Skrækslagen - har bare lyst til at sætte mig ned og græde
Hej.
Jeg fik da jeg var 9 bidt min fortand ud af en hund. Den blev sat i igen. Men alt for højt og den var død. Jeg har fået den rodbehandlet og opereret løs så jeg kunne skrue den en halv millimeter ned om dagen. Jeg var vidst et enestående tilfælde på tandlægeskolen, som jeg gik hos hver 14. dag i flere år. Jeg fik dengang at vide at når jeg fyldte 18-20 år og var fuldt udvokset skulle have den nuværende tand fjernet og sat et implantat i. Det blev aldrig gjort, og jeg er, i en alder af 28, ved at være rigtig træt af den tand! Jeg føler selv at den ser træls ud og alle kigger på den når jeg åbner munden. Det siger de fleste der er tæt på mig, at det tænker de slet ikke over. Jeg har i alle de år fået fyldt plastik på den - både fordi den er sort og så fordo den er for kort. Men min nuværende tandlæge mener ikke at det kan holde og han vil ikke putte nyt plastik på! Så jeg har sagt ja til at få lavet det tandimplantat. Jeg skal derfor have opereret tanden ud på onsdag. Jeg har haft den tid i en måned nu. Og lige siden har jeg lagt søvnløs om natten, jeg er vågnet med mareridt om det og har nærmest ikke tænkt på andet. Jeg føler virkelig at jeg skal dø. Jeg har fået nogle beroligende piller jeg skal tage en time før behandling. Men bare tanken om det gør at jeg bare har lyst til at sætte mig ned og græde. Jeg er så bange for det! Ikke for at det skal gøre ondt, men jeg synes det er meget unaturligt og så forkert. Det er det samme med nåle! Og så er jeg skræmt fra dengang hvor jeg fik opereret tanden ned som lille.
Mit spørgsmål er så, kan man gøee noget ved det inden onsdag?? Jeg er nået dertil, hvor jeg bare har lyst til at ringe og aflyse det! Men nu har jeg også bare tænkt på det i en måned nu - faktisk i flere år!
Jeg fik da jeg var 9 bidt min fortand ud af en hund. Den blev sat i igen. Men alt for højt og den var død. Jeg har fået den rodbehandlet og opereret løs så jeg kunne skrue den en halv millimeter ned om dagen. Jeg var vidst et enestående tilfælde på tandlægeskolen, som jeg gik hos hver 14. dag i flere år. Jeg fik dengang at vide at når jeg fyldte 18-20 år og var fuldt udvokset skulle have den nuværende tand fjernet og sat et implantat i. Det blev aldrig gjort, og jeg er, i en alder af 28, ved at være rigtig træt af den tand! Jeg føler selv at den ser træls ud og alle kigger på den når jeg åbner munden. Det siger de fleste der er tæt på mig, at det tænker de slet ikke over. Jeg har i alle de år fået fyldt plastik på den - både fordi den er sort og så fordo den er for kort. Men min nuværende tandlæge mener ikke at det kan holde og han vil ikke putte nyt plastik på! Så jeg har sagt ja til at få lavet det tandimplantat. Jeg skal derfor have opereret tanden ud på onsdag. Jeg har haft den tid i en måned nu. Og lige siden har jeg lagt søvnløs om natten, jeg er vågnet med mareridt om det og har nærmest ikke tænkt på andet. Jeg føler virkelig at jeg skal dø. Jeg har fået nogle beroligende piller jeg skal tage en time før behandling. Men bare tanken om det gør at jeg bare har lyst til at sætte mig ned og græde. Jeg er så bange for det! Ikke for at det skal gøre ondt, men jeg synes det er meget unaturligt og så forkert. Det er det samme med nåle! Og så er jeg skræmt fra dengang hvor jeg fik opereret tanden ned som lille.
Mit spørgsmål er så, kan man gøee noget ved det inden onsdag?? Jeg er nået dertil, hvor jeg bare har lyst til at ringe og aflyse det! Men nu har jeg også bare tænkt på det i en måned nu - faktisk i flere år!
Kommentarer
Det er selvfølgelig lidt af et projekt, da der først skal sættes en skrue ind, og så skal det hele op, før implantatet kan sættet på, men selve indgrebet var altså ikke noget særligt. Jeg har bestemt oplevet det, der var langt værre, og det har du sikkert også.
Netop fordi det er en operation, så fik jeg noget smertestillende - og jeg kan simpelt hen ikke huske, om jeg tog en pille mere dagen efter, eller om den ene jeg fik i tandlægestolen var nok. Jeg skulle vist også have noget penicillin.
Selvfølgelig var jeg lidt øm et par dage, men det var altså det. Og jo, jeg frygtede det egentligt også lidt, for hvad var nu det her for noget? Men min frygt var ganske ubegrundet.
Jo - naturligvis er det unaturligt, men det er det jo også at få den naturlige tand bidt ud af en hund, ikke?
Jeg har ingen - ingen - problemer haft siden jeg fik det implantat sat i, og jeg kan i dag ikke huske om det er den ene eller den anden tand, der er et implantat.
Så jeg foreslår, at du i stedet glæder dig over, at der nu - endelig - bliver gjort noget, så du kan nyde at have et naturligt smil igen, og ikke skal gå og være ked af den grimme tand.
Men - jeg synes måske også du skal overveje, om du skal have lidt hjælp til at takle situationen, som jo nok er noget irrationel.
Jeg synes tvært i mod, du skal arbejde på at blive tryg ved, at din tandlæge vælger at sende dig til en specialist, og jeg vil bestemt også foreslå dig at - når du får den henviste tid - du kontakter denne specialtandlæge og fortæller om din nervøsitet.
Selvfølgelig er det ubehageligt at blive opereret i munden, selvfølgelig vil der komme nogle smerter, men jeg tror du har fået pisket det op til at være totalt forfærdeligt, og det er det altså ikke.
Når først det implantat er sat i, er jeg fuldstændigt overbevist om, at du bare vil blive SÅ glad for det, for det er da ikke rart at skulle vise en sort tand frem, hver gang man åbner munden. Jeg er helt sikker på, at når først det er overstået, så vil du få frigjort en masse god energi.
Jeg kan sagtens følge, at hvis du har gået i årevis på tandlægehøjskolen, hvor alle de tandlægestuderende skal øve sig - og det ikke altid er med lige stort held, at du har fået en tandlægefobi, og det er den, jeg i første omgang vil foreslå dig, at du får noget hjælp til at få bearbejdet.