op på igen. Så hold op med det. Det virker ikke, på det du ønsker mest af alt.
Du skriver ikke hvor gammel du er, jeg gætter derfor på, at du er under 18 år.
Det du kan gøre for dig selv er, at se din virkelighed i øjnene.
Du må hjælpe dig selv.
Hold op med din destruktive adfærd overfor dig selv. Det er dig der skal leve med de skader du påfører dig selv. Ingen andre kan hjælpe dig, eller rette op på det.
Læg en strategi for din fremtid. Hvad vil du med dit liv?
Jeg ved, at vejen kan være vanskelig, fordi du formentlig er under offentlig indblanding og beslutninger om dig bliver taget uden din medvirken.
Med den adfærd du nu fremviser, vil du opleve, at man afviser dig.
Det er den måde man gør det på, man siger uden ord: Det der vil vi ikke have med at gøre. Du må passe dig selv.
Hvis du kan se dette i øjnene, så kan du måske mobilisere en drivkraft i dig selv, så du klarer dig og kommer ud af dette system på en god måde.
Kommunen har ansvaret for dig til du er 23 år.
Jeg ved det, jeg har et barnebarn der ligesom dig bor på opholdssted. Hun er 20 år. Hun fik samme besked som dig, men det blev hurtigt lavet om.
Du skal have nogen der kender loven til at hjælpe dig.
Men det kræver, at du selv ved, hvad du vil med din fremtid.