arbejde kort efter fødsel
Hej,
Jeg er 25 år og i den lykkelige situation at være blevet gravid for første gang med min kæreste. Vi er MEGET glade og glæder os til at møde den lille omkring 18. april 2015!
Sagen er dog imidlertid den at man ikke ligefrem kan sige at vi har planlagt det helt perfekt, for jeg står og har en meget stor og vigtig opgave på mit arbejde som strækker sig 6 uger fra midt juli til slut august.
Det er en opgave jeg har arbejdet på at få længe og den vil bla. kræve at jeg i de 7 uger rejser rundt -både i Danmark men også i europa. Arbejdsdagene bliver lange og krævende.
Mit spørgsmål er derfor, er det realistisk, hvis fødslen går godt, at jeg tager den opgave så kort efter fødslen?
Min svigermor og kæreste er klar til på skift(de har også arbejde at passe hjemme) at tage med på turen så barnet selvfølgelig kan være med og de kan passe i dagtimerne og være med på sidelinjen. Mit arbejde bakker op omkring den løsning. og jeg har talt med dem om selvfølgelig at være på barsel 4 uger før fødslen, samt frem til min opgave og så igen tage barsel lige efter opgaven.
Hvad er jeres vurdering?
Vi har været ved lægen og alt går planmæssig indtil videre.
På forhånd mange tak.
Mvh. Lizette Nielsen
Jeg er 25 år og i den lykkelige situation at være blevet gravid for første gang med min kæreste. Vi er MEGET glade og glæder os til at møde den lille omkring 18. april 2015!
Sagen er dog imidlertid den at man ikke ligefrem kan sige at vi har planlagt det helt perfekt, for jeg står og har en meget stor og vigtig opgave på mit arbejde som strækker sig 6 uger fra midt juli til slut august.
Det er en opgave jeg har arbejdet på at få længe og den vil bla. kræve at jeg i de 7 uger rejser rundt -både i Danmark men også i europa. Arbejdsdagene bliver lange og krævende.
Mit spørgsmål er derfor, er det realistisk, hvis fødslen går godt, at jeg tager den opgave så kort efter fødslen?
Min svigermor og kæreste er klar til på skift(de har også arbejde at passe hjemme) at tage med på turen så barnet selvfølgelig kan være med og de kan passe i dagtimerne og være med på sidelinjen. Mit arbejde bakker op omkring den løsning. og jeg har talt med dem om selvfølgelig at være på barsel 4 uger før fødslen, samt frem til min opgave og så igen tage barsel lige efter opgaven.
Hvad er jeres vurdering?
Vi har været ved lægen og alt går planmæssig indtil videre.
På forhånd mange tak.
Mvh. Lizette Nielsen
Kommentarer
Allerførst vil jeg naturligvis gerne ønske til lykke ;-)
Som svar på dit spørgsmål, vil jeg sige, at svaret nok afhænger af din væremåde og personlighed og selvfølgelig af den opbakning og de vilkår, du får.
Jeg er nu efterhånden en ældre kvinde, og i min ungdom var der 14 ugers barselsorlov, men ofte var der slet ingen. Det afhang af ens ansættelsesforhold, og hvis man f.eks. var selvstændig eller studerende, så var der mange, der passede både barn og arbejde/studium.
Da jeg havde født min søn, lå jeg på stue sammen med en kvinde, der var studerende. Hun skulle til eksamen få dage efter fødslen, så derfor lå hun og læste nationaløkonomi, mens hun ammede! Barnepasningen ordnede hun i en håndevending, og barnet var roligt og harmonisk.
Selv havde jeg mere end rigeligt at se til med at amme og passe barnet. Jeg var ganske vist også studerende, men at passe andet end barnet forekom mig fuldstændigt uoverskueligt, og jeg havde desværre heller ingen opbakning fra barnefaderen.
Det er jo bekvemt for en barnefar at sige: Når du nu alligevel går hjemme, så kan du lige så godt gøre dit og dat – sådan at han kunne blive fri for at røre en finger i hjemmet.
Hvis man skal kunne klare at rejse rundt og arbejde med et lille barn, så kræver det virkelig, at ens hjælpere er klar til at yde en indsats. Og det kræver, at du selv kan slappe af, når du har mulighed for det. Det nytter ikke, at du ligger lysvågen på et hotelværelse og ikke kan sove, fordi du er stresset eller bekymret.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg var meget træt efter fødslen , men andre klarer jo det utrolige. Hvis du er stærk tror jeg da godt det kunne gå.
Men rejse med så lille et barn rundt i Europa, det er jeg betænkelig ved. Hvis det var mig ville jeg forhøre mig hos kompetente personer. Det er et meget lille barn at rejse med. Også for lille efter min mening.
Hvad med amning. Du har mælk i brystet og skal så "malke ud". Mælken skal på køl. Eller har du besluttet, at det vil du ikke.
Så skal du bruge købemælk. Husk det skal fortyndes med vand. Det er, så vidt jeg ved ikke lige det bedste. Hvis du giver brystmælk bør du sørge for indlæg, for mælken kan lige pludselig give sig til at løbe. Og så bliver du våd.
Nattero er der ikke, husk også på det. Jeg måtte give mad flere gange om natten. Og naturligvis også om dagen. Ingen ved jo, hvordan det går på forhånd.
Lader du barnet blive hjemme glemmer barnet dig. Jeg ved ikke om det på nogen måde kan skade senere.
Jeg tror det bliver meget hårdere end du forestiller dig i øjeblikket. Jeg ville aldrig turde gøre det, men andre tør måske godt. Det kommer nok an på hvordan både mor og barn befinder sig efter fødslen. Og det kan ingen vide.
Hvis du skal tage bestemmelsen nu af hensyn til arbejdet ville jeg aldrig turde gøre det. Du aner intet om, hvordan alting forløber.
Hvis du skal have lange og belastende arbejdsdage, så er der stor sandsynlighed for at din amning ryger sig en tur, og det er der da undersøgelser nok, der viser ikke er det bedste – for barnet. Den amning har kæmpe betydning både mht allergi, men også omkring immunforsvar og mange andre ting. En årsag til, at der nu er så lang barselsorlov, skyldes jo netop, at man har fundet ud af, at det er det bedste for barnet; at der virkelig er ro på den første tid – og det er netop det, du har tænkt dig at lade være med.
Før i tiden var der ingen eller kun kort barselsorlov, og bevares – det overlevede både barn og forældre, og der er da også kommet helt fornuftige mennesker ud af det, så selvfølgelig kan det lade sig gøre, men har du - og I – egentligt tænkt ordentligt igennem om I overhovedet har plads til børn i jeres liv, for selv om rigtigt mange børn vokser op og klarer sig fint, så er der jo også alle dem, der bliver ”tabt” på gulvet.
Nu om dage vil man det hele – man vil både have børn OG en karriere, der kræver mere og mere af en.
Har I tænkt over, hvad der er det vigtigste i jeres liv? Det barn eller den karriere?
Jeg synes dette debatoplæg lægger op til meget mere end et bud på denne situation.
Der er virkelig mange børn, der har et dårligt liv, fordi deres forældre bare ikke har tid til dem. Det er vel ikke kun denne ene opgave – der vil vel sagtens komme flere af den slags resten af barnets liv – så det vil ske igen og igen? Er det det, I vil byde et barn? At det gang på gang skal passes af andre, fordi du/I har for travlt til at være forældre, fordi karrieren kommer først? At det gang på gang skal opleve at komme i anden række?
Da jeg havde mindre børn, boede vi i en by, hvor der også var en del karrieremennesker,(whiskybæltet) og det var faktisk deres børn, der var de største problemer i skolen; de mest urolige og dem, der krævede mest opmærksomhed, og ja – vi var da nogen, der talte sammen om, at det netop handlede om, at deres forældre bare ikke havde tid til dem. Disse børn boede i store luksusvillaer, deres værelser var stoppet til med alt det legetøj, der kunne købes, de gik i fint, dyrt mærkevaretøj – de havde det hele – undtagen opmærksomhed fra deres forældre, for de havde nemlig ikke tid.
Jeg synes helt klart, du og I bør prioritere det valg, I har foretaget – nemlig at få et barn; et barn der faktisk har krav på at få den bedst tænkelig start her i livet. Du lader til at have en fornuftig arbejdsplads, der gerne vil vise hensyn, og jeg synes også både du og I bør tænke over, om den karriere skal være vigtigere end det barn.
For – som jeg læser det – så er det faktisk det, du spørger om.
Jeg ville aldrig vove at gøre det, for det risikerer at blive så hårdt, at det må opgives på halvvejen. Det at have et lille spædbarn er faktisk ikke så nemt, som det kan lyde. Og så lille et barn at rejse rundt med, det turde jeg ikke gøre. De er små sarte væsener.
Der skal vel flyves, jeg husker jeg fik så ondt i mine ører engang. Det gjorde meget ondt. Kan barnet tåle det.
Jeg har selv engang overværet, hvordan et ca. to-årigt barn åbenbart fik problemer med tryk-udligning i hovedet, da vi lettede fra en græsk ø. Barnet skreg under hele hjemturen til Danmark!
Oplevelsen gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Derfor undrer det mig, at der ikke er mere fokus på problemet. Når de unge i min familie tager småbørn eller endda spædbørn med i flyet, råder jeg dem altid til at sørge for at give barnet noget at drikke, når flyet letter, og når det lander. Når barnet laver synkebevægelser, bliver trykket udlignet, så det undgår smerter.
Men barnet kan jo være lidt forkølet, og så er det sværere at undgå problemer.
Men dette er jo blot ét af de utallige problemer, der kan opstå. Der er jo også f.eks. kolik, som kan være en virkelig plage. Min søn skreg i fire timer hver dag, fra ca. 17.30 til 21.30, indtil han blev tre måneder. Men vi havde heldigvis nattero. Andre må gå op og ned ad gulvet med barnet i timevis om natten.
Mange hilsner
Kameliadamen
Men det med at synke, jeg var ikke forkølet, slet ikke. Jeg sank og sank, tyggede og "gjorde ved". intet hjalp. Jeg var syg et helt døgn efter vi var landet. Hold op, hvor gør det ondt.
Jeg ved godt, at man kan få denne slags problemer under en flyvetur, uden at være forkølet. Jeg har et familiemedlem, der har prøvet det én gang, og det var ganske forfærdeligt. Han er nødt til at flyve ofte i forbindelse med sit arbejde, så derfor blev han naturligvis forskrækket. Jeg tror nok, at han fik en forklaring fra lægen om, at lige præcis han havde et snævert eustakisk rør.
Heldigvis har han ikke haft problemet siden.
Mange hilsner
Kameliadamen
Snævert eustakisk rør, aha, så kender jeg jo grunden til jeg fik så ondt. Men så kan det måske være grunden til små børn kan få det slemt, ville jeg tro. Jeg mener de er jo små og sarte, når de er nyfødte.
I dag lider jeg ustandselig af væske i mellemøret og man bliver så pokkers svimmel. Min efterhånden ikke så nye læge spurgte mig om jeg længe havde haft vrøvl med mine ører. Og det har jeg jo. Men han fortalte ikke hvorfor han sagde det. Men nu er jeg blevet klar over, hvad det handlede om.
Jeg undrer mig over der ikke kommer et ord fra damen der spurgte. Selv om hun måske ikke bryder sig om svarene kan man jo godt oplyse om de er blevet læst.