Er stoppet med P-ring, fordi jeg vil blive gravid.
Hej, jeg eri en pige på 20. Mig og min kæreste er blevet enige om, at vi skal få os en baby. Jeg har taget p-piller i ca. 3 år og begyndte i stedet på p-ring for halvt år siden. Dette er første måned uden p-ring eller piller, og vi har haft meget ubeskyttet sex gennem måneden. Min menstration skulle komme for 6 dage siden, men er stadig ikke kommet. Jeg har fået den meget præcist hver gang i flere år, men nu har jeg ikke engang blødt lidt, kun havt lyst eller gult slim. Jeg har taget flere graviditetsteste, men alle har været negative. jeg har læst mig til, at det er normalt, at menstrationen kan være uregelmæssig lidt efter p-ring stop, men kan jeg være gravid, selv om testene er negative?
Og om ikke, er der noget jeg kan gøre for at lettere blive gravid? Har set, at mange har problemer med at blive gravid efter at have taget p-piller i så lang tid, men kunne godt tænke mig at blive gravid hurtigst muligt. Nogle råd??
Hilsen en lidt frustreret og forvirret ung pige.
Og om ikke, er der noget jeg kan gøre for at lettere blive gravid? Har set, at mange har problemer med at blive gravid efter at have taget p-piller i så lang tid, men kunne godt tænke mig at blive gravid hurtigst muligt. Nogle råd??
Hilsen en lidt frustreret og forvirret ung pige.
Kommentarer
Disse hormoner går ind og forhindrer kroppen i at have ægløsning, derfor har du slet ikke haft menstruation, men der i mod en kunstig fremkaldt blødning, som selvfølgelig har været regelmæssig, for det er ikke din krop, men medicinen, der har styret den.
Derfor - og kun derfor - har du haft regelmæssig "menstruation".
Selvfølgelig bliver kroppen forvirret, når den medicinsk har vært forhindret i at havde sin naturlige funktion i årevis, og det tager altså lige nogen tid, før den finder sit naturlige leje igen.
For nogle går det hurtigt, for andre går der altså lige nogen tid - og for ganske få kan der faktisk gå meget lang tid.
Lad nu lige din krop få lov til at finde sig selv - og lad den endelig få fred og ro til det.
For nærværende er der intet - intet - der tyder på, at der skulle være noget galt, kun at du er alt, alt for utålmodig.
Nu vil du gerne have barn, så derfor er du lige nu din egen største fjende, fordi du har så megen fokus på, at NU skal du være gravid.
Selv om du ikke havde indtaget hormoner, så er det faktisk de færreste, der bliver gravide i første forsøg, og jo mere fokus, du har på det, jo sværere er det for dig, for cyklus er meget påvirket af psyken.
Så - tag det helt roligt, hav samleje, når I har lyst - og lad være med at tænke i avl, hver eneste gang - for så bliver det jo heller ikke rart og lystbetonet, og det bliver faktisk endnu mere vanskeligt.
Sæt et mål - hvis ikke du er gravid om et år, så er det måske tiden at gå til læge, men indtil da, tag det roligt. Lad være med at have fokus på det hele tiden, lille ny kommer, når lille ny er klar til det - ikke før.
Du er meget ung, så du har tid nok.