Virkelig bange...
Hej alle, jeg er en pige
På 16 år der har en dejlig kæreste.
Jeg har haft angst i 4 år. Og har aldrig oplevet det værre.
Jeg har været kærester med min kæreste i 5 år. Og lige pludselig da jeg sad og så en film med et Par lesbiske og en der skiftede køn til en mand, så fik jeg angst anfald om af jeg
Ville de to ting. Og mine tanker påvirker mig hverdag og overbeviser mig om det. Selvom jeg udemærket godt ved de ikke er sande. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mine tanker har overtaget mig og det påvirker mit forhold og jeg er ulykkelig hverdag da jeg vil have en fremtid med min kæreste. Ved ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg får ondt i maven og betyder at græde da jeg er bange for det er sandt.
selvom jeg ved det ikke er sandt da jeg altid har været meget piget og elskede at sminke mig og jeg ved ikke hvad og altid har kunne lide drenge. Men nu hvor jeg er så deprimeret er jeg bange for st kigge mig selv i spejlet da mine tanker
Fortæller mig sat jeg er forkert ud. Det er så frustrerende da jeg elsker at kigge på mig selv, mit liv har ændret sig meget og vil så gerne være lykkelig igen med min kæreste og have det godt selvom alle fortæller mig hverdag de tanker ikke er rigtige og jeg ikk skal tro på dem så kan jeg ikke overbevise mig selv!
Håber på
Hjælp hilsen en meget ulykkelig pige
På 16 år der har en dejlig kæreste.
Jeg har haft angst i 4 år. Og har aldrig oplevet det værre.
Jeg har været kærester med min kæreste i 5 år. Og lige pludselig da jeg sad og så en film med et Par lesbiske og en der skiftede køn til en mand, så fik jeg angst anfald om af jeg
Ville de to ting. Og mine tanker påvirker mig hverdag og overbeviser mig om det. Selvom jeg udemærket godt ved de ikke er sande. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mine tanker har overtaget mig og det påvirker mit forhold og jeg er ulykkelig hverdag da jeg vil have en fremtid med min kæreste. Ved ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg får ondt i maven og betyder at græde da jeg er bange for det er sandt.
selvom jeg ved det ikke er sandt da jeg altid har været meget piget og elskede at sminke mig og jeg ved ikke hvad og altid har kunne lide drenge. Men nu hvor jeg er så deprimeret er jeg bange for st kigge mig selv i spejlet da mine tankerFortæller mig sat jeg er forkert ud. Det er så frustrerende da jeg elsker at kigge på mig selv, mit liv har ændret sig meget og vil så gerne være lykkelig igen med min kæreste og have det godt
selvom alle fortæller mig hverdag de tanker ikke er rigtige og jeg ikk skal tro på dem så kan jeg ikke overbevise mig selv! Håber på
Hjælp hilsen en meget ulykkelig pige
Kommentarer
Jeg undrer mig noget - har du virkelig haft den samme kæreste siden du var 11 år??
Nå, det var ikke, hvad du spurgte om.
Angst eller ikke - det er helt og aldeles almindeligt at man i de unge år bliver forvirret over, at man kan føle tiltrækning fra samme køn- og tiltrækning, som du i det hele taget beskriver.
Det er der slet, slet ikke noget mærkeligt i - det er en helt almindelig fase, de fleste går gennem netop i de unge år, hvor man udvikler sig fra barn til voksen og hormonerne farer "forvirret" rundt i kroppen - det er et normalt pubertets "problem", så det er faktisk sundt nok for dig.
Lad bare fantasien køre omkring disse ting - det går over stille og roligt helt af sig selv.
Man udvikler sig meget voldsomt i de år - og derfor undrer det mig netop såre, at du har den samme kæreste, som da du var en lille pige - så det er da dybt imponerende, at I har kunnet holde "trit" i netop den turbulente periode.
Så - er der noget, der ikke lyder helt sundt, så er det måske netop, at I holder fast ved barnekæresten - for I har da begge brug for nye udfordringer, der kan ruste jer til voksenlivet.
Jeg siger ikke, at det ikke ender med at skulle være jer to for resten af livet - men det vil være rigtigt sundt for jer begge to, at I også ser lidt andet af tilværelsen inden.
Og ja hører fra alle det er normalt, og at jeg ikke er de ting. Men det er som om min krop ikke gider lytte. Det er frustrerende da jeg elsker drenge. Og kan også godt lide at kigge på mig selv, men det er forsvundet føler mig forkert da jeg tror de ting er rigtige. Mine tanker har overtaget helt. Og det eneste jeg ønsker er dem væk.