Er bange for at jeg er blevet slemt deprimeret
Efter min brors død sidste år, blev der revet godt og grundigt op i en masse ting i mit eget følelses liv.
Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg selv gider at leve, måske kun fordi at det ville være synd for min mor hvis begge hendes børn begik selvmord?
Men jeg gider faktisk ikke at leve, og jeg har altid været lidt misundelig på min bror fordi det var ham der døde først, og dermed tog al opmærksomheden.
Jeg har klaret mig indtil nu, men jeg kan ikke længere, og jeg føler at der skal ske et eller andet snart.
Jeg har en kæreste som jeg elsker, men jeg føler ikke længere at jeg kan være sammen med ham fordi at jeg er for deprimeret. Jeg har ikke noget at give af, men har aldrig fortalt ham det. Men jeg føler ikke at jeg kan spille skuespil længere.
Jeg har også to bedste veninder, men ingen af dem ser ud til at sige noget til det hvis jeg f.eks. aflyser vores aftaler fordi at jeg har det psykisk dårligt. Det har jeg tit.
Nu har jeg haft det ekstremt skidt de sidste 3 dage, og kan ikke se en ende på det denne gang. Jeg føler at hele verden er mine fjender, og at jeg ikke har nogen rigtige venner. Den eneste der elsker mig er min kæreste, men jeg kan ikke klare det længere at han ikke ved hvor dårligt jeg har det.
Jeg kan ikke se nogen ende på mine lidelser længere, det føles som om at alle hader mig, og at de virkelig GØR det. Jeg er meget opmærksom på det, og alle folk behandler mig faktisk rigtig dårligt, som om jeg er en idiot.
Ligenu går jeg til sorgterapi efter min brors død, men jeg har i virkeligheden lyst til at fortælle terapeuten at jeg selv har lyst til at dø, og at jeg er træt af at snakke om min brors død.
Jeg har også lyst til at få at vide at jeg er OK bare af en eller anden (som ikke bare er min kæreste), jeg har lyst til at et komplet fremmed menneske vil være min ven, men det er der ingen der vil, uanset hvor jeg ser hen er der kun had og ingen venlighed, selvom at jeg ikke føler at jeg har gjort noget forkert.
Måske skulle jeg bare ende det, så jeg slipper for at tage mig af det længere?
Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg selv gider at leve, måske kun fordi at det ville være synd for min mor hvis begge hendes børn begik selvmord?
Men jeg gider faktisk ikke at leve, og jeg har altid været lidt misundelig på min bror fordi det var ham der døde først, og dermed tog al opmærksomheden.
Jeg har klaret mig indtil nu, men jeg kan ikke længere, og jeg føler at der skal ske et eller andet snart.
Jeg har en kæreste som jeg elsker, men jeg føler ikke længere at jeg kan være sammen med ham fordi at jeg er for deprimeret. Jeg har ikke noget at give af, men har aldrig fortalt ham det. Men jeg føler ikke at jeg kan spille skuespil længere.
Jeg har også to bedste veninder, men ingen af dem ser ud til at sige noget til det hvis jeg f.eks. aflyser vores aftaler fordi at jeg har det psykisk dårligt. Det har jeg tit.
Nu har jeg haft det ekstremt skidt de sidste 3 dage, og kan ikke se en ende på det denne gang. Jeg føler at hele verden er mine fjender, og at jeg ikke har nogen rigtige venner. Den eneste der elsker mig er min kæreste, men jeg kan ikke klare det længere at han ikke ved hvor dårligt jeg har det.
Jeg kan ikke se nogen ende på mine lidelser længere, det føles som om at alle hader mig, og at de virkelig GØR det. Jeg er meget opmærksom på det, og alle folk behandler mig faktisk rigtig dårligt, som om jeg er en idiot.
Ligenu går jeg til sorgterapi efter min brors død, men jeg har i virkeligheden lyst til at fortælle terapeuten at jeg selv har lyst til at dø, og at jeg er træt af at snakke om min brors død.
Jeg har også lyst til at få at vide at jeg er OK bare af en eller anden (som ikke bare er min kæreste), jeg har lyst til at et komplet fremmed menneske vil være min ven, men det er der ingen der vil, uanset hvor jeg ser hen er der kun had og ingen venlighed, selvom at jeg ikke føler at jeg har gjort noget forkert.
Måske skulle jeg bare ende det, så jeg slipper for at tage mig af det længere?
Kommentarer
Jeg har lyst til at fortælle dig, at depression er en sygdom, som man kan komme sig af.
Hvis jeg var dig, ville jeg hurtigst muligt bede om hjælp. Bestil en tid ved din læge og sørg for at blive grundigt undersøgt. Det er vigtigt, at du får taget blodprøver til undersøgelse af, om du har lavt stofskifte eller mangeltilstande, da den slags kan være (medvirkende) årsag til depression.
Under en depression sker det som regel, at forholdet til andre mennesker ændrer sig. Hvis jeg var dig, ville jeg ikke mere gå og spille skuespil. Det tager for voldsomt på den i forvejen formindskede energi. Alt for mange af dine kræfter går med at spekulere på, hvad andre tænker om dig. Det er på tide, at det nu bliver dig, der bliver hovedpersonen i dit eget liv.
Hvad angår forholdet til din kæreste, så sker der jo ikke noget ved at sige det, som det er: At du ikke har det godt. Hvis du har det bedst med, at I ikke ses så tit, så sig til ham, at du i en periode, indtil du får det godt igen, foretrækker, at I ikke ses så tit.
Jeg kan sagtens forestille mig, hvordan du har det. Jeg har selv prøvet det. Tro mig: Hvis du hurtigt sørger for at komme til læge, kan denne pinefulde tilstand være ovre om nogle uger. Jo før du kommer til læge og kommer i behandling, jo hurtigere vil du komme dig.
Så er der selvfølgelig en periode bagefter, hvor du skal efterbearbejde hele din sygehistorie og indrette dit liv anderledes, så du ikke igen får en depression. Men det vigtigste er at du kommer i gang med en behandling i en fart.
Mange hilsner og god bedring
Kameliadamen