Behandling af børneorm - Hvordan kommer jeg helt af med dem?
Min familie og jeg er netop kommet i behandling for børneorm. Vi skal tage 1 tablet hver 14 dag og ellers holde den gode hygiejne, som vi altid gør. Vaske sengetøj, håndklæder, undertøj tit. Men æggene fra børneormene er jo luftbårne. Og selv om jeg gerne ville, kan jeg jo ikke desinficere hele mit hjem. Hvordan undgår jeg bedst at de ikke kommer igen, da jeg ikke kan vaske alt ned i hjemmet?
Kommentarer
I "gamle" dage hørte man jo om børneorm, de var ikke så svære at slippe af med igen. Min søn fik også børneorm og lægen skræmte mig fra vid og sans med hans snak om det havde alle. Ja, alle, men det passer jo ikke.
Så forlangte jeg tabletter til familien og børneormene forsvandt hurtigt. Jeg gjorde faktisk ikke noget særligt ud af det, andet end sørgede for vi alle fik pillerne og tog rene underbukser på om morgenen. Det lagde man meget vægt på dengang, så æggene kunne komme væk.
Jeg anede ikke æggene var luftbårne, dengang. Heldigvis, for jeg tror det skræmmer mere end nødvendigt.
PS. Da jeg var barn fik jeg børneorm. Min mor gjorde ikke andet end sørgede for jeg fik rene bukser på om morgenen. Ingen piller, ingenting. Ingen tænkte på alt den rengøring, som man har i dag, men ormene forsvandt nu hurtigt alligevel.