Indstillinger
Savner ham
Hej. Jeg har været sammen med min kæreste i tre år, hvor vi bor sammen.. Han begyndte på uni for et halvt år siden.. Hvor han nu her efter sommerferien er begyndt at gå ud hver fredag, udover det går han i skole mandag og torsdag aften, fodbold tirsdag og torsdag og svømning onsdag.
Jeg har sagt at jeg føler slet ikke vi er sammen, vi spiser max aftensmad sammen fire gange på en måned..
Jeg tænker bare at forhold måske er sådan at man koordinere og tilgodeser hinandens behov og har lyst til at være sammen med den anden..
Han synes det er mærkeligt og irriterende at hver fredag når han tager ud bliver jeg lidt mobset eller nærtagende.. Jeg har sagt til ham at det kunne være dejligt bare at have en fredag sammen eller en anden dag for den sags skyld, men der bliver han altid lidt sur over at jeg spørger ham om at blive hjemme..
Hva synes i stiller jeg for få/ eller for store krav..? Er jeg for nærtagende eller?
Jeg vil nemlig heller ikke lave om på ham..
Hva synes I jeg skal gøre.?
Jeg har sagt at jeg føler slet ikke vi er sammen, vi spiser max aftensmad sammen fire gange på en måned..
Jeg tænker bare at forhold måske er sådan at man koordinere og tilgodeser hinandens behov og har lyst til at være sammen med den anden..
Han synes det er mærkeligt og irriterende at hver fredag når han tager ud bliver jeg lidt mobset eller nærtagende.. Jeg har sagt til ham at det kunne være dejligt bare at have en fredag sammen eller en anden dag for den sags skyld, men der bliver han altid lidt sur over at jeg spørger ham om at blive hjemme..
Hva synes i stiller jeg for få/ eller for store krav..? Er jeg for nærtagende eller?
Jeg vil nemlig heller ikke lave om på ham..
Hva synes I jeg skal gøre.?
Kommentarer
Hvor meget ser I jeres kærester også selvom i bor sammen...? for jeg ved fra de forhold mine venner har der hvis den ene part kommer hjem, så vare det heller ikke længe før den anden kommer hjem, da de gerne vil tilbringe tid sammen.. er det rigtigt forstået..?
På mig virker han ikke klar til at yde ret meget i jeres forhold, han virker ung og han virker meget egoistisk, så jeg ville sætte spørgsmål ved, om han egentlig elsker dig højt nok.
Selvfølgelig bliver du vred over at han hver fredag tager ud på sin egen boldgade, plus alle de andre dage om ugen, han vil åbenbart hellere være sammen med gutterne end med dig.
Det er faktisk også OK, men så må han indse at livet sammen med dig ikke passer ham lige nu, han mangler i høj grad modenhed til at bo fast sammen med en pige.
Hvis jeg var dig ville jeg nok sætte mig sammen med ham og forklare at du ikke vil fortsætte på den måde, for jeg kan overhovedet ikke se hvad du får af ham I jeres forhold.
Jeg mener at man som par og især når man bor sammen skal prioritere sin tid, så man også har et liv sammen og ikke kun hver for sig.
Du skriver sødt, at du ikke vil stå i vejen for hans aktiviteter, nej det skal man heller ikke, men man skal sgu heller ikke være til grin.
Min datter har engang haft sådan en kæreste, men en dag blev det for meget for hende, hun sagde til ham en dag, at enten fik de også et liv sammen, eller også måtte han flytte.
Han flyttede, og i dag er min datter gift med verdens sødeste og dejligste fyr:-)
Alligevel er I allerede faldet i den helt klassiske parforholdsfælle - nemlig at I ikke taler sammen.
I bor sammen - og et eller andet sted, så er det vel tanken, at det det skal være jer to? Derfor er det da på høje tid, at I sætter jer sammen og får talt igennem, hvad det er, I hver især ønsker jer af livet og af hinanden.
De fleste parforhold, der går i stykker, går i stykker fordi parterne helt og aldeles glemmer at tale sammen, glemmer at holde hinanden opdaterede på, hvad der sker i hinandens liv.
At han allerede nu opfatter jeres forhold som en ligegyldig vane, at han bliver sur, når du beder ham være bare lidt til stede i jeres samliv, fortæller da, at han overhovedet ikke er klar til fast forhold endnu - hvilket der da i øvrigt heller ikke er noget mærkeligt i.
At begynde at lave om på mennesker, er da noget af det værste, man kan gøre, så det er da godt, at du heller ikke overvejer det.
Mennesker er nu engang, som de er.
Undskyld, men hvis det skal være meget svært at tale om det, der fylder og sårer dig i jeres forhold - hvad er der så overhovedet? Det bør og skal da være helt naturligt - og er det ikke det, så er det da stensikkert, at I vil vokse længere og længere væk fra hinanden, så I til sidst slet ikke aner, hvem hinanden er.
Så - hvis det falder dig svært at bede om en samtale om det her - så bør du i stedet stoppe forholdet, og det hellere i dag end i morgen.
Og - hvis han nægter at tale om disse ting - så er det fordi han heller ikke ønsker et tæt og nærværende forhold.