Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Kan intet mærke

Redigeret 1 august, 2014, 01:59 i Kvindelige sexproblemer
Jeg skriver her da jeg forgæves har læst diverse brevkasser om lignende problem, uden at finde et tilfredsstillende svar.
Mit problem er at jeg bliver for våd i forbindelse med sex. Faktisk bliver jeg også våd, selvom jeg ikke er tændt, kan blive så våd at det løber ud af mig i store mængder. Det er nærmest helt vandligt, og meget generende, da jeg ikke kan mærke noget som helst, og heller ikke fyren når jeg har sex. Men det er også generende i dagligdagen, da jeg flere gange kan mærke at det løber ud af mig.
Jeg føler mig meget begrænset i mit sexliv fordi jeg ofte fravælger forspil, for ikke at blive for våd, og bekymringen om hvordan sexen vil gå, om fyren bliver skuffet osv.

Mange skriver at man bør nyde at man kan blive så våd. men hvad er der at nyde når man ikke kan mærke noget? Og det er heller ikke rart for hverken fyren eller mig når han utallige gange glider ud, fordi der er så vådt!

Det har dog ikke altid været sådan, det startede lige pludselig for 4 år siden, og har ingen ide om hvad der er sket. Jeg plejede at have en "almindelig skede" og nød virkelig at have sex, kunne mærke det hele og det var bare dejligt. Jeg savner virkelig den følelse. Men har efterhånden opgivet at kunne få den følelse igen. Har forsøgt mig med knibeøvelser, og at tørre mig ved samleje, men synes ikke at der er noget der hjælper.

Jeg plejede heller ikke at være så våd generelt i dagligdagen, det var mest op til en menstruation at man blev lidt fugtig. Men nu er det hele tiden!

I forskellige debats kommer folk også ind på at det kan være fyren ikke passer til en. men har haft partner skift de sidste 4 år, og det har været præcis det samme uanset hvilken kæreste jeg har været sammen med. plus jeg var sammen med en eks fra før problemet opstod, og det var bestemt ikke den samme oplevelse som jeg huskede det dengang!
Så noget må der være galt, men hvad? og hvorfor kommer det lige pludseligt?

Har den følelse af, at sex kan være ligegyldig nu, kan bare nøjes med et forspil, for jeg får jo alligevel intet ud af sex alligevel. Det er virkelig en øv følelse jeg gerne vil af med. Jeg ønsker virkelig at få gjort noget ved problemet og ikke bare råd om at nyde det, for det kan jeg ikke.
Kan man få nogle stikpiller, der måske kan fjerne noget af fugten og skabe balance dernede igen eller et eller andet?

Håber virkelig jeg kan få hjælp her!

Hilsen den 25 årige pige

Kommentarer

  • Jeg kan kun fortælle dig, hvad jeg engang har oplevet.
    For mange år siden var jeg gift med en mand, som havde en masse damer udenom.
    Jeg fik også pludselig en masse vådt. Det løb uden videre og var virkelig generende, som du også fortæller.
    Jeg gik til læge, som gav mig en recept på nogle piller, som ingen virkning havde.

    En dag var jeg hos en gynækolog, som sagde jeg havde ???, og det har jeg så glemt i dag.
    Mit råd er at din læge eller en gynækolog undersøger om du har en bakterie, som kunne have skylden. Da først jeg fik den rette medicin holdt det meget hurtigt op.
Log in eller Registrér for at kommentere.