Er der noget galt med mig?
Jeg er en ung mand på 24 år, der i et godt stykke tid har tænkt på om der noget galt med mig.
Jeg kan ikke finde en oprigtig interesse for mine medmenneskers liv, om det så er familie, venner, kæreste osv. Når jeg snakker med nogen så kan jeg godt spørge ind til dem, af ren høflighed, men er egentlig pisse ligeglad. Jeg kan dog godt lide når folk spørg ind til min liv
Jeg har det ret svært med empati. Det røre mig normalt ikke hvis jeg for eksempel såre min kæreste. Snakker vi i telefon og hun græder fordi jeg har gjort hende ked af det, så kan jeg godt blive trist over det, men så snart vi har lagt på, så rører det mig ikke mere. Jeg kan heller ikke glæde mig på andres vejene.
Har svært ved at forstå hvad konsekvensen af mine handlinger er, før det er for sent.
Jeg kan blive forelsket lynhurtigt, men kan lige så hurtigt blive ligeglad med personen.
Jeg har utrolig svært ved at snakke om følelser, jeg lukker ofte helt af og så det som om min hjerne hår i stå og der ikke er en tanke
Jeg er på nogle områder ret jaloux anlagt, spiller jeg en fodbold kamp, så fryder jeg mig lidt indeni når en holdkamerat laver en fejl, for så får det mig til at se bedre ud. Kan ikke rigtig onde andre noget godt
Jeg er ret meget en enspænder. Jeg foretrækker meget ofte mit eget selskab i stedet for andres. I skolen og arbejde kan jeg godt have det sjovt og hygge med andre, men i min fritid er jeg ofte bare mig selv. Jeg kan kun en ven jeg ses med i min fritid, medmindre jeg drikker så ser jeg ikke mine andre "venner"
Jeg føler mig bedre end andre mennesker
Da jeg var 17-19 år tog jeg en del stoffer, har i den forbindelse haft tre psykoser, og har været medicineret for depression og fordi jeg hørte stemmer.
Spørg gerne og jeg vil svare så godt jeg kan
Jeg kan ikke finde en oprigtig interesse for mine medmenneskers liv, om det så er familie, venner, kæreste osv. Når jeg snakker med nogen så kan jeg godt spørge ind til dem, af ren høflighed, men er egentlig pisse ligeglad. Jeg kan dog godt lide når folk spørg ind til min liv
Jeg har det ret svært med empati. Det røre mig normalt ikke hvis jeg for eksempel såre min kæreste. Snakker vi i telefon og hun græder fordi jeg har gjort hende ked af det, så kan jeg godt blive trist over det, men så snart vi har lagt på, så rører det mig ikke mere. Jeg kan heller ikke glæde mig på andres vejene.
Har svært ved at forstå hvad konsekvensen af mine handlinger er, før det er for sent.
Jeg kan blive forelsket lynhurtigt, men kan lige så hurtigt blive ligeglad med personen.
Jeg har utrolig svært ved at snakke om følelser, jeg lukker ofte helt af og så det som om min hjerne hår i stå og der ikke er en tanke
Jeg er på nogle områder ret jaloux anlagt, spiller jeg en fodbold kamp, så fryder jeg mig lidt indeni når en holdkamerat laver en fejl, for så får det mig til at se bedre ud. Kan ikke rigtig onde andre noget godt
Jeg er ret meget en enspænder. Jeg foretrækker meget ofte mit eget selskab i stedet for andres. I skolen og arbejde kan jeg godt have det sjovt og hygge med andre, men i min fritid er jeg ofte bare mig selv. Jeg kan kun en ven jeg ses med i min fritid, medmindre jeg drikker så ser jeg ikke mine andre "venner"
Jeg føler mig bedre end andre mennesker
Da jeg var 17-19 år tog jeg en del stoffer, har i den forbindelse haft tre psykoser, og har været medicineret for depression og fordi jeg hørte stemmer.
Spørg gerne og jeg vil svare så godt jeg kan
Kommentarer
Hvad man skal gør ved det - ved jeg ikke?
Du kunne måske - i betragtning af at du er så bevidst om at det er " mærkeligt du ikke føler noget når alle andre gør - prøve at kontakte en, der kan lære dig at agere mere sensitivt. Du kommer måske aldrig til at "føle det" men ..kan lære noget så du ikke støder andre fra dig.
og Jeg har borderline/dyssocial/narcessistisk personlighedsforstyrelser
det er mit gæt på det, håber det kan hjælpe