Har jeg gjort det rigtige?
For lige at give en kort resume så begyndte jeg i gymnasiet at udvikle OCD - inden jeg sku sove tjekkede jeg om radiatoren og ovnen var tændt m.m. og på den måde kunne jeg holde min sygdomsangst nede. Efter ca. 5-6 år begyndte jeg at få voldelige tvangstanker. Disse tanker skræmte mig enorm meget. Jeg ringede derfor til min læge og fik en henvisning til en psykolog. Psykologen sagde at jeg havde OCD og angst - jeg tvivlede på hvor dygtig psykologen egentlig var men prøvede alligevel. Efter et par samtale med psykologen kunne jeg mærke en forandring. Jeg kom af med tvangshandlingerne og tankerne. ved ikke om det at snakke med en om det hjalp eller om psykologen rent faktisk var god. Men 1,5 år efter (og ca. 8 måneder siden) begyndte jeg at være bange for at jeg vil få en psykisk sygdom (hovedsageligt skizofreni). Og igen om at få en psykose og slå mine nærmeste ihjel - om jeg var psykopat. Disse tanker kommer op engang imellem og de gør mig så ked af det.
Jeg har altid gået alene med disse tanker. Udover samtalerne med psykologen har jeg ikke rigtigt fortalt det til nogen. En dag kom jeg til at snakke med en veninde om det og det viste sig at hun også lider af OCD (selvom hun ikke har været til psykolog kan jeg se at hun gør nogle af de samme tvangshandlinger som jeg dengang gjorde). Jeg har altid været bange for at fortælle det til min familie - mest fordi jeg har været bange for at de sku gå rundt og bekymre sig om mig og fordi jeg selv synes at de er en del psykisk sårebare. Jeg har nu fortalt det til min mor. Uden at gå helt i detaljer om mine tanker fortalte jeg hende at jeg har gået til psykolog. Hun spurgte ikke så meget ind til det, men tror at hun er i chok. Tænker at jeg måse vil snakke mere med dem om det. Men er så bange for at de vil bekymre sig - især fordi de ifølge mig og dem selv er så psykisk sårebare.
Burde jeg være helt ærlig omkring det eller lægge en dæmper på det?
Jeg har altid gået alene med disse tanker. Udover samtalerne med psykologen har jeg ikke rigtigt fortalt det til nogen. En dag kom jeg til at snakke med en veninde om det og det viste sig at hun også lider af OCD (selvom hun ikke har været til psykolog kan jeg se at hun gør nogle af de samme tvangshandlinger som jeg dengang gjorde). Jeg har altid været bange for at fortælle det til min familie - mest fordi jeg har været bange for at de sku gå rundt og bekymre sig om mig og fordi jeg selv synes at de er en del psykisk sårebare. Jeg har nu fortalt det til min mor. Uden at gå helt i detaljer om mine tanker fortalte jeg hende at jeg har gået til psykolog. Hun spurgte ikke så meget ind til det, men tror at hun er i chok. Tænker at jeg måse vil snakke mere med dem om det. Men er så bange for at de vil bekymre sig - især fordi de ifølge mig og dem selv er så psykisk sårebare.
Burde jeg være helt ærlig omkring det eller lægge en dæmper på det?
