Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Operation for nethindeløsning

Redigeret 4 september, 2014, 03:08 i Åben debat om øjne
Hej!
For en uge siden blev jeg opereret for nethindeløsning. (Fik gas opereret ind)
Er der nogen, der har erfaring med prognosen efter denne operation?
Holder det? Er der noget man skal være ekstra omhyggelig med? Jeg tænker på, hvad med fysisk aktivitet/træning når de 8-10 uger er gået, hvor man intet kan se med øjet.
Jeg har også fået regnbuehindebetændelse igen, og drypper nu med maxidex og tobradex, foruden dråber for grøn stær.
Øv

Kommentarer

  • Hej halv66!

    Jeg har selv været opereret for nethindeløsning for godt et år siden, og med den erfaring lægerne har i dag, så er udsigterne gode. Det tager sådan ca. 2 til 3 måneder så sidder den fast igen, og da du har fået en luftart i øjet, så er glaslegmet fjernet, hvilke gør at nethinden ikke rives af igen af dette. Det er vigtigt at man ikke anstrenger sig og især bøjer sig ned de første stykke tid, da man ved foroverbøjet kan få nethinden til at falde ned. Øjet skal have ro, og når så gassen om nogle uger er forsvundet, kan de se nogenlunde normalt, men man skal lige vænne sig til at lyset er lidt skarpere.

    Du skriver ikke noget om, om nethinden har løsnet sig fra den gule plet, dvs. der hvor vi normalt har vores skarpe syn. For hvis det ikke er tilfældet, så er sandsynligheden for at du vil se som før god.

    Det at man skal dryppe øjnene med dråber for både trykket og mod betændelse, skal de fleste også jeg. Trykket kan nemlig godt stige i øjet lige de første måneder efter operationen til hævelserne har lagt sig, så falder trykket også og man kan slippe af med dråberne.

    Jeg så det der hedder 0,7 før min nethindeløsning og nu efter 1 år efter operationen, hvor den gule plet lige nåede at løsne sig, så er jeg kommet til at se 0,8. Hvilket er usædvanligt i mit tilfælde. Det er normalt set at man mister en linie fra det man så før, hvis nethinden har nået at løsne sig fra den gule plet i øjet.

    Skal lige nævne at der går op til 1 år, før man kan se det maksimale efter operationen, så hvis du ser dårligt nu, så vil det kun gå fremad i det næste stykke tid.
  • Hej!
    Tak for dit fine og fyldestgørende svar. Det lyder positivt.
    Jeg har smerter i øjenhulen, og får en masse medicin for trykket, der torsdag var helt oppe på 40. Men det kan måske også skyldes binyrebarkhormonen. Jeg er steroid-responder, og har fået en del for regnbuehindebetændelsen.
  • Hej
    Hvordan føles og mærkes symtomerne på nethindeløsning? Jeg er nemlig i risikogruppen.

    Hilsen Johanne
  • Hej Johanne!
    Jeg tror, det er lidt individuelt hvordan man mærker det.
    Mit glaslegeme faldt sammen efter operation for grå stær, og nu knap et år senere fik jeg så nethindeløsning.
    Jeg havde i en periode haft svært ved at se klart med øjet, som om der var en del af øjet, hvor jeg så gennem en vand-boble.

    Venlig hilsen
    Halv66
  • Jeg er også i risiko gruppen for nethindeløsning. Min øjenlæge har sagt, hvis jeg ser en mørk skygge eller en blind plet skal jeg henvende mig med det samme.

    Det med at se gennem en vandboble mener jeg mere kommer fra glaslegeme sammenfald. Efterhånden har jeg dog vænnet mig til det, så det ikke generer så meget.
  • Hej persille1

    Hvis der er tegn på nethindeløsning, så vil du få masser af lysglimt i øjet, og du vil se et mørkt gardin komme frem i hjørnet i nederste del af øjet. Forskellen fra flyderne så flytter gardinet sig ikke, når du bevæger øjet. Man kan tage et stykke hvidt papir, og læg det så på bordet, og så tager man et sort stykke papir og lægger det yderst i nederste hjørne, ligemeget hvilke, og ved at bevæge det sorte papir langsomt opad mod det modsatte hjørne, har man en nogenlunde fornemmelse hvordan det ser ud. Du kan desuden lade den sorte del af papiret ligge lidt ind over det hvide, og når du så flytter øjet til et andet punkt på papiret, vil du se at det sorte felt ikke flytter med. Det er mit bedste bud på hvordan det ser ud, da jeg har prøvet af få en nethindeløsning.

    Der er også illustrationer på internettet med billeder og beskrivelse af sygdommens og dens forløb. Kender man symptomerne, så er man så godt som sikker på at kunne beholde sit syn fremover. Lægerne er blevet meget dygtige til at sætte den slags på plads igen.

    Fra jeg så det første symptom på en skygge komme frem i øjet og til jeg fik taget mig sammen til at komme på sygehuset gik der 1 uge, da jeg dengang ikke kendte til symptomerne. Og da jeg så endelig kom derud, blev jeg opereret dagen efter, så tidligere man opdager det, desto bedre er det.
  • Hej halv66

    Du skriver at du har ondt i øjehulen, og med et tryk som kan nå 40, er det som regl den der er årsag til det gør ondt og samtidlig vil man også være svimmel. Med det høje tryk så presser væsken på hele øjet, og derved spændes det ud og bliver hårdt, og det giver i de fleste tilfælde smerter. Det kan også give hovedpine i samme side som det berørte øje, også fordi det presser på blodårene i øjet.
  • Hej Fbh1971

    Tak for din beskrivelse. Jeg vidste ikke man kunne se en masse lysglimt også. Det sker jo ved glaslegeme sammenfald. Med det med den mørke plet eller "gardin" er jeg blevet grundigt informeret om hos min øjenlæge. Jeg skulle komme straks eller hvis det ikke var muligt henvende mig til skadestuen, hvor jeg ville blive henvist til en øjenafdeling.

    Men sådan som det fungerer nu i vores sundhedssystem kan jeg da godt blive lidt nervøs for om man nu bliver henvist til rette vedkommende.
Log in eller Registrér for at kommentere.