Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

P-piller mod kraftige mens smerter, osv.?

Redigeret 8 oktober, 2014, 12:43 i Åben debat for kvinder
Jeg er 17, snart 18, og siden jeg var 13 og begyndte at have min menstruation, med meget kraftige smerter/kramper. Og oven i det, så får jeg altid kvalme og diarré sammen med min menstruation. Jeg har også altid et par uregelmæssige menstruationer om året.

Da de fleste af mine veninder er en del yngre end mig har de ingen erfaring med det. De veninder jeg har som er ældre eller samme alder siger jeg "bare" skal tage p-piller mod det, for det hjalp dem..

Ifølge mine forældre må jeg bare tage en syge dag eller to, spise smertestillende (som altid gør mig meget "groggy"), eller generelt bare leve med det.

Jeg er begyndt at kraftigt overveje p-piller, da det kun bliver værre, men jeg er ikke sikker på om det er noget jeg bare bør gøre?

Kommentarer

  • Jeg er faktisk enig med dine forældre.

    Det er så nemt nu om dage, at man bare slører kvindeproblemer med hormoner, og jeg ved at læger betragter disse hormoner med total ligegyldighed, men de ER altså ikke helt så ligegyldige, som man gerne vil gøre dem til.

    Der er et hav af bivirkninger, som der desværre ikke oplyses om, og jeg synes, det er ret ”sygt” at medicinere mod en naturlig tilstand.

    Jeg foreslår, at du – måske med hjælp fra din mor – beder lægen om (forlanger) en henvisning til en fysioterapeut med træningsfaciliteter, hvor du kan få lært nogle gode afspændingsøvelser. Nej – det vil nok ikke fjerne alle dine smerter og ubehag, men sådanne øvelser vil kunne tage det meste.

    Jeg kan også anbefale, at du går til yoga, der også vil kunne give dig nogle gode værktøjer.

    Akupunktur kan også være en virkelig god ide, hvis der findes en dygtig en af slagsen – det skal ikke være en læge, der har taget et week-end kursus men en, der virkelig ER uddannet. Hvis du søger på nettet, kan du også læse om den enkeltes baggrund, og inden første besøg kan du ringe og forespørge om vedkommende har god erfaring på netop det område.

    Der ud over kan jeg foreslå – en ligeledes dygtig – biopat, der kan gå ind og måle om du ganske enkelt har nogle mangler, der gør, at du har det så dårligt.

    Nogle kvinder døjer en del med disse voldsomme menstruationer og smerter, men der er meget, man kan gøre uden at skulle medicineres, så det vil jeg da foreslå, du gør i stedet. Du skal selvfølgelig ikke fare ud og gøre det hele, men prøve dig frem.

    Hvis du følger et eller flere af disse råd, vil jeg håbe du - om nogle måneder - vil melde tilbage her på ND og fortælle om dine erfaringer, som andre måske kan få glæde af.
Log in eller Registrér for at kommentere.