Depression kan vise sig på mange måder og ikke altid på samme måde hos alle, men de tre ting, du beskriver, er meget typiske.
Nu skriver du godt nok ”hukommelsestab”. Og det ord kan vel forstås på to måder. Normalt betyder ordet vel, at man HELT eller næsten helt mister sin hukommelse, men her er der vel tale om, at man mister noget af hukommelsen, og det kan jo også være slemt nok, fordi man ikke kan undgå at føle, at man er ved at blive senil, og den fornemmelse kan ramme selv unge mennesker!
Jeg kender også godt fornemmelse af, at man kan have svært ved at snakke. Det kommer af, at noget af det første, man mister, er spontaniteten og kreativiteten. Det føles meget pinagtigt.
Nogle deprimerede er først og fremmest kede af det, mens andre deprimerede mister evnen til at føle noget overhovedet. Det siger sig selv, at man for begge gruppers vedkommende ikke kan føle glæde.
Jeg vil gerne citere et stykke fra en gammel bog om depression:
”De færreste mennesker, der første gang oplever en alvorlig depressiv nedtrykthed, er i stand til at forklare denne forandring. De føler sig usikre. De konstaterer forfærdet, at de ikke længere sanser, føler og tænker som før. For eksempel smager mad dem ikke længere. Alt, hvad der tidligere har moret dem, væmmes de nu ved. Mange føler sig tomme indvendigt, men alligevel mærkeligt urolige, selv om de føler sig trætte. De opdager, at ordene falder dem mindre spontant i munden, eller at de har sværere ved at huske ting. Derfor frygter alvorligt depressive personer ikke sjældent, at de ikke blot er deprimeret, men ligefrem bliver ”dummere” eller måske er ved at miste forstanden. Mens let depressive først og fremmest lider emotionelt, bliver svært depressive hovedsageligt irriteret over, at de tænker og sanser anderledes end før.”
(Daniel Hell: ”Hvad betyder depression?”, side 36)
Hvis det er dig selv, der har det sådan, vil jeg gerne ønske dig god bedring. Husk, at det er muligt at komme sig af en depression, så man bliver sig selv igen!
Det er vigtigt, at man bestiller en tid ved den praktiserende læge, som er den, der stiller diagnosen. (Vi kan selvfølgelig ikke her på et debatforum vide, om der virkelig er tale om depression, men noget tyder på det).
Lægen vil rådgive om behandlingen. I nogle tilfælde vil det være medicin, i andre tilfælde psykologbehandling eller måske begge dele.
Der er også en anden grund til, at det er vigtigt at komme til en læge: Det er vigtigt, at man får taget blodprøver til undersøgelse af, om der er fysisk/biologiske grunde til depressionen. Det kan f.eks. være lavt stofskifte eller mangel på visse vitaminer (f.eks. D-vitamin) eller mineraler (f.eks. jern).
Men husk: Det er muligt at komme sig af en depression, selv om man til at begynde med har svært ved at tro det!
Kommentarer
Depression kan vise sig på mange måder og ikke altid på samme måde hos alle, men de tre ting, du beskriver, er meget typiske.
Nu skriver du godt nok ”hukommelsestab”. Og det ord kan vel forstås på to måder. Normalt betyder ordet vel, at man HELT eller næsten helt mister sin hukommelse, men her er der vel tale om, at man mister noget af hukommelsen, og det kan jo også være slemt nok, fordi man ikke kan undgå at føle, at man er ved at blive senil, og den fornemmelse kan ramme selv unge mennesker!
Jeg kender også godt fornemmelse af, at man kan have svært ved at snakke. Det kommer af, at noget af det første, man mister, er spontaniteten og kreativiteten. Det føles meget pinagtigt.
Nogle deprimerede er først og fremmest kede af det, mens andre deprimerede mister evnen til at føle noget overhovedet. Det siger sig selv, at man for begge gruppers vedkommende ikke kan føle glæde.
Jeg vil gerne citere et stykke fra en gammel bog om depression:
”De færreste mennesker, der første gang oplever en alvorlig depressiv nedtrykthed, er i stand til at forklare denne forandring. De føler sig usikre. De konstaterer forfærdet, at de ikke længere sanser, føler og tænker som før. For eksempel smager mad dem ikke længere. Alt, hvad der tidligere har moret dem, væmmes de nu ved. Mange føler sig tomme indvendigt, men alligevel mærkeligt urolige, selv om de føler sig trætte. De opdager, at ordene falder dem mindre spontant i munden, eller at de har sværere ved at huske ting. Derfor frygter alvorligt depressive personer ikke sjældent, at de ikke blot er deprimeret, men ligefrem bliver ”dummere” eller måske er ved at miste forstanden. Mens let depressive først og fremmest lider emotionelt, bliver svært depressive hovedsageligt irriteret over, at de tænker og sanser anderledes end før.”
(Daniel Hell: ”Hvad betyder depression?”, side 36)
Hvis det er dig selv, der har det sådan, vil jeg gerne ønske dig god bedring. Husk, at det er muligt at komme sig af en depression, så man bliver sig selv igen!
Mange hilsner
Kameliadamen
Det er vigtigt, at man bestiller en tid ved den praktiserende læge, som er den, der stiller diagnosen. (Vi kan selvfølgelig ikke her på et debatforum vide, om der virkelig er tale om depression, men noget tyder på det).
Lægen vil rådgive om behandlingen. I nogle tilfælde vil det være medicin, i andre tilfælde psykologbehandling eller måske begge dele.
Der er også en anden grund til, at det er vigtigt at komme til en læge: Det er vigtigt, at man får taget blodprøver til undersøgelse af, om der er fysisk/biologiske grunde til depressionen. Det kan f.eks. være lavt stofskifte eller mangel på visse vitaminer (f.eks. D-vitamin) eller mineraler (f.eks. jern).
Men husk: Det er muligt at komme sig af en depression, selv om man til at begynde med har svært ved at tro det!
Mange hilsner
Kameliadamen