Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Kronisk nerveskade i skulderen

Min mor lider af en kronisk nerveskade i sin højre skulder, og lider derfor af voldsomme smerter hver dag. Dette er enormt frustrerende både for hende selv, og ikke mindst for mig som datter og pårørende, der har svært ved at finde ud af, hvordan jeg kan hjælpe hende.
Hun har nu i et par år taget en stor mængde smertestillende medicin bl.a. morfinplastre, dette sætter heldigvis en dæmper på smerten.
Problemet ved dette er bare, at hendes krop ikke har godt af de høje doser morfin i så lang en periode. Hun har før haft problemer med smerter i maven, da det er rigtig hårdt for kroppen at blive pumpet med piller flere gange om dagen.
Hvis hun, som i går, har været mere aktiv end andre dage, tager det hende lang tid at komme ovenpå igen. I dag trækker hendes smerter fra skulderen op i hovedet og giver hende migræne, samtidig med voldsom kvalme.
Udover mig, har hun en yngre søn på 9 år, hun er udover dette alene mor. Hvilket gør, at hun ikke altid har mulighed for, at få den nødvendige hvile.
Spørgsmålet jeg hermed gerne vil stille er, om der er nogle derude som lider af/er pårørende til en med kronisk nerveskade, som har oplevet succes med alternativ behandling? Og hvis ja, hvilke? Jeg har hørt om magnet behandling og akupunktur, men er der nogen som har oplevet en positiv virkning ved dette efterfølgende?
Log in eller Registrér for at kommentere.