Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

CHANCE FOR AT VÆRE GRAVID? HJÆLP D:

Redigeret 9 juli, 2014, 08:26 i Seksuel debut
Hejsa! For lidt over en måned siden, måske halvanden, var min kæreste og jeg sammen, vi havde IKKE sex, men vi lå nøgne på hinanden, osv, og vores kønsdele var lidt i kontakt med hinanden, han gav mig også finger, og er bange for at han måske havde sæd på fingeren da han gav mig finger? Eller at der var en smule sæd på hans penis da vi lå meget tæt? Omkring en uge efter den episode fik jeg min menstruation, meget regelmæssig, og den virkede ret normal, så tanken om at være gravid blev jo glemt hurtigt!! Men så her i starten af måneden, hvor min menstruation gerne skulle komme, kom den så også som forventet, men det var kun en meeeget lille pletblødning, men tænkte ikke nærmere over det, så jeg startede på mine p-piller, som jeg lige har fået (har aldrig taget dem før) og efter det blødte jeg som egentligt ikke mere, så var det korrekt at jeg tog min første p-pille der? Altså på første mens-dag, selvom der nærmest ikke var noget blod? hvad kan det skyldes at menstruation var så underligt? Chance for at være gravid? Synes også at min mave har opført sig meget underligt her på det sidste, og at den måske er vokset lidt? .. Jeg var så igen sammen med min kæreste i går, og vi havde sex (for første gang), han trængte ikke helt ind, og tror ikke min jomfruhinde blev sprunget, men har var i hvert fald et stykke inde - og jeg var jo begyndt på p-piller! Så tænkte at der intet kunne ske..? For man er jo beskyttet med det samme hvis man starter med pillerne på 1. mens dag! Men så kom jeg jo i tanke om at min menstruation havde været virkelig underlig, og om jeg var startet på dem korrekt, for hvis ikke, kunne jeg jo godt være have blevet gravid! Synes også jeg har haft kvalme lidt her de sidste par nætter/morgener, men har læst at kvalme er en af bivirkningerne ved p-piller?

Så hvad vil I sige chancen er for at jeg er blevet gravid ved den der episode 1? Og hvad med episode 2? (ved ikke lige hvad jeg ellers skulle kalde det) - skal også lige siges at for omkring en uge siden, inden jeg havde "rigtig" sex med min kæreste, tog jeg 2 graviditetstest for at sikre mig, de viste begge at jeg ikke var gravid, men jeg er simpelthen bare så paranoid!! Bekymrer mig så meget.. Og nu hvor jeg er begyndt på p-piller, så får jeg vel min menstruation uanset hvad, om jeg så er gravid eller ej, da det jo er en falsk menstruation? Så jeg kan vel ikke rigtig få svar ud fra det? HJÆLP TAK, vil betyde meget, har også bare hørt så meget om kvinder der har været gravide selvom deres graviditetstest har været negative, og deres menstruation har været der.. Måske er jeg bare for paranoid

Kommentarer

  • Nu er chancer jo noget, man håber på, så du mener vel risiko?

    Du virker meget ung, så jeg foreslår, at du lige tager et skridt tilbage med det sexliv – og sætter dig ind i noget ordentlig og saglig seksualundervisning, så du ved, hvad det hele handler om, og hvordan man passer på sig selv og hinanden. Det burde faktisk være noget, din mor helt naturligt gav dig en undervisning i; skolem giver i de fleste tilfælde en yderst lemfældig undervisning, men desværre er den slags blevet så voldsomt et tabuemne, at rigtigt mange unge overhovedet ingen ting ved, før de kaster sig ud i sexlivet. Men – du kan søge her på nettet efter noget seriøs undervisning, eller gå på biblioteket, der har mange gode bøger om emnet, så du kan blive ordentligt informeret og forberedt.

    Hvis man føler sig voksen nok til at have sex, så er man også voksen nok, til at vide, hvad man gør – og hvordan. Som du fortæller her, så lader du til ikke at vide ret meget om, hvad der skal til for at blive gravid – og derfor er du voldsomt bekymret.

    Som du beskriver det, er du ikke gravid, men kun du og din kæreste ved præcist, hvad der er foregået, så tag dog en test mere. Man kan – i sjældne tilfælde - godt få menstruation, selv om man er gravid, men en normal menstruation er nu et udmærket tegn på, at man ikke er det, dog altså ikke 100% sikkert.

    Du har nu fået p-piller. Desværre er det en medicin, som læger helt kritikløst udskriver til helt unge piger – og det endda uden at give dem en ordentlig vejledning. Det er hormoner, som går ind og forhindrer ægløsning, så du får ikke en normal menstruation, men der i mod en kunstigt fremkaldt blødning. P-piller er ikke helt så risikofrie, som der plæderes for, og det er bestemt ikke sundt for en ung pige, der endnu ikke er helt færdigudviklet (og det er man ikke, før man er 18-20 år). Der er et hav af bivirkninger, som man heller ikke bliver informeret om, og som læger desværre afviser, som værende bivirkninger, men de kan ikke forklare, hvorfor man pludselig får disse symptomer, som oftest forsvinder i det øjeblik, man igen ophører med p-pillerne; så vær lige opmærksom på det, hvis du begynder at få nogle symptomer, du ikke har haft før.

    Men – med disse piller følger en indlægsseddel, og den bør du læse meget grundigt – der er givet svar på en del spørgsmål, du kan have brug for, og der er også oplysning om, hvordan du skal forholde dig, hvis du glemmer en p-pille.

    P-piller er rimelig god prævention, hvis de tages korrekt – tages de forkert, så er det en ualmindelig dårlig prævention.

    Og husk – p-piller beskytter IKKE mod kønssygdomme, hvorfor kondom bør bruges, hvis du har en partner, du ikke ved, hvor har været før – og inden I begge er blevet tjekket for kønsoverførte sygdomme.

    Det er dejligt og rart at have sex med en partner, man er glad for – men det er ikke ufarligt, hvorfor man bør vide 100% hvad det handler om, FØR man begynder på den del af voksenlivet. Der er i hvert fald ikke noget ved det, hvis man efter hver gang skal gå i rædsel for, om man nu er blevet gravid.
Log in eller Registrér for at kommentere.