Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Ufrivillig abort - problemer efterfølgende

Redigeret 25 august, 2014, 04:14 i Ufrivillig abort
Håber nogen kan hjælpe

Min kæreste på 35 år fik en udskrabning efter en ufrivillig abort i uge 4. Siden hen har hun haft store problemer med maven(affyringsproblemer)og med ingen appetit, kvalme og skal nærmest tvinge sig til at spise, hvilket er svær når man har kvalme
Hun har været til ekstra kontrol om der evt. skulle være gået noget galt i livmoder eller lign, men alt ser fint ud.
Dertil har der været udført CRT scanning, diverse blodprøver etc - men absolut intet at se der bør give disse problemer

Er der nogen der har kendskab til dette fænomen ? Hvis det var noget der var normalt efter en ufrivillig abort havde de utallige læger vi har været i kontakt med vel nævnt det ?. Det er nu over 1 måned siden problemet startet og det bliver ikke bedre

Kommentarer

  • Jeg har ikke oplevet præcis det indgreb, men jeg har oplevet at være i narkose - også den, din kæreste givet har været i, nemlig at være "vågen" under indgrebet.

    Det siges at være den mest humane narkose, men også jeg oplevede, at netop være dårlig, have voldsomt mavevrøvl i lang tid efter, så jeg gætter på, at det kan være de medikamenter, der giver problemet, og den slags tager desværre tid at få ud af kroppen, også selv om læger hårdnakket påstår, at de er væk lige med det samme - det er de ikke.

    For mig aftog det dog gradvist efter en måneds tid, så forhåbentligt får din kæreste det langsomt bedre og bedre.

    Rigtigt mange tåler ikke ret godt de medikamenter.

    Men - det kan også have betydning, at hun muligvis er voldsomt psykisk påvirket af denne oplevelse, for hvis det virkelig var et ønskebarn, så kan det bestemt tage sin tid at komme sig over.

    Så - hvis ikke hun snarest får det fysisk bedre, så vil jeg foreslå, at hun/I tager en session eller to ved en psykolog, så denne ubehagelige oplevelse kan blive ordentligt bearbejdet, og I kan komme videre på en god måde.
Log in eller Registrér for at kommentere.