Er der håb??
Hej med jer
Vil lige høre jer andre som har haft en depression om der er håb.
Mine symptomer startede for et år siden. Det er desværre ikke blevet bedre det sidste halve år. Skal man indstille sig på at det ikke bliver bedre når nu det har stået på så længe? Får medicin men synes jeg er langt fra mit gamle jeg
jeg. Sover elendigt, vågner tidligt, ingen energi og overskud, svært ved at føle glæde... Er der håb?! Synes jeg har prøvet meget forskelligt uden virkning...
Vil lige høre jer andre som har haft en depression om der er håb.
Mine symptomer startede for et år siden. Det er desværre ikke blevet bedre det sidste halve år. Skal man indstille sig på at det ikke bliver bedre når nu det har stået på så længe? Får medicin men synes jeg er langt fra mit gamle jeg
jeg. Sover elendigt, vågner tidligt, ingen energi og overskud, svært ved at føle glæde... Er der håb?! Synes jeg har prøvet meget forskelligt uden virkning...
Kommentarer
Om det kan gå dig sådan ved jeg ikke, men jeg ønsker det bedste for dig.
Held og lykke.
Sådan som jeg forstår dig, så har du haft en depression i et helt år, og du får antidepressiv medicin, men medicinen virker ikke.
Jeg forstår slet ikke, at den behandlende læge ikke har gjort noget. Normalt bliver man bedt om at komme til regelmæssige besøg hos lægen, så det kan afklares, om der er fremskridt, eller om behandlingen måske skal ændres.
Jeg vil absolut ikke råde dig til at have tålmodighed! Tværtimod er det på tide, at der bliver gjort noget NU!
Når medicinen ikke virker, kan det skyldes, at din dosis er forkert, enten for lille eller for stor. De symptomer, man får ved en for stor dosis medicin, er ofte ikke til at skelne fra de symptomer, som medicinen skal kurere. Derfor er det meget vigtigt, at din dosis er lige netop TILPAS.
Men problemet kan også skyldes, at der er valgt en medicintype, der ikke egner sig så godt til dig. Der findes mange forskellige slags medicin. Jeg har selv haft virkelig mange depressioner, og det er min erfaring, at de medicintyper (SSRI’erne), der forstærker virkningen af kun ét signalstof, nemlig serotonin, ikke virker på mig. For mig er det nødvendigt, at medicinen også virker på signalstoffet noradrenalin, og det gør netop de to typer medicin, Efexor og Remeron, som nævnes i indlægget ovenover. Nu om dage udskrives dog kun kopier af de to mærker, så derfor vil de fleste kende disse produkter under andre navne. Kopien af Remeron hedder Mirtazapin.
Og ja, det er rigtigt, at man har sværere ved at holde vægten, når man tager Mirtazapin, men denne ulempe tager jeg gerne med, når bare jeg slipper for depression!
For en sikkerheds skyld skal jeg lige spørge dig, om du har fået taget blodprøver til undersøgelse af, om du har mangeltilstande eller lavt stofskifte. Sådanne ting kan være (medvirkende) årsag til depression. Og det siger sig selv, at det er sværere at kurere en depression, hvis man har f.eks. D-vitaminmangel, som jo trækker i den forkerte retning. Hvis det er et helt år siden, at du fik taget disse blodprøver, ville det nok være en god ide at få dem taget igen.
Hvis alt skulle være i den skønneste orden, er det jo bare godt. Men det er altså vigtigt at få taget disse blodprøver.
Normalt vil en depression gå over i løbet ca. 3 uger på den rette medicin og i den rette dosis. Når det nogle gange tager lidt længere tid, er det, fordi den rette dosis eller det rette præparat ikke blev fundet i første omgang.
Men du har ventet et helt år!
Hvis jeg var dig, ville jeg skynde mig at bestille en tid ved lægen og få gjort noget ved medicineringen, så du kan blive rask igen.
Mange hilsner
Kameliadamen
Lige en kort forklaring af situationen. Starter med søvnløshed efterår 2013. Det udvikler sig til en svær depression. Der bliver prøvet forskellig medicin men får det værre og værre. Det ender med indlæggelse januar2014. Her prøves også forskellig medicin men uden effekt. Det ender med Ect som gør jeg får det lidt bedre.
Efter udskrivning har jeg været i behandling med Noritren og Seroquel til søvn. Går til opfølgning ved Sygeplejerske og her har man løbende taget blodprøver for at sikre korrekt dosis.
Det er helt klart de fysiske symptomer der er tilbage
tilbage. Kan ikke blive træt uden at tage Seroquel og så sover jeg men er helt smadret når jeg skal op men alternativet er værre. Ingen energi, kan langt fra klare det samme som før. Har det nogenlunde om aftenen, men så starter det hele forfra næste morgen. Har også osteklokke fornemmelse som er meget generende.
Er i tvivl om hvad jeg skal gøre. Vente og se om det bliver bedre, forsvinder de fleste depressioner ikke af sig selv?
Har jo prøvet mange forskellige slags medicin (seks stk
) fra alle grupper
så tvivler på det kan blive bedre via medicin
Det kan vel også tænkes at Noritrenen har en lille effekt da jeg trods alt har det bedre end da jeg var indlagt. Tør næsten ikke skifte hvis jeg så får det ligeså dårligt som før. Det er vel desværre ikke alle at medicin virker på.
Derfor er jeg i vildrede og tanken om at det ikke bliver bedre skræmmer med meget. Specielt når det nu har stået på så længe efter min mening.
Dit nye indlæg forandrer jo en del. Jeg kunne godt huske dit brugernavn fra tidligere, og jeg skulle selvfølgelig have tjekket, hvorfra jeg kunne huske det:
viewtopic.php?f=4&t=33342&p=162467
Jeg vil stadig mene, at der er en vis risiko for, at det er Seroquel, der er problemet. Men jeg forstår godt, at du har betænkeligheder ved at skifte, når du nu har prøvet så meget.
Seroquel er jo antipsykotisk medicin. Jeg ved godt, at mange mennesker får antipsykotisk medicin, selv om de ikke er psykotiske. Men der er altså mange bivirkninger ved det.
Fordelen ved Mirtazapin er, at det foruden at forstærke virkningen af to signalstoffer (ligesom Noritren) også påvirker histaminreceptorerne, hvilket giver en søvnfremkaldende virkning, akkurat ligesom hvis man tager køresygepiller.
I mit forrige svar foreslog jeg dig, at du prøver at spørge din behandler om en eventuel erstatning af Noritren + Seroquel med Mirtazapin ville være en idé. Har du prøvet det? At spørge er jo ikke det samme som at gå ind for ændringen med det samme ;-)
Du siger, at du har kontakt med en sygeplejerske. Det er jo fint, at der bliver taget blodprøver og holdt øje med, om blodprøverne viser, at du får korrekt dosis, men en sygeplejerske har jo ikke kompetence til at foretage ændringer, og er nok heller ikke den rette til at vurdere, hvad årsagen til dine problemer er.
Jeg synes, at du skal bede om at komme til at tale med en psykiater. Vi brugere her på Netdoktor har jo ingen mulighed for at vurdere, hvad årsagen til dit problem er,
Men jeg vil stadig mene, at hvis man på nogen måde kan undgå Seroquel, så skal man gøre forsøget. For antipsykotisk medicin er noget værre stads!
Mange hilsner
Kameliadamen