føler mig udenfor

1234ceren

Man taler jo om at single-tilværelsen (i nogle kredse) bliver opfattet som en "sygdom"; noget, man bør undgå. Det må jeg jo indrømme, at jeg slet slet slet slet ikke forstår! Jeg forsøger altid at acceptere og respektere andres valg af levevis, men det er som om, at den slags ikke helt gælder, når det kommer til kærlighedslivet!?

Hvorfor handler det for alle om at have en kæreste, som de siger er det perfekte liv og de svæver konstant på en lyserød sky selvom de bor sammen i længere tid? Jeg føler mig mindre respekteret. er de bedre end mig?

Nada28

Hvis du har det fint med at være single kan du være ligeglad med hvad andre mener eller siger. Men du virker ikke til at have det fint med det ellers ville du ikke gå op i det. Sådan er vores liv indrettet at vi er først lykkelig når vi har fundet en og stifte familie. Hvis du har det så skidt med at være alene kan du begynde med at date, der findes mange datingsider selv for generte typer.

1234ceren

så du mener man er perfekt hvis man for en kæreste at bo med?
hvorfor er det meningen med livet? det siger medier og samfundet altid

er det lykken og perfektion på livet? siden det hverdag handler om det?