Selvmordstanker
Zarqua23
✭
Hej Netdoktor.
Jeg har en del at fortælle men jeg vil prøve at strække det sammen så godt som muligt.
Jeg er 23 og har i de sidste mange år haft problemer med humøret. Jeg er ofte ked af det, aggressiv og lige pludselig glad fra tid til anden over små simple ting.
Min livshistorie er sådan at mine forældre blev skilt dengang jeg var 5 år. Min far havde sit eget firma der gik konkurs og han var alkoholiker så det var derfor min mor valgte at gå fra min far.
Jeg bor så hos min mor indtil jeg begynder i 2. klasse ca.
Min far kom endelig ud af sit alkohol misbrug takket været min morfar der hjalp ham med at passe sin medicin og hjælpe når min far havde rysteture.
Min mor blev så sygmeldt og jeg kom op og bo hos min far. Min mor havde en meget sjælden sygdom der gjorde at hendes blodtryk kunne svinge helt vildt så hun gik på førtidspension.
Min far og jeg flyttede så til en anden by. Min far havde rigtig travlt dengang jeg var mindre fordi der var så meget gæld og han lavede ikke andet end at arbejde. Jeg fik ofte bare hvad jeg ville have af elektronik som playstation, computer m.m og fik bare lov til at passe mig selv da min far ikke lavet andet end at sidde ved computeren og arbejde. Jeg ved ikke om det er fordi min far har forsømt mig at jeg har nogle problemer i dag. Men jeg laver stortset ikke andet end at sidde ved computeren og det er blevet en afhængighed for mig. Jeg har ikke lyst, men alligevel sidder jeg og spiller, høre musik eller meget andet.
Jeg har heller ikke haft så mange venner da jeg var mindre og heller ikke i mine teenage år. Jeg havde det problem at jeg var meget indadvendt fordi jeg stammede, men det er dog blevet meget meget bedre igennem årene men jeg har stadig problemer med det.
Jeg fandt så en kæreste for knapt 4-5 år siden og har været sammen med hende i ca 4 år og nogle måneder. Hun valgte at slå op fordi jeg har nogle problemer og de kommer så her:
Jeg har meget svingende humør. Jeg kan være glad i det ene øjeblik og det andet øjeblik er der noget der kan irritere mig som f.eks at hun kalder på mig imens jeg er på computeren. I hele forholdet har min computer været et problem og jeg vil så gerne ud af det.
Imens jeg var sammen med min kæreste har jeg både mistet min mor til kræft(hun havde kræft i 5 år) og mistede min morfar året efter. Jeg har altid skændes med min mor dengang jeg var mindre, men jeg ramte virkelig en væg da hun døde. Jeg valgte at lukke mig endnu mere inde på computeren og gav intet opmærksomhed til min kæreste overhovedet.
Min morfars død tog også rigtig hårdt på mig og jeg er endelig ikke rigtig kommet over deres død. Jeg har helt fra spæd kommet hos min mormor og morfar og har altid besøgt dem da jeg blev ældre. Som sagt er jeg 23, men jeg har også 2 mindre søskende på 21 og en på snart 10 år.
Mit forhold til min familie er ret dårlig. Det har kun været min mormor, morfar, min mor, min far og mine søskende jeg har haft kontakt til.
Mit forhold til min far er ok. Han prøver at hjælpe mig penge engang imellem men jeg bliver ret irriteret over det da jeg føler at han bare prøver at lappe de huller fra dengang jeg var lille. Jeg synes selv at jeg kun har haft rigtig god kontakt med min mor og min morfar men dem har jeg jo ikke mere.
Efter min mors død så har jeg ikke haft særlig meget kontakt til min yngste lillesøster. Hun bor hos min moster og jeg føler lidt at jeg bliver skubbet væk fra hende.
Situtationen for mig lige er at jeg har selvmordstanker. Jeg har mistet min mor, min morfar, min bedste veninde(min eks som jeg nævte tidligere).
Jeg har været på besøg hos en pige jeg mødte over nettet, og sprang på den første og bedste der viste mig bare det mindste opmærksomhed. Men det blev ikke rigtig til noget. Jeg har så bildt min eks kæreste ind at jeg ingen følelser havde for hende men jeg har faktisk bare prøvet at finde en trøste kæreste for at komme væk med de følelser jeg havde for min eks. Men her igår kom vi op og skændes og alt fra de 4 år, hvor jeg følte at jeg var blevet udnyttet kom bare ud på én gang. Jeg kom med diverse ting jeg synes var forkert (Vi bor stadig sammen men jeg flytter om et par måneder da jeg overtager en ny bolig) men jeg sagde så at hun bare kunne skride og jeg sagde det i raseri. Nu er det sådan at hun er smuttet hen til en veninde og ønsker ingen kontakt med mig mere. Hun er den eneste jeg rigtig kan snakke med da hun kender mig bedre end min egen far. Jeg synes at alt går af lort til.
Jeg har sprunget fra diverse uddannelser og ikke rigtig kommet videre i livet. Jeg står og skal flytte, snakker ikke med min familie, har mistet den person der betyder mest for mig og jeg går rundt med selvmordstanker. Jeg føler mig slet ikke vigtig på nogen måde i denne verden og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Jeg synes selv at computeren har været en stor del af mit liv og det er sikkert derfor jeg har de humørsvingninger jeg har.
Hvad fejler jeg?
Jeg har en del at fortælle men jeg vil prøve at strække det sammen så godt som muligt.
Jeg er 23 og har i de sidste mange år haft problemer med humøret. Jeg er ofte ked af det, aggressiv og lige pludselig glad fra tid til anden over små simple ting.
Min livshistorie er sådan at mine forældre blev skilt dengang jeg var 5 år. Min far havde sit eget firma der gik konkurs og han var alkoholiker så det var derfor min mor valgte at gå fra min far.
Jeg bor så hos min mor indtil jeg begynder i 2. klasse ca.
Min far kom endelig ud af sit alkohol misbrug takket været min morfar der hjalp ham med at passe sin medicin og hjælpe når min far havde rysteture.
Min mor blev så sygmeldt og jeg kom op og bo hos min far. Min mor havde en meget sjælden sygdom der gjorde at hendes blodtryk kunne svinge helt vildt så hun gik på førtidspension.
Min far og jeg flyttede så til en anden by. Min far havde rigtig travlt dengang jeg var mindre fordi der var så meget gæld og han lavede ikke andet end at arbejde. Jeg fik ofte bare hvad jeg ville have af elektronik som playstation, computer m.m og fik bare lov til at passe mig selv da min far ikke lavet andet end at sidde ved computeren og arbejde. Jeg ved ikke om det er fordi min far har forsømt mig at jeg har nogle problemer i dag. Men jeg laver stortset ikke andet end at sidde ved computeren og det er blevet en afhængighed for mig. Jeg har ikke lyst, men alligevel sidder jeg og spiller, høre musik eller meget andet.
Jeg har heller ikke haft så mange venner da jeg var mindre og heller ikke i mine teenage år. Jeg havde det problem at jeg var meget indadvendt fordi jeg stammede, men det er dog blevet meget meget bedre igennem årene men jeg har stadig problemer med det.
Jeg fandt så en kæreste for knapt 4-5 år siden og har været sammen med hende i ca 4 år og nogle måneder. Hun valgte at slå op fordi jeg har nogle problemer og de kommer så her:
Jeg har meget svingende humør. Jeg kan være glad i det ene øjeblik og det andet øjeblik er der noget der kan irritere mig som f.eks at hun kalder på mig imens jeg er på computeren. I hele forholdet har min computer været et problem og jeg vil så gerne ud af det.
Imens jeg var sammen med min kæreste har jeg både mistet min mor til kræft(hun havde kræft i 5 år) og mistede min morfar året efter. Jeg har altid skændes med min mor dengang jeg var mindre, men jeg ramte virkelig en væg da hun døde. Jeg valgte at lukke mig endnu mere inde på computeren og gav intet opmærksomhed til min kæreste overhovedet.
Min morfars død tog også rigtig hårdt på mig og jeg er endelig ikke rigtig kommet over deres død. Jeg har helt fra spæd kommet hos min mormor og morfar og har altid besøgt dem da jeg blev ældre. Som sagt er jeg 23, men jeg har også 2 mindre søskende på 21 og en på snart 10 år.
Mit forhold til min familie er ret dårlig. Det har kun været min mormor, morfar, min mor, min far og mine søskende jeg har haft kontakt til.
Mit forhold til min far er ok. Han prøver at hjælpe mig penge engang imellem men jeg bliver ret irriteret over det da jeg føler at han bare prøver at lappe de huller fra dengang jeg var lille. Jeg synes selv at jeg kun har haft rigtig god kontakt med min mor og min morfar men dem har jeg jo ikke mere.
Efter min mors død så har jeg ikke haft særlig meget kontakt til min yngste lillesøster. Hun bor hos min moster og jeg føler lidt at jeg bliver skubbet væk fra hende.
Situtationen for mig lige er at jeg har selvmordstanker. Jeg har mistet min mor, min morfar, min bedste veninde(min eks som jeg nævte tidligere).
Jeg har været på besøg hos en pige jeg mødte over nettet, og sprang på den første og bedste der viste mig bare det mindste opmærksomhed. Men det blev ikke rigtig til noget. Jeg har så bildt min eks kæreste ind at jeg ingen følelser havde for hende men jeg har faktisk bare prøvet at finde en trøste kæreste for at komme væk med de følelser jeg havde for min eks. Men her igår kom vi op og skændes og alt fra de 4 år, hvor jeg følte at jeg var blevet udnyttet kom bare ud på én gang. Jeg kom med diverse ting jeg synes var forkert (Vi bor stadig sammen men jeg flytter om et par måneder da jeg overtager en ny bolig) men jeg sagde så at hun bare kunne skride og jeg sagde det i raseri. Nu er det sådan at hun er smuttet hen til en veninde og ønsker ingen kontakt med mig mere. Hun er den eneste jeg rigtig kan snakke med da hun kender mig bedre end min egen far. Jeg synes at alt går af lort til.
Jeg har sprunget fra diverse uddannelser og ikke rigtig kommet videre i livet. Jeg står og skal flytte, snakker ikke med min familie, har mistet den person der betyder mest for mig og jeg går rundt med selvmordstanker. Jeg føler mig slet ikke vigtig på nogen måde i denne verden og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Jeg synes selv at computeren har været en stor del af mit liv og det er sikkert derfor jeg har de humørsvingninger jeg har.
Hvad fejler jeg?
