Bliv i forhold eller nye veje?
Hej,
Jeg er en kvinde på snart 31 år som har været i fast serøst forhold i snart 6 år.
Jeg møder min kæreste da vi er yngre og vi begge kaster os ud i livet samen med åbne arme.
Som alle ved sker der jo en masse med en selv personligt, socialt og arbejdsrelateret når man bliver ældre / mere voksen.
Min kæreste og jeg har det dejligt sammen og er kærlige og sjove sammen.
Mange ser og omtaler os ofte som det perfekte par.
Det skal nævnes at vi førhen havde et skønt sexliv og rigtig meget socialt sammen.
Jeg har altid vidst at jeg skulle have børn, men han var mere - uhha det snakke vi ikke om.
Nu er der gået 6 år og jeg er langsomt luttet ind i den følelse om at “vi ikke snakker” om børn, selvom jeg “tror” inderst inde jeg gerne vil - men er nok blevet mere anlagt efter hans behov.
Selv når venner omkring os spørg åbent, så slår jeg over i noget andet som var det et tabu.
Jeg tror ikke vi har haft sex i snart 5-6 måneder - og det “taler man heller ik om”
Vi krammer, nusser og griner - men er et det?
Det skal siges at jeg aldrig har været ham utro og er ham altid ærlig - fordi han er virkelig en skøn mand.
Mødte for 2 uger siden en mand igennem nogle venner til et arrangement, som pludseligt gav et jag i kroppen.
En mærkelig følelse som jeg enten ikke har prøvet eller ved hvad det betyder.
Føler mig indvendigt som en 14 år. Kan ik sove, spise, se på billeder via. social medier af denne fyr.
Han er 10 år ældre end mig og har allerede en søn. Men alt dette lige nu er ligegyldigt for mig - jeg ser og tænker kun på ham..
Hvad er det jeg vil, føle og lyster - nogen der har prøvet det samme?
Ham fyren her, har det tydeligvis på fuldstændig samme måde… Jeg ved virkelig ik’ hvad man gør?
Håber nogen har prøvet tilsvarende..
Jeg er en kvinde på snart 31 år som har været i fast serøst forhold i snart 6 år.
Jeg møder min kæreste da vi er yngre og vi begge kaster os ud i livet samen med åbne arme.
Som alle ved sker der jo en masse med en selv personligt, socialt og arbejdsrelateret når man bliver ældre / mere voksen.
Min kæreste og jeg har det dejligt sammen og er kærlige og sjove sammen.
Mange ser og omtaler os ofte som det perfekte par.
Det skal nævnes at vi førhen havde et skønt sexliv og rigtig meget socialt sammen.
Jeg har altid vidst at jeg skulle have børn, men han var mere - uhha det snakke vi ikke om.
Nu er der gået 6 år og jeg er langsomt luttet ind i den følelse om at “vi ikke snakker” om børn, selvom jeg “tror” inderst inde jeg gerne vil - men er nok blevet mere anlagt efter hans behov.
Selv når venner omkring os spørg åbent, så slår jeg over i noget andet som var det et tabu.
Jeg tror ikke vi har haft sex i snart 5-6 måneder - og det “taler man heller ik om”
Vi krammer, nusser og griner - men er et det?
Det skal siges at jeg aldrig har været ham utro og er ham altid ærlig - fordi han er virkelig en skøn mand.
Mødte for 2 uger siden en mand igennem nogle venner til et arrangement, som pludseligt gav et jag i kroppen.
En mærkelig følelse som jeg enten ikke har prøvet eller ved hvad det betyder.
Føler mig indvendigt som en 14 år. Kan ik sove, spise, se på billeder via. social medier af denne fyr.
Han er 10 år ældre end mig og har allerede en søn. Men alt dette lige nu er ligegyldigt for mig - jeg ser og tænker kun på ham..
Hvad er det jeg vil, føle og lyster - nogen der har prøvet det samme?
Ham fyren her, har det tydeligvis på fuldstændig samme måde… Jeg ved virkelig ik’ hvad man gør?
Håber nogen har prøvet tilsvarende..
Kommentarer
Der er mange ting, I ikke taler om, for det har øjensynligt ligget i luften, at det, der virkelig betyder noget, ja, det holder I for jer selv, hver især. I ligger ret meget under for, at den ene simpelt hen ikke aner, hvad der foregår i hovedet på den anden.
Det er selvfølgelig meget nemt, men virker også noget ligegyldigt, mere som om I kun er sammen for vanens skyld – ikke andet.
Jeg synes da klart, at du skal sige til ham, at I må få talt grundigt og seriøst sammen om, hvad I gerne vil og ikke vil med jeres forhold, og om hvor I i grunden står mht jeres fremtid sammen.
I er da nødt til at forholde jer til, om I vil have børn eller ikke vil. I er nødt til at få åbnet posen om I begge er tilfredse med, at der tydeligvis ikke er megen lidenskab. Du er da nødt til at fortælle ham, at du i den grad mangler noget engagement, og det er øjensynligt gensidigt, så I skal finde ud af, om I ”gider” engagere jer i jeres forhold, eller om I skal overgå til, at I bare har et hyggeligt bofællesskab.
Nej – du skal ikke kaste dig ud i ”noget pjank” bag din kærestes ryg, men I skal få ryddet ordentligt op i jeres forhold. Det er da fint, I har det hyggeligt og sjovt, men hvis det skal være seriøst, er der jo også nødt til at være noget alvorligt i det også.
Det lyder meget som om, I er gode kammerater, der holder de væsentlige ting for jer selv, og det er da fint, men du har jo fornemmet, at det ikke er nok – og det er det da heller ikke i et parforhold.
Selvfølgelig bliver du fristet, når du pludselig møder lidenskaben – for den er jo slet ikke til stede i dit nuværende forhold.
Jeg vil sige ham den nye gut lyder fin nok, men pas nu på med fingrene i kagedåsen, mange går fra en person, fordi de har fundet en bedre, og så viser det sig at den nye, slet ikke er så interesseret. Så du skal ikke gå fra din mand, for en ny.
Du skal gå fra ham, hvis ikke du føler der er mere at komme efter. Du må bryde tabuet, snakke med ham, og vil han ikke det, så er der nok ikke mere at komme efter.
Der kan være mange grunde til, at i ikke har sex eller snakker om det, men jeg tror han er lige så frustreret som dig.