Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Pletblødning under p-pille pakke

Redigeret 30 juli, 2014, 14:56 i Prævention
Jeg har siden april måned udskudt min p-pille pause, og dermed ikke haft min menstruation siden. Jeg er netop startet på den 4. pakke i træk her i fredags og i dag er jeg begyndt at pletbløde en lille smule. Der er næsten ingenting, men der har alligevel været noget.

Jeg bruger mærket "Microgyn" og har brugt det i over et år. De virker fint for mig. Har kun fået gode bivirkninger :-)
Mit spørgsmål er så, om det kan være fordi jeg ikke har holdt pause i så lang tid at jeg pletbløder? Har nemlig en tendens til, at få mavesmerter hvis jeg udskyder min pause mere end 2 gange i træk, så tænkte at det nok var det og ikke noget farligt?

På forhånd mange tak for svar :-)

Kommentarer

  • Til dit første spørgsmål: Ja. Og det burde faktisk stå i indlægssedlen, at hvis man springer pausen over, så er der større risiko for pletblødning.

    Dit andet spørgsmål forstår jeg ikke: " Har nemlig en tendens til, at få mavesmerter hvis jeg udskyder min pause mere end 2 gange i træk, så tænkte at det nok var det og ikke noget farligt?"

    Du har tendens til at få mavesmerter, så det er nok derfor du pletbløder?

    Det er nok ikke ligefrem livstruende farligt, det du har gang i, men sundt for din krop kan man bestemt ikke kalde det.

    Det er muligt, at din læge lige nu og her fortæller dig, at det er fuldstændigt ligegyldigt, men den dag, du evt gerne vil have barn, og det måske bliver lidt problematisk, så vil den samme læge - sjovt nok - lige pludselig kunne fortælle dig, at det er fordi, du har budt din krop det massive hormonindtag.

    De fleste oplever heldigvis ikke nævneværdige problemer, men det er de fleste - ikke alle, og gruppen, der netop oplever de nævnte problemer, bliver faktisk større og større.
Log in eller Registrér for at kommentere.